Faste, godgørenhed og bøn. Det er de tre aspekter, der kendetegner den bodstid, som i kirkens lange historie begynder med askeonsdag og varer 40 dage frem til påskedag, søndage undtaget. En bodstid, der ifølge Stephen Holm, katolsk sognepræst i Assens, Slagelse, Holbæk og Kalundborg, skal forstås som en positiv tid, der heler og udbedrer.
– Når en fisker for eksempel bøder sine garn, så er det for at reparere dem. Bodstiden er reparationstiden og en slags træningstid, hvor man har chance for at rette på sit forhold til Gud og sine medmennesker. En tid, der gør, at man kan fejre påsken i åndelig topform, siger Stephen Holm.
Den katolske sognepræst fortæller, at tidligere var alle dage i bodstiden fastedage. I dag er der kun to befalede fastedage – askeonsdag og langfredag. Selve begrebet faste, mener Stephen Holm, har ikke et formål i sig selv. Det er afkald for afkastets skyld. Altså mindre til én selv, for at der kan blive mere til andre.
– Hvis jeg nu er vant til at have et husholdningsbudget på 100 kroner om dagen, så kan jeg i bodstiden skære det ned til 50 kroner pr. dag, og på den måde får jeg hver dag 50 kroner tilovers til for eksempel ofrene på Haiti, siger Stephen Holm. Han mener, bodstiden skal minde om, at man sagtens kan klare sig med mindre, end man er vant til.
– Man ser pludselig, at alt det, man tror er så vigtigt, strengt taget ikke er så betydningsfuldt. Man opdager, at man ikke behøver købe det dyreste tøj eller spise den fornemmeste mad, mener Stephen Holm. Han beskriver bodstiden som en periode, hvor man oplever en ny form for frihed.
– Jeg tror, at Vorherre er ligeglad med, at man piner og plager sig selv gennem det at faste. Men ikke desto mindre så oplever de mennesker, der faster, en renselse, som de ikke vil være foruden. De fastende siger, at alt bliver renere.
Selv faster Stephen Holm ikke, han skærer derimod ned på madbudgettet i bodstiden.
– Tidligere spiste man ikke kød i bodstiden, fordi det var dyrt. I stedet spiste man fisk. I dag er det prismæssigt omvendt. En portion medisterpølse er langt billigere end en portion laks. Jeg vælger at spise godt, men billigt i bodstiden, fortæller Stephen Holm.
Faste og godgørenhed renser ens bøn. Bønnen bliver ærligere, fordi der er sat handling bag ordene.
– I fadervor siger vi "giv os i dag vores daglige brød" – er det så meningen, at Gud bare skal lade rundstykkerne falde ned fra Himmelen? Eller siger han mon til den bedende, at han har skabt verden sådan, at der faktisk er mad nok til alle, så vi må være bedre til at dele? spørger Stephen Holm.
Askeonsdag, der indleder bodstiden, er kendetegnet ved en særlig ceremoni, som finder sted i dagens messe. Menigheden kommer op til alteret i kirken og får korsets tegn for panden med aske eller strøet aske i håret.
– Oprindelig var det kun særligt store syndere, der gennemgik ceremonien. De blev udelukket fra kirken, indtil bodstiden var forbi. Det var en alvorlig offentlig afsoning af synder, siger Stephen Holm.
Fra omkring 1100-tallet har den katolske kirke praktiseret ceremonien over for alle. Når Stephen Holm udfører ceremonien, bruger han den romerske metode, hvor asken drysses i håret.
– Asken symboliserer, at vi er forgængelige. Og alt dét, vi synes er så vigigt, og alt det, der interesserer os ved os selv, det vil ende som aske. Vi skal først og fremmest søge Guds rige, for det har evighedsværdi. Når præsten strør asken, siger han: "Husk menneske, du er støv og til støv vender du tilbage". Som god dansker siger jeg nu altid: "Af jord er du kommet, og til jord skal du blive", fortæller Stephen Holm.
Asken symboliserer ligeledes, at Gud er i stand til at skabe alt ud af intet. Med askeonsdag sættes der fokus på, at ens liv kan ændres.
– Man kan være sikker på, at hvis man i den tid, der kommer nu, holder sig tæt til Gud, så vil han være i stand til at rejse ens liv fra ruiner og vende det til noget godt, slutter Stephen Holm.
