Prædikanten ved Folketingets åbningsgudstjeneste får ofte kritik for at være for politisk, men i år havde Ribe- biskop Elof Westergaard, som indtog prædikestolen, til gengæld skruet ned for de politiske drillerier.
Det vurderer blandt andet Morten Warmind, lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier, som deltog i åbningsgudstjenesten i Christiansborg Slotskirke i går og har gjort det i en årrække.
”Jeg var overrasket over, hvor apolitisk prædikenen var. Den var derimod centreret meget om, at man skal tænke på andre, og at man skal huske sit gudsforhold. Der var fokus på Martin Luther, de hebræiske salmer og mere lovsang til Gud og mindre selvoptagethed. Det, der blev sagt om politik, var formuleret meget bredt og meget lidt konkret i forhold til den politiske dagsorden,” siger Morten Warmind.
DOKUMENTATION: LÆS BISKOPPENS PRÆDIKEN HER
Naser Khader, kirkeordfører for De Konservative, følte sig da heller ikke særligt ramt af budskaberne fra Elof Westergaard på prædikestolen:
”Prædikenen var ikke partipolitisk. Biskoppen gav udtryk for en bekymring og angst for, at religion mistænkeliggøres, men der var jo også meget fokus på det historiske, Luther og det hebræiske,” sagde Naser Khader efter gudstjenesten.
Samme vurdering havde Karen Klint, kirkeordfører for Socialdemokratiet:
”Jeg synes, at det var en fin og afbalanceret prædiken, der forholdt sig til teksterne i Bibelen, men også til det politiske budskab om at tage vare på hinanden. Det er jo en rund og mild biskop, der siger tingene på sin måde. Han er ikke en Marianne Christiansen (biskop over Haderslev Stift, red.), der siger tingene med sin skarpe kvindetunge,” sagde Karen Klint.
Som nævnt fyldte salmerne, Luther og Reformationsjubilæet og det hebræiske størstedelen af biskop Elof Westergaards prædiken i går. Men der var også stikpiller til politikerne. Biskoppen benyttede lejligheden til at advare imod politikernes pres på religiøse aktører:
”Jeg tænker først og fremmest på den stigende mistænkeliggørelse, der finder sted, af det religiøse sprog og det religiøse fællesskab og liv. Ængstelsen for totalitære og religiøse ideologier er berettiget, men det må ikke få os til at mindske vores lovprisning og tak til Gud som nu i dag ved gudstjenesten her. Vi skal ikke slippe det menneskeværd, som udspringer af, at Gud har givet os livet. Det er godt og vigtigt at forme lovgivningen, så den beskytter mod ondskab og eksklusion, men det er samtidigt vigtigt at holde fast i, at der er andet og mere at sige om vores liv og fællesskab med hinanden end det, de menneskeskabte love foreskriver, og det selv i nok så demokratisk et samfund som det danske,” sagde Elof Westergaard blandt andet fra prædikestolen.
Ifølge lektor Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for Samtidsreligion, illustrerede Elof Westergaards prædiken tydeligt, hvordan folkekirken i stigende grad i nogle situationer præsenterer sig som beskytter af religion generelt i Danmark:
”Det er interessant, hvordan folkekirken og biskoppen her stiller sig op som en institution, der vil varetage og beskytte religion – og ikke kun deres egen. Det så man også i Haderslev Domkirke, da biskop Marianne Christiansen inviterede en imam ind i kirken til nytår. I disse tilfælde bliver folkekirken den store majoritetskirke, der ser sig som ansvarlig for at beskytte minoriteter. Så når biskop Elof Westergaard har nationens opmærksomhed, benytter han lejligheden til at advare mod et overdrevet religionshad,” siger Marie Vejrup Nielsen og henviser til den store debat, der har været omkring de politiske forslag om at dæmme op for hadprædikanter.
Hun bemærkede også, at biskoppen i sin prædiken var meget konkret i sin brug af Martin Luther, Bibelen og de klassiske autoritetsfigurer i kristendommen.
”I stedet for at tale generelt gik Elof Westergaard i sin prædiken ind i de klassiske kristne traditioner. På den måde står han på mål for, at religion og kristendommen har noget at bidrage med. Elof Westergaard er med denne prædiken meget synlig som biskop i det danske samfund. Det ser vi også generelt i øjeblikket, hvor folkekirken vil tydeliggøre sig som en kirke, der vil bidrage med værdi til hele samfundet. Både i samfundsdebatten og for det moderne individ” siger Marie Vejrup Nielsen.