Det er landets øverste strafferetlige ekspertise, som har talt. Alligevel vækker regeringens beslutning om at bevare straffelovens blasfemiparagraf efter Straffelovrådets udtalelse undren hos flere juridiske eksperter. Ifølge professor i retshistorie ved Københavns Universitet dr.jur. Ditlev Tamm er blasfemiparagraffen unødvendig:
”Jeg har det grundsyn, at det under ansvar for domstolene skal stå den enkelte frit for at krænke, hvem eller hvad man vil, og at den religiøse følelse ikke har krav på nogen særlig beskyttelse. At afbrænde bestemte bøger, for eksempel Bibelen eller Koranen, skal heller ikke kriminaliseres. Eksisterende strafferetsbestemmelser om hån, hadefulde udtalelser med videre er allerede fuldt tilstrækkeligt. Blasfemibestemmelsen i Danmark er derfor efter min mening overflødig. De hensyn, den vil varetage, kan varetages af almindelige bestemmelser om hensynet til den offentlige ro og orden,” siger Ditlev Tamm.
Til det synspunkt, at opretholdelsen af blasfemibestemmelsen er et udtryk for, at man ikke vil give afkald på paragraffens signalværdi, udtaler han, at ”det snarere er udtryk for en holdning til ytringsfrihedens grænser end en ren juridisk-faglig vurdering. Og det sender et andet signal om et særligt strafferetligt hensyn til menneskers religion og en tro på straffens præventive effekt, som jeg ikke deler,” siger han.
Også på Institut for Menneskerettigheder, som tidligere har anbefalet at ophæve blasfemiparagraffen, møder beslutningen kritik:
”Vi mener stadig, at blasfemiparagraffen bør ophæves. Menneskeretligt set er der ingen overbevisende argumenter for, at Danmark skal bevare blasfemiforbuddet,” siger direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen.
Henvisningen til, at en ophævelse vil gøre det tilladt at afbrænde religiøse skrifter som for eksempel Koranen og Biblen, er ikke overbevisende, mener han.
”Den bekymring er det nemt at komme uden om ved at erstatte den eksisterende paragraf med et mere snævert forbud mod afbrænding af religiøse skrifter, men det må være op til politikerne at beslutte,” siger Jonas Christoffersen.
Han henviser desuden til, at religiøse grupper allerede er beskyttet i straffelovens forbud mod hadefulde ytringer.
Omvendt giver professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard udtryk for opbakning til justitsministerens afgørelse:
”Straffelovrådets udtalelse er overordentligt saglig og afbalanceret, og den tilfører debatten om blasfemiparagraffen en lang række nuancer, som ikke hidtil er blevet taget i betragtning. Det gør indtryk, at paragraffen ikke er til hinder for kritik af religioner, men at den i det mindste sætter en grænse ved afbrænding eller skænding af hellige skrifter. Justitsministerens ønske om at bevare bestemmelsen er derfor velbegrundet,” siger han.
Formand for Straffelovrådet, præsident for Østre Landsret, Bent Carlsen, understreger, at Straffelovrådet ikke er blevet bedt om at foretage en afvejning af fordele og ulemper ved en ophævelse af blasfemibestemmelsen, men alene at fastslå konsekvenserne af en ophævelse. Det er regeringen og ikke Straffelovrådet, der konkluderer, at bestemmelsen ikke bør ophæves, siger han.
”Rådet har peget på, at en ophævelse af bestemmelsen vil kunne gøre det straffrit for eksempel offentligt at afbrænde Bibelen eller Koranen med den mulige følge, at krænkede personer vil kunne udgøre et sikkerhedsmæssigt problem, som staten skal løse. Kriminaliseringen af blasfemi er således i dagens Danmark ikke en egentlig beskyttelse af religionen, men i højere grad en beskyttelse af den offentlige orden ved at indlægge en begrænsning i adgangen til at krænke andres religiøse følelser,” siger Bent Carlsen.