Begravelser er den ukendte faktor

Flere stresser igennem julen, men ikke præsterne. Mange begravelser kan dog gøre almindelig travlhed til stress, siger sognepræster

Den eneste ubekendte faktor i julen er begravelser, siger sognepræst Jon Skjold Henriksen.
Den eneste ubekendte faktor i julen er begravelser, siger sognepræst Jon Skjold Henriksen. Foto: Iris.

Man kan let få den tanke, at præster må være voldsomt stressede i julen, når de både dukker op på torvet, i skolen, på plejehjemmet og til et hav af gudstjenester i juledagene.

Men går man rundt med den forestilling, må man tro om igen. De fleste præster, Kristeligt Dagblad har talt med, afviser nemlig myten om den overbelastede præstejul, selvom de selvfølgelig kan have travlt.

Det eneste, der kan give stress, er, hvis der kommer mange begravelser oven i de mange gudstjenester.

Sognepræst Thomas B. Kristensen i Hvide Sande skrev sin juleprædiken en god uges tid før jul. Og skelettet til de øvrige prædikener i juledagene havde han også klart. I år har han en fridag i juledagene, og ud over julens gudstjenester er der også fire adventstjenester samt gudstjenester for skoler og på plejehjem. Men stresset? Nej, det er han ikke.

LÆS OGSÅ: Ateister får nye pladser på københavnske kirkegårde

Jeg er blevet klog af skade, for hvis man ikke forbereder sig, kan man godt komme op at køre, siger han.

I AsminderødSogn i Nordsjælland siger sognepræst Jon Skjold Henriksen, at julen er et tæppe vævet af mange forskellige tråde, og det skal man lære at mestre.

Kerneydelsen er de faste gudstjenester, og dertil kommer så også en række juleafslutninger.

Kodeordet for ham er tidsregistreringsskema og kalenderstyring, hvilket ikke lyder hverken højtideligt eller særlig julet.

Jeg har små børn, så jeg skal være på forkant med det hele. Derfor kalenderen, så jeg kan se, hvor lang tid jeg skal bruge til hver opgave.

Mange af mine kolleger befinder sig mellem kalender og samvittighed og synes derfor, at de aldrig får gjort tingene godt nok.

Hvis man får stress, er det, fordi opgaverne er diffuse, siger han.

Jon Skjold Henriksen siger også, at den eneste ubekendte i julen er antallet af begravelser.

Det er en faktor, præster er nødt til at tage ad notam. For dødeligheden er mellem 13 og 17 procent højere i december end i juni.

En begravelse skal foretages, og begravelsesprædikenen skal også skrives med stor omhu. Lige netop den kirkelige handling er vigtigere end juleprædikenerne.

På Fyn begyndte sognepræst Anders Kjærsig i Nørre Søby-Heden Sogn i god tid at skrive julens prædikener. Han har 15 gudstjenester mellem den 22. december og helligtrekonger, fordelt på to kirker.

Jeg har gennem året samlet små citater, som ligger på computeren til brug for juleprædikenerne. Og så begynder jeg at skrive fra en ende af.

Travlt, ja, men jeg er ikke stresset, for jeg kan lide at skrive prædikener. Faktisk synes jeg, at påsken er tungere at løfte end julen, hvad angår travlhed og mange prædikener.

Men efter en jul med mange prædikener kan jeg godt mærke i halsen, at jeg får talt meget.

Anders Kjærsig giver sine kolleger det råd, at man altså ikke behøver at sige ja til deltagelse i alle julearrangementer, man kan komme i nærheden af.

Jeg tror kun, det er helt ny-udklækkede præster, der bliver stressede i julen. De lærer hurtigt, at der skal forberedelse til, så alt ikke kommer bag på en.

I Jyllinge på Sjælland kan sognepræst Kaj Bollmann ikke sige sig fri for stress. Men den skyldes ikke julens og julemånedens mange arrangementer og gudstjenester. Den skyldes, at den nordlige del af Jyllinge Sogn blev oversvømmet af stormen i begyndelsen af december.

Det er langt mere end 100 huse, der er ødelagt. Mange skal rives ned, og hvor skal alle de mennesker være? Masser af biler er ødelagt, og i Jyllinge er der ingen offentlig transport af betydning, så folk kan ikke komme på arbejde. Derfor diskuterer vi i kirken, hvordan vi kan hjælpe de stakkels mennesker, der har mistet alt. Er det gavnligt med en ugentlig fællesspisning? Skal vi forsøge at få skurvogne til Jyllinge som midlertidig beboelse?

Det optager de tre præster og menighedsrådet mere end julearrangementerne.

Et andet sted på Sjælland, i Tissø Pastorat, har Tove Styhm, som er enepræst, fået lovning på politieskorte til skolebørnene, der skal i kirke i forbindelse med juleafslutningen.

Skolelederen ringede for at sige, at børnene ikke kom i kirke, fordi vejen mellem skolen og kirken er for farlig, og så måtte der jo findes på noget, siger hun.

Der har været tre dødsulykker på vejen inden for de seneste år, og vejen er forholdsvis smal, uden fortov og med kun lidt plads til gående.

Tove Styhm har tre julegudstjenester den 24. december, en i hver af sognets tre kirker. Og i juledagene er der også mindst en gudstjeneste i hver kirke.

Der er også julegudstjeneste på plejehjemmet. Og det er ikke samme prædiken, som i kirkerne. Så ja, jeg har da travlt, men jeg er ikke stresset, siger hun.

I Skagen Sogn deler sognepræst Mads Jakob Jakobsen tre gudstjenester juleaften samt to andre arrangementer og første juledag med en kollega.

Og det er ikke et antal, der truer overlevelsen, især ikke, hvis man er på forkant med prædikenerne, siger han.

Det, der kan presse, er dødsfaldene i julen. Skagen Sogn har mange ældre, og 125 begravelser årligt i gennemsnit, siger han.

Enepræst John Christensen i Skamstrup-Frydendal Sogn i Nordvestsjælland siger, at vi præster ved jo, at det er travlt i julen. Han har også mange gudstjenester i år. Og også han nævner muligheden for begravelser i julen, hvor de efterladte forventer et besøg fra præsten.

Planlægning er åbenbart de travle, men ikke stressede præsters råd til dem, der synes, at december rent kirkeligt kan være en voldsom mundfuld.