Bertel Haarder åbner for indgreb mod trossamfund

Kirkeminister Bertel Haarder (V) vil gøre det muligt at fratage trossamfund deres godkendelse. -

Kirkeminister Bertel Haarder (V) vil gøre det muligt at fratage trossamfund deres godkendelse. - Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix

Det kan være et ønske om at få en kontrol med moskéer ved strengere krav om, hvem der kan godkendes som trossamfund. Men det er ikke sådan, at man forbyder trossamfund.
Brian Arly Jacobsen, lektor

Kirkeministerens understregning af, at trossamfund ikke er urørlige, skyldes frygt for terror, siger eksperter

Frygt for terror og islam får nu kirkeminister Bertel Haarder (V) til at lægge op til at tage godkendelser fra trossamfund.

Det vurderer eksperter, efter at kirkeministeren i sin seneste tale til Kirkeudvalget betonede, at det nedsatte trossamfundsudvalg undersøger, hvordan man lovmæssigt ”tilbagetager en godkendelse eller en vielsesbemyndigelse”.

Over for Kristeligt Dagblad uddyber kirkeministeren:

”Tanken er bare, at hvis man kunne godkendes for 35 år siden, så er det muligt, at man ikke kan godkendes i dag. Hvis de krav, der gælder i dag, overtrædes, må det undersøges, om et trossamfund kan beholde godkendelsen,” siger Bertel Haarder om det omdiskuterede Trossamfundsudvalget, der skal skabe større klarhed om trossamfunds praksis og økonomi.

Ifølge Rulle Grabow, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for daværende fødevareminister Henrik Høegh (V), kan kirkeminister Bertel Haarders melding bunde i det fokus, der er på terror i øjeblikket.

”Vi er i en situation, hvor grænserne er hårdere trukket op end længe set. Vi har set eksempler på terror og overgreb, der er begået i trossamfunds navne, og derfor er der fra kirkeministerens side måske en interesse i at fremme sekulariseringen og sameksistensen mellem religioner frem for ekstremistiske religiøse strømninger,” siger Rulle Grabow, der understreger, at der er tale om en personlig vurdering.

Da tidligere kirkeminister Manu Sareen (R) som daværende integrationsminister i 2014 nedsatte Trossamfundsudvalget, var det også for at kunne annullere godkendelse af trossamfund. Den politiske bevågenhed omkring dette kan skyldes tidligere rapporter om radikale miljøer i moskéer, vurderer forsker i religion og politik ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen.

”Det kan være et ønske om at få en kontrol med moskéer ved strengere krav om, hvem der kan godkendes som trossamfund. Men det er ikke sådan, at man forbyder trossamfund. De kan bare ikke længere få andel i statens privilegier,” siger Brian Arly Jacobsen.

Han mener i øvrigt, at det er helt naturligt, at kirkeministeren lægger op til, at trossamfund ikke er fredet for evig tid.

”Trossamfundene er de eneste inden for foreningslivet, der får et godkendelsesstempel, der gælder en gang for alle. På den måde kan man argumentere for at sidestille trossamfund med andre foreninger, der vil have andel i samfundets privilegier,” siger Brian Arly Jacobsen.

Politisk kommentator Rulle Grabow hæfter sig ved, at Bertel Haarder med sin grundliberale holdning har sat trossamfundenes fremtid på dagsordenen:

”Den grundliberale tro på, at man ikke skal sammenblande politik og religion, kan støde imod behovet for at se på eksempelvis de kredse inden for islam, hvor religion opfattes som en lovreligion,” analyserer Rulle Grabow.

Det Islamiske Trossamfund er tidligere kommet i vælten, fordi trossamfundet har lagt lokaler til hadprædikanter. Derfor har politikere flere gange argumenteret for, at Det Islamiske Trossamfund skulle have inddraget godkendelsen.

Talsmand for Det Islamiske Trossamfund, Imran Shah, er dog tryg ved kirkeministerens udspil og understreger, at man allerede er i dialog med Kirkeministeriet om dette forhold:

”Bertel Haarder lader til at være en rimelig velovervejet minister, og som civilinstitution er vi i trygge hænder. Vi synes, at det er fint med en revision af det her,” siger Imran Shah om Trossamfundsudvalget.