Det er ikke kun i kirken, men også generelt, at danskerne ikke synger nok. Det mener biskoppen over Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt. Han frygter, at hvis vi ikke bliver bedre til at synge i Danmark, så kan det ende med at ramme folkekirken i nakken.
Hvis folk er blevet så fremmedgjorte over for sang, at de ikke kan forbinde noget med at synge, så skal man til at tænke gudstjenesten helt forfra, siger Niels Henrik Arendt til Kristeligt Dagblad.
Han mener, at salmerne spiller en afgørende rolle i gudstjenesten.
Gudstjenesterne lever af at folk synger med på salmerne. Det er stedet, hvor menigheden træder frem og bliver synlige. Hvis de ikke gør det i salmerne, så bliver de gjort til publikum og tilskuere, siger Niels Henrik Arendt.
En af årsagerne til at salmebøger og kirkegængernes læber forbliver lukkede, er ifølge biskoppen, at skolerne har nedprioriteret sangen:
Man kan følge det helt ned i folkeskolen, hvor der ikke bliver sunget så meget som tidligere. Det er selvfølgelig et spørgsmål om ressourcer, men jeg appellerer til, at folkekirken påtager sig en genopdragende rolle, siger Niels Henrik Arendt, der siden 1999 har været biskop over Haderslev Stift.
Lisbeth Smedegaard Andersen, der er præst og salmedigter, mener at sproget i flere af de gamle salmer kan være årsag til, at det hovedsageligt er kirkekoret, og ikke den almindelige kirkegænger, man hører til gudstjenesten:
Mange af de gamle tekster kan være meget svære at forstå, især for folk der ikke har fået dem ind med modermælken. Der skal nogle nye salmer til, hvor sproget, og ikke mindst billedsproget, er fornyet, siger Lisbeth Smedegaard Andersen, og fortsætter:
En god salme skal alle kunne synge med på. Det gælder både når vi er glade og kede af det, for gennem salmen skal vi kunne tolke vores tro, håb og længsel.
Lisbeth Smedegaard Andersen mener, at sang er så forankret i folkekirken, at kirken ville have svært ved at klare uden:
Martin Luther gik ind for, at man skulle have salmer, som folk kunne synge med på. Han mente, at evangeliet skulle synges ind i mennesket, ikke bare prædikes, og gennem sang skulle man selv blive en del af gudstjenesten, siger Lisbeth Smedegaard Andersen, der selv står bag flere af salmerne i Den Danske Salmebog.
Den sønderjyske biskop mener, at sangkonkurrencen X-Factor kan have en negativ indflydelse på den manglende sanglyst blandt landets kirkegængere.
Hvis der opstår en opfattelse af, at man skal tilhøre sang-eliten for at få lov at synge, så er det helt galt. Hver person synger med sit eget næb, og det er simpelthen en fejltagelse at tro, at man skal kunne noget særligt sangmæssigt, før man må synge i kirken, siger Niels Henrik Arendt.
Både han og Lisbeth Smedegaard Andersen er enige om, at folkekirken skal bruge mere tid på at lære kirkegængerne salmerne.
Vi skal bruge fem minutter på at lære folk salmen at kende, hvis vi har valgt en af de ikke særlig kendte salmer. Koret er ikke til særlig meget hjælp, hvis folk ikke har hørt salmen og melodien før. Tværtimod, koret kan have den modsatte virkning, hvor folk tænker, at så behøver de ikke synge med, siger Niels Henrik Arendt, og forklarer, at sang i sociale sammenhænge i høj grad høre fortiden til.
Engang startede man med en sang i almindelige folkelige sammenhænge, men hvem gør det nu om dage? Der er en lang række steder, hvor vi kunne synge, uden at der går splinter af os.