Sagen om sognepræst Søren E. Jensen, der har fået en skriftlig advarsel for i en prædiken at udtrykke sig ”ukollegialt og illoyalt”, har givet anledning til en principiel kritik af det ministerielle cirkulære, som ligger til grund for afgørelsen. Men også en række af de konkrete forhold, som omtales i afgørelsen, hviler på et tyndt juridisk grundlag, vurderer tidligere stiftamtmand og formand for Selskab for Kirkeret Peter Christensen.
I den skriftlige advarsel kritiserer biskop i Roskilde Peter Fischer-Møller, at Søren E. Jensen i strid med et biskoppeligt pålæg selv har taget kontakt til sin præstekollega for at spørge til grundlaget for klagen. Men som part i en klagesag er det rimeligt at søge en afklaring af sagens rette sammenhæng, siger Peter Christensen.
”Det er muligt, at det besværliggør provstens og biskoppens arbejde, men det ændrer ikke ved, at sognepræsten har ret til at henvende sig til andre for at klarlægge baggrunden for klagen,” siger han.
At biskoppen i sin afgørelse hævder, at Søren E. Jensens kritik af biskoppens adfærd ved et konfirmandarrangement i Roskilde Domkirke er en miskreditering af bispeembedet, er også i strid med reglerne om habilitet, fordi biskoppen dermed fungerer som både forurettet og dommer i sagen, mener Peter Christensen.
”Det er et mindre forhold, men forvaltningsretligt kan biskoppen ikke træffe afgørelse i en sag om kritik af ham selv. Det må han i givet fald få andre til at påtale,” siger Peter Christensen.
At biskoppen som udgangspunkt er inhabil i forhold til at vurdere en kritik af sig selv, bekræfter professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet Søren Højgaard Mørup.
Han er også enig i vurderingen af, at sognepræsten er i sin gode ret til selv at undersøge sagens forhold, selvom han vurderer, at det er uheldigt, at præsten i en e-mail har udtrykt sig på en måde, så det kunne opfattes som en befaling til kollegerne om at svare på hans spørgsmål, navnlig da sognepræsten tidligere har fået pålæg om ikke at kontakte blandt andet kolleger om klager.
Juridisk er det også problematisk, at biskoppen i sin kritik af prædikenens ukollegiale bemærkninger henviser til præsteløftet, som ikke har nogen formel retlig gyldighed.
I stedet kunne biskoppen have henvist til nogle lignende bestemmelser om prædikenen i Danske Lov, siger Peter Christensen.
”Men også det rummer nogle problemer, da der er tale om lovbestemmelser fra slutningen af 1600-tallet, som ikke uden videre har tungtvejende juridisk gyldighed i dag. Juridisk set er der tale om noget hokuspokus, som ikke er bindende,” siger han.
I øvrigt henviser afgørelsen kun til formuleringer fra prædikenen, som rummer en generel kritik af de teologiske uddannelser og ikke til formuleringer, som håner eller skænder personer ved navns nævnelse, som det hedder i Danske Lovs bestemmelser, påpeger Peter Christensen. Han mener, at det er udtryk for en uheldig udvikling, at teologiske forhold blandes ind i almindelige tjenestemandssager.
”Man blander æbler og pærer, når præsteløftet og andre teologiske aspekter bringes i spil i tjenstlige sager. Det er ganske vist ikke altid enkelt at holde tingene helt adskilt, men det bør i videst muligt omfang undgås,” siger Peter Christensen.
Han vurderer derfor også, at afgørelsen kan få svært ved at holde for en grundig efterprøvelse.
”Det hænger også sammen med, at sager, hvor man på den ene eller anden måde griber ind over for ansattes ytringsfrihed, ofte ender skidt. Det har flere ombudsmandsafgørelser vist, og det ændrer præsteløftets formuleringer ikke grundlæggende ved,” siger han.
Roskilde Stift har ikke ønsket at kommentere kritikken med henvisning til, at der er tale om en personalesag.
Søren E. Jensen har klaget over biskoppens afgørelse til Kirkeministeriet.