Biskopper: Manu Sareens fortælling om homovielser er usand og unuanceret

Tidligere politiker Manu Sareen fotograferet i og omkring sit hjem på Frederiksberg onsdag den 4. november ...

Biskopper og en tidligere kirkeminister kan ikke genkende tidligere kirkeminister Manu Sareens gennemgang af lovliggørelsen af vielse af homoseksuelle fra Sareens nye selvbiografi ”Manu”. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Manu Sareen var meget ivrig for at få gjort arbejdet færdigt, og det var tydeligt, at han her havde en sag, han skulle bruge for at promovere sig selv. Jeg kan godt huske, at det var noget ubehageligt.
Kresten Drejergaard, tidligere biskop

I ny selvbiografi beskriver tidligere kirkeminister Manu Sareen (R), hvordan loven om vielse af homoseksuelle blev til. Men biskopper og forhenværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) kan ikke bekræfte forløbet fra bogen og anklager Sareen for at fremføre usandheder

Usandt, unuanceret og historisk ukorrekt.

Biskopper og en tidligere kirkeminister kan ikke genkende tidligere kirkeminister Manu Sareens gennemgang af lovliggørelsen af vielse af homoseksuelle fra Sareens nye selvbiografi ”Manu”, der udkommer i morgen.

I et afsnit i bogen beskriver Manu Sareen sagsforløbet.

Flere væsentlige oplysninger er dog udeladt, mens andet er decideret usandt, lyder kritikken fra kirkeligt hold.

Tidligere Viborg-biskop Karsten Nissen er en af de biskopper, der har svært ved at genkende Manu Sareens fremlægning af processen:

”Sådan som Manu Sareen beskriver det, fremstår det, som om vi biskopper bare skulle lystre, men det er ikke rigtigt,” siger Karsten Nissen med henvisning til en passage i bogen, hvor den forhenværende minister gengiver, hvordan han med en ”genistreg” lokkede biskopperne til at indgå i et videre arbejde med udarbejdelse af ritualer (om vielse af homoseksuelle, red):

”Jeg læste højt og gjorde mig meget umage for at gøre det i et roligt tempo, så alle vidste, hvad de sagde ja til. Jeg kiggede rundt, efter at jeg havde læst pressemeddelelsen højt, og fik dem til at nikke. Det skulle i al ydmyghed vise sig at være en genistreg (...) Meget uskyldigt, men fælden klappede. Nu var der ingen vej tilbage,” skriver Manu Sareen blandt andet om mødet med biskopperne i december 2012 forud for offentliggørelsen af et ritual for vielse af homoseksuelle i folkekirken.

”Der mangler nuancer i den fremstilling. For det første var det ikke sådan, at alle biskopper var imod ritualet, og derudover havde et udvalgsarbejde allerede udarbejdet et ritual,” siger Karsten Nissen med henvisning til det arbejde, der påbegyndtes under Birthe Rønn Hornbech (V), der var kirkeminister fra 2007 til 2011.

Også Kjeld Holm, tidligere biskop over Aarhus Stift, har svært ved at genkende Manu Sareens udlægning i bogen:

”Det er regulært noget sludder, at han sådan fik os til at agere dikkende lammehaller. Der var en regulær drøftelse inden vedtagelsen, der havde varet mange år, men i bogen fremgår det, som om loven var noget, han fandt på. Sagen er imidlertid, at biskopper allerede i 1997 nedsatte det såkaldte Niels Thomsen-udvalg, hvis betænkning meget nøje svarede til det, der blev resultatet. Det er rigtigt, at Manu Sareen fik det igennem politisk, men det er ganske enkelt forkert, når det fremstår, som om det var hans egen lysende idé. Det er så historisk ukorrekt, som det kan være. Han vil gerne stille sig selv i en position som en, der brød en ny vej, men det er en sandhed med modifikationer,” siger Kjeld Holm.

Heller ikke Elisabeth Dons Christensen, biskop emeritus over Ribe Stift, kan følge udlægningen fra Manu Sareens selvbiografi.

”Det ser tåbeligt ud, at vi skulle være lokket i en fælde. Det var der ikke tale om. Men det er rigtigt, at det i højere grad var en magtproces end en dialogproces. Det blev især tydeligt, da ministeren om aftenen klokken 22, inden han næste morgen tidligt offentliggjorde ordlyden i lovforslaget, meddelte os, at der i ritualet skulle stå ægtefælle og ikke livsfælle, som ellers var foreslået i vores udvalgsarbejde,” siger Elisabeth Dons Christensen, der får opbakning fra Kresten Drejergaard, tidligere biskop over Fyens Stift.

”Manu Sareen var meget ivrig for at få gjort arbejdet færdigt, og det var tydeligt, at han her havde en sag, han skulle bruge for at promovere sig selv. Jeg kan godt huske, at det var noget ubehageligt,” siger Kresten Drejergaard.

Forhenværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), der stod fadder til det udvalgsarbejde, som blev indledningen på ritualet om homovielser, mener, at Manu Sareens beskrivelse af forløbet er historisk problematisk.

”At bogen alene er skrevet for at promovere sig selv, betyder, at den kommer tæt på historieforfalskning, der dog kan undskyldes med, at han intet vidste om folkekirken og aldrig fandt ud af, hvad hans embede gik ud på. Som kildemateriale er bogen håbløs. Enhver, der har beskæftiget sig en smule med folkekirken ved jo, at denne sag har været undervejs med flere udvalgsarbejder i årevis. Arbejdet har været grundigt, men man mærker, at materien ikke har interesseret forfatteren,” lyder kritikken fra Birthe Rønn Hornbech.

Manu Sareen selv anerkender, at der var gjort et forarbejde omkring lovliggørelse af homovielser i folkekirken, inden han kom til.

”Men biskopperne og Birthe Rønn Hornbech ville have, at det skulle hedde livsfæller, og det ville jeg ikke. Længere er den ikke. Derfor er biskopperne selvfølgelig rigtig kede af det, fordi vi fik lov til, at det skulle hedde ægtefæller, når homoseksuelle bliver viet i kirken. Men det er jeg stolt af,” siger Manu Sareen.