Biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, ville have foretrukket, at biskopperne havde ventet med at komme med deres holdninger lidt endnu. Men skal han udtale sig, så ser han gerne et nyt styringsorgan i folkekirken.
Vi biskopper har utvivlsomt gjort os hver vores overvejelser omkring det fremlagte debatoplæg. Jeg har selv som medlem af Selskabet for Kirkeret været med til at lægge op til drøftelserne med det forslag til en kirkeforfatning, som blev fremlagt for et år siden. Jeg ville imidlertid have foretrukket, at vi biskopper, som jo får mulighed for at afgive høringssvar i flere omgange, havde benyttet lejligheden til lidt længere at bruge krudtet på at lytte til, hvad andre har at sige om debatoplægget. Det kunne jo være, at vi kunne blive klogere af det. Jeg har derfor indtil nu ikke gjort noget stort nummer ud af at udbasunere mine holdninger.
LÆS OGSÅ: Folkekirkens nye styring: Et par spørgsmål til landets bisper og politikere
Jeg mener, at det bør være et og samme folkekirkeråd, der har med både de indre anliggender og folkekirkens økonomi at gøre, for ikke at skille økonomien fra det evangelium, som er selve grundlaget for folkekirken, og for at give folkekirkerådet et ansvarsområde, som kan gøre det attraktivt at stille op, siger Peter Fischer-Møller.
Biskop i København, Peter Skov-Jakobsen, peger på, at biskopperne generelt har holdt sig lidt tilbage, fordi det også har været vigtigt at være ører i debatten. Han går selv ind for et folkekirkeråd.
Men selvfølgelig mener vi noget om folkekirkens fremtidige styring, og vi mener også noget forskelligt, og er også uenige om mange ting. Men det skaber en god dynamik. Jeg mener ikke, at det er unaturligt, at der indføres demokrati i folkekirken på nationalt plan.
I et folkekirkeråd vil det være oplagt at diskutere, hvordan pengene i fællesfonden prioriteres, og det vil også være her, de eventuelt indre anliggender kan drøftes efter indstilling fra biskopperne, der har ansvaret for det gejstlige tilsyn. Ofte vil økonomien og de indre anliggender have noget med hinanden at gøre i forhold til, hvad folkekirken skal prioritere at give penge til i det daglige virke med at nå ud til danskerne, siger Peter Skov-Jakobsen.
Biskop i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, siger i den udformning, som forslaget til et folkekirkeråd lige nu foreligger, nej til at indføre det nye organ i folkekirken.
Jeg er dybt betænkelig ved, at det store flertal af folkekirkens næsten 80 procent medlemmer ikke vil være repræsenteret i et folkekirkeråd. Det teologiske ansvar i det foreliggende forslag til et folkekirkeråd er ikke ordentligt undersøgt, siger Lise-Lotte Rebel, som også mener, at der er andre problemer forbundet med et kirkeråd.
Ifølge det foreliggende forslag vil kirkeministeren kun have pligt til at høre selve folkekirkerådet, for eksempel i forbindelse med ny, kirkelig lovgivning, og ikke som i dag, en lang række af kirkelige organisationer som Indre Mission, Kirkeligt Centrum og Grundtvigsk Forum, for ikke at tale om alle menighedsrådene. Opfattelsen vil nemlig være, at deres repræsentanter sidder i folkekirkerådet og derfor behøver en kirkeminister med den model ikke at høre bredt i hele folkekirken.
For mit eget vedkommende vil jeg med forslaget til repræsentationen af medlemmer fra de enkelte stifter med kun én lægperson ikke føle mit stift særlig godt repræsenteret, når vi betaler 20 procent af den samlede kirkeskat i folkekirken.
Derfor mener jeg, at vi skal stadfæste den nuværende ordning. De aktuelle sager, som har voldt problemer mellem stat og kirke, må vi kunne løse ved, at der formuleres klarere regler for ministerens, biskoppernes og de forskellige kirkelige organisationers indflydelse, siger Lise-Lotte Rebel.
Biskop i Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard, har heller ikke endnu taget endelig stilling.
Jeg er skeptisk overfor folkekirkerådet, men lytter stadig. Umiddelbart går jeg ind for styringsmodeller, som ligner det, vi har i dag. Jeg er i hvert fald ikke overbevist om, at et sådant folkekirkeråd bedre vil kunne sikre folkekirkens bredde, end den nuværende ordning kan. Nu kan vi jo skælde ud på politikerne, når de for eksempel indfører et ritual for vielse af homoseksuelle, og vi kan alligevel blive sammen med vore mange forskellige holdninger, siger Steen Skovsgaard.