Bertel Haarder ønsker en mere folkelig præsteret

Kirkeministeren afviser biskoppers ønske om et teologisk lærenævn, og håber i stedet på en forbedret udgave af præsteretten

Selvom nogle af folkekirkens biskopper ønsker et lærenævn som alternativ til præsteretten, når der skal træffes afgørelse i teologiske stridigheder som for eksempel sagen om Taarbækpræst Thorkild Grosbølls omstridte teologi, siger kirkeminister Bertel Haarder (V) nej. Det kom frem i går under et åbent samråd i Folketingets kirkeudvalg, hvor ministeren i stedet luftede tanker om, at der ved siden af de teologiske eksperter i præsteretten også skal sidde lægfolk som for eksempel menighedsrådsmedlemmer.

Ministeren var kaldt i samråd af Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, efter at han havde droppet alle planer om en præsteretssag mod Thorkild Grosbøll og i stedet overført tilsynet med præsten fra Helsingørbiskop Lise-Lotte Rebel til Jan Lindhardt i Roskilde. Karen Klint ønskede ministerens svar på, hvilke muligheder ministeren ser for sig, hvis der fremover opstår lignende lærestridigheder i folkekirken.

I svaret kom det frem, at Bertel Haarder ikke er tilhænger af, at der oprettes et teologisk lærenævn, hvor for eksempel biskopper og teologiske eksperter kan tage stilling til, om en præst i sin forkyndelse ligger uden for folkekirkens bekendelse.

– Et lærenævn vil være meget kompetent til at vurdere præstens synspunkter i forhold til folkekirkens bekendelsesgrundlag. Men jeg er altså skeptisk i forhold til præstens retssikkerhed, sagde Bertel Haarder.

Han var også betænkelig ved den rolle, Kirkeministeriet ville få, hvis et lærenævn i en sag fandt frem til, at en præst havde tilsidesat folkekirkens bekendelse. Det vil nemlig være ministeren alene, som så skal træffe afgørelse om, hvorvidt præsten skal fyres eller ej, og derved ville ministeren efter Haarders mening blive en slags "overdommer" i forhold til det teologiske lærenævn.

I stedet for et lærenævn, vil Bertel Haarder hellere lægge op til en forbedring af præsteretten. Først og fremmest ønsker han, at forberedelsen af en eventuel læresag bliver mere omfattende end nu, hvor det er op til den enkelte biskop at vurdere, om der skal rejses en læresag.

Ministeren nævnte som mulighed, at biskoppen have pligt at rådføre sig med for eksempel to nabobiskopper og pligt til at indhente udtalelser fra teologer, som er særligt sagkyndige inden for det omstridte område.

I sine overvejelser om, hvordan lærestridigheder fremover kan løses i folkekirken pegede Bertel Haarder også på muligheden af, at der kommer lægfolk med i præsteretten. I den nuværende ordning er der "almindelige" juridiske dommere og teologiske eksperter som teologiske dommere.

– Det kan overvejes, om man yderligere skal supplere domstolen med lægfolk som meddommere. For eksempel lægfolk, der er menighedsrådsmedlemmer. Det vil måske kunne give en rettergang, hvor vi andre også kan forstå, hvad der bliver sagt, sagde ministeren.

Bertel Haarder kom også med den tanke, at man kunne sammensætte præsteretten efter principperne for nævningesager, og for eksempel have to juridiske dommere og seks nævninger.

– Nævningemodellen vil naturligvis stille store krav til en bredt forståelig formulering af de teologiske problemstillinger. Jeg har ikke umiddelbart et bud på, hvordan nævningerne til sådanne sager kan eller bør udpeges, men det må naturligvis være et minimumskrav, at de er medlemmer af folkekirken, sagde Bertel Haarder.

I tilfældet Grosbøll overgav biskop Lise-Lotte Rebel sagen til Kirkeministeriet sidste sommer med anbefaling af, at ministeriet rejste en læresag mod præsten. Selvom hun ifølge loven selv kunne forlange, at der blev rejst en læresag, gjorde hun det ikke, men overlod det til ministeriet at træffe den beslutning. En lignende situation vil Bertel Haarder gerne undgå i fremtiden.

Efter den nuværende ordning kan både en biskop og kirkeministeren kræve, at der rejses en læresag, men det vil Haarder gerne ændre på, sådan at kun biskopper kan rejse en læresag.

– Som kirkeminister vil jeg gerne fralægge mig den beføjelse. Ministeriet har ikke den teologiske kompetence, som er nødvendig for at kunne tage stilling til et lærespørgsmål. Derfor vil det efter min mening være naturligt, at det er det kirkelige tilsyn, det vil sige biskoppen, som afgør, at der skal rejses en læresag.

Kirkeministeren understregede dog, at alle disse tanker om fremtidens præsteret ikke er noget, han selv vil tage stilling til. I stedet opfordrede han biskopperne til at diskutere spørgsmålet og komme med "operative forslag".

– Jeg hører godt nok til dem, der synes, at det er godt, når biskopperne er uenige. Men nogle gange bliver tingene så brogede, at de bliver enige og kommer med forslag til ændringer, og så handler vi politisk, lød invitationen fra ministeren.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

www

Med et netabonnement kan man læse temaet "Grosbøll efter Haarder" på www.kristeligt-dagblad.dk.