Bør præsten opsøge forældre om dåb?

34 procent af adspurgte præster vil gerne missionere blandt potentielle dåbsfamilier

Mission i den danske folkekirke kan blandt andet ske gennem kontakt til potentielle dåbsfamilier. Modelfoto.
Mission i den danske folkekirke kan blandt andet ske gennem kontakt til potentielle dåbsfamilier. Modelfoto.

”Dav, jeg hedder Anne Ehlers. Jeg er præst og ved, I har fået et barn. Tillykke med det. Har I overvejet at få jeres barn døbt, og vil I fortælle om de overvejelser?”.

Sognepræsten ved Langenæskirken i Aarhus indrømmer, at hun har svært ved ordene. En rundspørge fra Morgenavisen Jyllands-Posten har netop stillet spørgsmålet, om præster skal missionere - for eksempel ved at opsøge forældre, der ikke har ønsket at få deres barn døbt. Det har 34 procent af de 777 adspurgte præster svaret ja til. Dog understreger en del, at de vil missionere, men ikke ved uanmeldte hjemmebesøg.

Anne Ehlers har skrevet en artikel i det seneste nummer af Dansk Kirketidende om ”en lavmælt missionsopfattelse”.

”Jeg er meget nordeuropæisk protestantisk og mener ikke, at jeg skal ransage folk. De skal have lov til at have deres overbevisning i fred. Det handler ikke om, at jeg ikke vil bruge tiden på at besøge folk. Tiden bruger jeg i stedet på at skrive om kirken og troen, og vi har babysalmesang og andre tilbud. Så vi er udadvendte,” siger hun.

”Jeg vil ikke aktivt opsøge forældre ud fra fødselsanmeldelsen af deres børn. Jeg går ud fra, at folk i mit sogn godt ved, at de kan få deres barn døbt.”

Anne Ehlers medgiver, at folkekirken skal være opmærksom på, at færre børn bliver døbt, og at det er vigtigt med tiltag, der kan ændre det. Men hun kan ikke umiddelbart se sig selv som den, der ringer på hos forældre.

I København har domprovst Anders Gadegaard de seneste år med præster i Vor Frue-Vesterbro Provsti taget kontakt til nybagte forældre, hvor den ene eller begge er folkekirkemedlemmer:

”Vi kalder det ikke mission i klassisk forstand. For vi opsøger ikke folk, som ikke er folkekirkemedlemmer, men kun vores egne medlemmer, og derfor kalder vi det medlemspleje. Vi er enige om, at vi ikke længere bare kan vente på, at folk selv finder kirken. Vi er nødt til at fortælle, hvad den har at byde på, for at sikre os, at hvis dåben bliver valgt fra, så er det et aktivt fravalg og ikke bare et passivt, fordi man ikke lige havde tiden til det.”

Anders Gadegaard oplever, at præsters besøg gavner, hvis forældre er uenige om dåben. For præsten kan være med til at skabe en debat, som forældrene kan tage en beslutning på baggrund af.

”Vi har ikke oplevet et eneste menneske sætte spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt, at de bliver kontaktet af kirken. Jeg ser ikke noget odiøst i, at en forening kontakter sine medlemmer. Men man kunne med rette sige, det var anmassende, hvis ingen af forældrene var medlemmer af folkekirken,” siger han.

Den eneste vanskelighed er ifølge Anders Gadegaard, at det for nogle præster har været en overvindelse. Derfor har skuespillere trænet dem gennem rollespil. Han siger, at det endnu er for tidligt at sige, om tiltaget har hjulpet på dåbsprocenten i København, som er faldet til 42,5 i 2012.

Hvorfor kan det københavnske tiltag give avisoverskrifter? Det svarer Knud Jørgensen, missionsteolog og eksdirektør for Areopagos, på:

”Det hænger sammen med, at vi befinder os i en missionssituation som kirke, der fortsat er ny for mange. Man tænker mission som noget, der sker langt borte, og vi har nok ikke helt indstillet os på, at vi er kirke, ikke i et kristent land, men i en missionssituation, som vi kender den rundt om i verden.”