Kristne må holde fast i fællesskabet, men Europas kirker skal ikke hegnes inde.
Sådan lyder budskabet fra danske biskopper, efter at islamistiske terrorister i forgårs skar halsen over på en præst i en katolsk kirke i Frankrig, mens flere blev såret ved attentatet.
Angrebet blev i går omtalt under messen ved World Youth Day i Krakow, Polen, hvor hundredtusinder af katolikker og pave Frans er samlet. En af tilhørerne var biskop i Den Katolske Kirke i Danmark, Czeslaw Kozon.
”Det er klart, at det er forfærdeligt, og det gør stærkt indtryk, men desværre er det kun en af mange præster, som er blevet dræbt,” siger Czeslaw Kozon med henvisning til Islamisk Stats henrettelser af præster og kristne i Mellemøsten.
Også Lise-Lotte Rebel, biskop i Helsingør Stift, knytter attentatet i Frankrig til den forfølgelse, som mange kristne i Mellemøsten lider under.
”Det berører mig dybt, ligesom overgrebene mod kristne uden for Europa længe har fyldt mig med sorg. Det afgørende at sige her og nu må være ’frygt ikke’, og så i øvrigt en opfordring til alle kristne menigheder om at være udholdende i bønnen. Det er uendeligt trist at erfare, at den dyrekøbte religionsfrihed, som vi i Vesten har kæmpet for, skal krænkes på en så bestialsk måde,” lyder det fra Lise-Lotte Rebel, som bemærker, at Helsingør Stift ikke har planer om yderligere sikkerhedsforanstaltninger efter kirkeangrebet i tirsdags.
Det samme gør sig gældende for Den Katolske Kirke i Danmark, fortæller Czeslaw Kozon.
”Vi kan ikke afkoble os totalt fra omverdenen. Det betyder ikke, at vi negligerer angrebet, for begivenhederne i Frankrig viser, at terroren kan ske hvor som helst,” siger Czeslaw Kozon.
Ligesom Lise-Lotte Rebel og Czeslaw Kozon ser Ribe-biskop Elof Westergaard og Steen Skovsgaard, biskop i Lolland-Falsters Stift, terrorangrebet i lyset af kristnes situation i Mellemøsten.
”Men det må ikke få os til at miste modet eller håbet. Den sikkerhedsmæssige opgave må være, at vi som kristne og som menighed våger og beder, holder fast i bønnen og i fællesskabet. Vi må intensivere bønnen for de forfulgte kristne, for hinanden og for os selv. Og for muslimerne. Og så må vi komme sammen for at styrke hinanden til livsmod og håb – midt i mørket,” siger Steen Skovsgaard, mens Elof Westergaard supplerer:
”Det påvirker os selvfølgelig, ligesom den forfølgelse kristne og andre minoriteter er udsat for i Mellemøsten. Jeg tror, at vi skal se terrorangrebet i den sammenhæng. Krigene fra Mellemøsten føres ind i Europa, og det rammer både offentlige rum og et symbolsk rum som kirken,” siger Elof Westergaard, som understreger, at han har tillid til, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) bedømmer, om der er behov for en skærpet beskyttelse af kirkerne i Danmark.
Heller ikke Viborg Stift har planer om forstærket beskyttelse af de lokale kirker efter attentatet i Frankrig, oplyser biskop Henrik Stubkjær, som også er formand for Danske Kirkers Råd:
”Jeg tror, at vi allesammen tænker på, om det er nødvendigt, også efter terrorangrebet i Danmark sidste år. Men samtidig skal vi ikke lade frygten ramme os. Så får terroristerne det jo, som de vil have det. De vil jo frygten. Det er vigtigt, at vi står sammen og siger, at de ikke skal få held til det,” siger Henrik Stubkjær.
Over for Kristeligt Dagblad oplyser PET, at tjenesten følger situationen i forbindelse med rækken af terrorangreb i Europa i den seneste tid:
”Efterretningstjenesten vurderer hele tiden, hvilke konsekvenser sådanne hændelser har for trusselsbilledet i Danmark. I den forbindelse er vi også opmærksomme på, om der bør iværksættes yderligere sikkerhedsmæssige tiltag mod for eksempel symbolmål. PET kan ikke komme ind på eventuelle konkrete sikkerhedsforanstaltninger eller anbefalinger, da det i sig selv kan kompromittere sikkerheden,” lyder det i en skriftlig kommentar fra PET.