Der har udviklet sig en praksis omkring den såkaldte gudstjenestelige markering af homoseksuelles indgåelse af registrerede partnerskaber, som er stik imod hensigten med de gudstjenestelige markeringer, der blev indført i 1997. Efterhånden ligner mange af højtidelighederne i kirkerne egentlige bryllupper, og det vil biskop Erik Norman Svendsen, København, nu undersøge nærmere i sit stift.
Hovedstaden er det sted i Danmark, hvor der skønnes at leve flest homoseksuelle. Mellem 30 og 60 registrerede partnerskaber indgås hvert år i hovedstaden, og det er også dér, at den gudstjenstlige markering og den formelle registrering er begyndt at ske ved samme ceremoni i kirken. De homoseksuelle selv er tilfredse med udviklingen, men biskop i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, vil have en redegørelse fra de involverede præster.
Den kritiserede praksis begyndte, da Kirkeministeriet i sommeren 2001 sagde, at juraen ikke stillede sig i vejen for, at den borgerlige registrering sker inde i selve kirkerummet. Det medførte protester fra flere biskopper og senere en undskyldning fra Kirkeministeriet.
»Det er den enkelte biskop, der har rådgivningen og afgørelsen i første instans i sager af denne art«, skrev ministeriet og biskopperne derefter i en fælles udtalelse.
Bedst i kirken
Borgerrepræsentant i København, Morten Kabell fra Enhedslisten, var den første vielsesmyndighed i København, der foretog den borgerlige registrering i kirkerummet.
- Det virker klart mest rigtigt inde i kirken. Jeg oplevede det som en degradering i begyndelsen, hvor vi kun måtte være i våbenhuset eller måske i en have ved kirken, siger Morten Kabell.
Efter ham blev det borgerrepræsentant Klaus Bondam (R), der sørgede for registreringen i kirken, hvis parret ønskede det.
- I våbenhuset er det lidt amputeret, og som bøsse oplevede jeg det selv, som om vi var forstødt fra kirken, siger Klaus Bondam.
De to mænd fra borgerrepræsentationen har tilsammen medvirket ved ni registreringer af homoseksuelle parforhold i forbindelse med en gudstjenestelig markering de seneste tre og et halvt år. I samme periode er der indgået 128 registrerede parforhold i Københavns Amt.
- Det er kun de meget snedige, som finder ud af, at man også kan blive registreret inde i kirken. Det bliver ikke oplyst nogen steder, og det kræver, at parret selv kontakter et medlem af borgerrepræsentationen med vielsesmyndighed, siger Klaus Bondam.
Han håber, at folkekirken snart vil åbne for en diskussion om, hvorvidt egentlige homoseksuelle bryllupper kan tillades i kirken.
- Vi må have et autoriseret ritual. Så kunne det være op til den enkelte præst, om han eller hun vil bruge det, siger Klaus Bondam.
Biskop Erik Norman Svendsen har været for registrerede parforhold i mange år, men han er utilfreds med den nuværende praksis.
- Jeg ved godt, at Landsforeningen for bøsser og lesbiske tidligere har krævet, at man skal kunne indgå partnerskab i kirken. Men den mulighed eksisterer ikke. Jeg finder det derfor kritisabelt, at nogen øjensynlig forsøger at indsmugle registrering af partnerskab i en gudstjenestlig markering. Jeg vil nu bede den eller de pågældende præster om en nærmere redegørelse, for jeg er ikke blevet spurgt og har heller ikke har været vidende om det, siger biskoppen.
Sognepræst Ivan Larsen har ingen kommentarer til biskoppens udmelding.
Ialt er der indgået 2315 registrerede partnerskaber, siden Axel og Eigil Axgil den 1. oktober 1989 som de første indgik registreret partnerskab efter lovens vedtagelse. Der er ingen registreringer af, hvor mange gudstjensteligt markeringer, der er foretaget.
korsholm@kristeligt-dagblad.dk
Fakta
Homoseksuelt samliv i Danmark
1. oktober 1989 trådte Lov om registreret partnerskab i kraft efter fem års forarbejde. Dermed blev homoseksuelle par ligestillet med ægtepar på en række områder - blandt andet arveret og gensidig forsøgerpligt.
