Biskopper vil opruste med teologiske rådgivere

Henrik Wigh-Poulsen, der er den ene af to kandidater til bispevalget i Aarhus, Odense, Henrik Wigh-Poulsen er ...

”Domprovsternes teologiske bistand er helt afgørende. Men som biskop kan der sagtens opstå særlige situationer hvor det giver god mening at indhente hjælp til at afdække de teologiske perspektiver. Ikke for at bispeembedet skal pustes op, men for at holde teologien i folkekirken levende og dermed også styrke den teologiske refleksion og kvalitet hos såvel præster som folkekirken i det hele taget,” siger biskop Henrik Wigh-Poulsen. Foto: Mathias Christensen / Scanpix Denmark

Som biskop er man omgivet af folk, som kan alt med jura og administration, og det er fint, men der er behov for mere fokus på det teologiske.
Henrik Wigh-Poulsen, biskop

Ved at ansætte op mod 10 teologiske rådgivere ønsker biskopperne at stå stærkere i det stigende antal præstesager. Fornuftigt, mener teologiprofessor, mens sognepræst kalder forslaget ansvarsfralæggende

Det stigende antal præstesager får nu biskopperne til at opruste på det teologiske område. Som et ekstraordinært punkt på et netop afsluttet bispemøde i København blev biskopperne enige om et oplæg til kirkeministeren, hvor hver biskop kan ansætte en teologisk rådgiver svarende til et halvt årsværk eller indhente ekstern teologisk bistand.

Ansættelsen af teologiske rådgivere eller muligheden for at indhente teologisk ekspertise, der skal finansieres via midler fra folkekirkens fællesfond, sker blandt flere ting som en konsekvens af de mange præstesager, hvor mange efterspørger en tydeligere offentlig profil i teologiske spørgsmål, oplyser biskop i Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.

”Som biskop er man omgivet af folk, som kan alt med jura og administration, og det er fint, men der er behov for mere fokus på det teologiske. Der er i disse år en stor offentlig interesse for teologiske spørgsmål - fra opstandelse og næstekærlighed til reinkarnation - og det er vigtigt, at folkekirken har de nødvendige ressourcer til at adressere den nysgerrighed, ikke bare for biskopperne, men også for præsternes og menighedens skyld,” siger Henrik Wigh-Poulsen.

Som det er i dag, kan biskoppen gøre brug af domprovsten, ligesom enkelte biskopper fra gammel tid har ansat en såkaldt amanuensis, der kan fungere som teologisk rådgiver.

”Domprovsternes teologiske bistand er helt afgørende. Men som biskop kan der sagtens opstå særlige situationer hvor det giver god mening at indhente hjælp til at afdække de teologiske perspektiver. Ikke for at bispeembedet skal pustes op, men for at holde teologien i folkekirken levende og dermed også styrke den teologiske refleksion og kvalitet hos såvel præster som folkekirken i det hele taget.”

Men er det ikke noget, biskopperne selv bør gøre?

”I tilfælde, hvor den samlede danske presse er optaget af komplekse teologiske spørgsmål, er det for mig at se oplagt at tage kontakt til personer, som kan hjælpe med at belyse og udlægge de teologiske aspekter. Ikke alene for biskoppernes skyld, men også til gavn for alle, der interesserer sig for kirkelige og teologiske spørgsmål. Og dermed understøtte en løbende teologisk refleksion og besindelse.”Biskoppernes forslag kan være en god idé, mener teologiprofessor ved Aarhus Universitet Peter Lodberg, men han advarer samtidig om, at det kan føre til en problematisk udvanding af bispeembedet.

”Når biskopper skal være teologisk uddannet, er det naturligvis, fordi man i udgangspunktet regner med, at biskoppen har den nødvendige teologiske indsigt til selv at kunne håndtere denne type sager. Det aktuelle forslag rummer derfor også en risiko for at underminere bispeembedets teologiske karakter, som allerede har vist sig at fylde stadigt mindre i bispevalgkampene,” siger Peter Lodberg.

Selvom han sagtens kan se behovet for at styrke folkekirkens teologiske profil i offentligheden, så mener han, at det er afgørende, at den teologiske samtale ikke forlægges til et snævert univers omkring bispeembedet.

”I en luthersk folkekirke er det vigtigt også at inddrage lægfolk i den teologiske samtale, og man kan godt frygte, at den balance tipper, hvis der ansættes et større antal teologiske rådgivere. Der har også tidligere været en langt bedre kobling mellem kirken og universitetsteologien, som man med fordel kunne forsøge at genskabe,” siger Peter Lodberg.

Netop muligheden for en genkobling mellem folkekirken og universitetet er ifølge sognepræst og forfatter Torben Bramming det eneste positive ved forslaget.

Han frygter imidlertid, at det blot vil føre til yderligere magtkoncentration hos biskopperne.

”Med stor sandsynlighed bliver det Tordenskjolds soldater, det vil sige et hold af grundtvigske midtbaneteologer, som kan bekræfte biskopperne i det, de i forvejen mener. Og hvad er det egentlig med disse temmelig enkle præstesager, som biskopperne ikke kan sige sig selv?”, spørger Torben Bramming.

Han vurderer, at der en betydelig risiko for, at biskopperne blot vil bruge den teologiske rådgiver til at fralægge sig ansvaret i kommende præstesager.

”Det er en behændig måde at skyde håndteringen af dårlige sager over til en rådgiver, som efter lidt tid kan barsle med en rapport, der siger noget indlysende. Så slipper biskopperne selv for at tage stilling og sætte grænser. Men hvis det øverste teologiske tilsyn ikke ser sig i stand til det, kunne de jo henvende sig til professorerne på universitet - som modsat rådgiverne også er uafhængige,” siger Torben Bramming.