Skal et plejehjem have lov at fravælge en kvindelig præst af teologiske årsager, eller bør ligestilling prioriteres frem for alt andet?
Det spørgsmål bliver nu rejst, efter at biskop over Ribe Stift Elof Westergaard i en skrivelse til præsterne i Skjern Provsti har under-streget, at de ikke længere må betjene det vestjyske plejehjem Bakkely i Videbæk - der er ejet af Luthersk Mission - med gudstjenester i arbejdstiden. På plejehjemmet Bakkely ønsker man af teologiske grunde ikke at have kvindelige præster til at forrette gudstjenesten.
Kristeligt Dagblad har fået indsigt i et mødereferat fra et provstisamråd i Skjern Provsti den 3. marts i år.
Her fremgår det, at biskoppens beslutning har rod i ligestillingsloven.
”I henhold til ligestillingsloven må provstiet ikke betjene plejehjemmet Bakkely med gudstjenester. Dersom provstiets præster medvirker ved gudstjenester på Bakkely, er det ikke tjenstligt arbejde, men noget man foretager sig i sin fritid,” står der i brevet, der er underskrevet af Poul Ivan Madsen, der er provst i Skjern Provsti.
Biskoppens melding har nu fået Charlotte Dyremose, kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti, til at stille et udvalgsspørgsmål til kirke- og kulturminister Marianne Jelved (R).
”Jeg mener, at det er vigtigt, at vi holder fast i folkekirkens rummelighed og i, at man kan ønske ikke at blive betjent af en kvindelig præst. Derfor generer det mig, når den ret bliver indskrænket for borgerne i henhold til ligestillingsloven. Særligt når der er tale om mennesker på et plejehjem. Grunden til, at vi har plejehjemsgudstjenester er, at nogle af beboerne ikke har mulighed for at besøge kirken,” siger Charlotte Dyremose.
Luthersk Mission ejer udover Bakkely også plejehjemmet Klokkebjerg i Skjern. Da man på Klokkebjerg har samme princip i forhold til betjening af gudstjeneste som på Bakkely, må provstiets præster heller ikke længere betjene dette plejehjem i arbejdstiden, oplyser biskop Elof Westergaard.
Generalsekretær for Luthersk Mission, Jens Ole Christensen, ryster på hovedet af Elof Westergaards melding.
”Det virker, som om ligestillingsloven har forkørselsret i forhold til folkekirkens frihedsordning, og der må man bare sige, at Elof Westergaard er biskop i en kirke, der har valgt at have den frihedsordning. Han er ikke kontorchef i en statsadministration. Jeg synes også, at det er med til at fremme den forståelse blandt missionsfolk, at vi er i folkekirken på tålt ophold. Biskoppen er med til at fremme evangeliets frie løb i Danmark, ikke til at hæmme det, og det er, hvad han gør med skrivelsen her,” siger Jens Ole Christensen.
Biskop Elof Westergaard har taget sagen op efter en henvendelse fra en kvindelig præst, der var ked af, at hun ikke måtte forrette gudstjeneste for sine sognebørn på Bakkely.
Han mener ikke, at han med denne manøvre prioriterer ligestilling frem for teologi og kirkelige mindretal.
”Folkekirken skal rumme mange teologiske retninger, men det er min opgave at turde udøve myndighed, når der er brug for det. Præsterne må stadig tage de gudstjenester, de vil på Bakkely, men det er ikke et provstianliggende. Det her handler også om, at det enkelte sognebarn kan få en kirkelig betjening, uanset hvilket køn præsten har. Det handler om ordentlighed i forhold til de kvindelige kolleger.”