Samme dag blev verdens første homoseksuelle »bryllupper« en realitet i Danmark. Ialt syv par indgik registreret partnerskab på Københavns Rådhus. Det første par var Axel og Eigil Axgil.
I 1993 anmodede Landsforeningen for bøsser og lesbiske biskopperne om at overveje muligheden af at kunne indgå registreret partnerskab i kirken eller få en kirkelig velsignelse.
1994 nedsatte biskopperne et udvalg med tre biskopper til at arbejde videre med problematikken.
1995 blev der nedsat en bredere arbejdsgruppe, det såkaldt Thomsen-udvalg, til at undersøge mulighederne for at velsigne homoseksuelt samliv eller vie homoseksuelle. Rektor for Præstehøjskolen Niels Thomsen blev formand.
Januar 1997 offentliggjorde otte kirkelige organisationer fra højrefløjen deres rapport om samme problematik »Kærligheden glæder sig ikke over uretten« Den konkluderede, at homoseksuelt samliv er i strid med Guds ord og under Guds dom.
Maj 1997 offentliggjorde Thomsen-udvalget rapporten »Registreret partnerskab, samliv og velsignelse«. Det foreslog tre mulige ritualer for velsignelse af homoseksuelle par, men biskopperne viste sig af være så uenige om emnet, at de i stedet nøjes med at foreslå en såkaldt gudstjenestelig markering af det registrerede partnerskab.
1999 blev der ændret i Lov om registreret partnerskab, så registrerede partnere også fik lov til at adoptere hinandens børn og udenlandske statsborgere fik lov til at indgå registreret partnerskab, hvis de havde boet i Danmark i to år.
August 2001 udtalte kirkeministeriet, at det ikke er ulovligt, at en præst lader den borgerlige vielsesmyndighed foretage registrering af et partnerskab som en del af den gudstjenestelige markering. Biskopperne mente at afgørelsen var deres, og kirkeministeriet undskyldte sin udmelding.
Fakta
For tre år siden indgik Birgitte Hansen og Mette Madsen registrerede partnerskab på rådhuset i Aalborg. Bagefter fik de en gudstjenestelig markering af deres samliv i domkirken Budolfi Kirke med sognepræst Hans Jacob Hansen foran alteret.
Begge havde haft drømmen om det romatiske kirkebryllup og ifølge et interview dengang til nordjyske Stiftstidende betød kirken og kristendommen også noget for dem begge.
Ifølge Hans Jacob Hansen mindede begivenhedens rammer på en del punkter om et bryllup. Kvinderne gik ind under fuld musik og sad oppe ved alteret ligesom brudepar normalt gør. Ritualet var godkendt af biskoppen, men omtalen af begivenheden skabte alligevel en stor debat, fordi blandt andre Indre Mission tog afstand fra den bryllupslignende ceremoni.
Fakta
Gudstjenestelig markering af kirkelig velsignelse af registreret partnerskab
Præludium, parret kommer ind sammen.
1. salme.
Præsten læser fra Kærlighedens Højsang, 1. Korintierbrev. 13
Bøn
Præsten læser fra Kollosenserbrevet. 1, 12-20
Tale for parret.
Tilspørgelse: NN ønsker du Guds velsignelse over dit samliv med NN?
Parret knæler og præsten beder: Almægtige Gud. Du som viste os din kærlighed gennem din søn, og som har givet disse to den gave at de elsker hinanden. Vi beder dig, velsign deres samliv, giv dem kræfter og styrke til at bære hinandens byrder. Vær hos dem i medgang og modgang. Lad dem altid leve under din nåde og i indbyrdes kærlighed. Amen.
Fadervor
Parret sætter sig.
2. salme
Bøn
Præsten lyser Den aronitiske velsignelse
3. salme
Postludium, hvorunder parret forlader kirken som de første.