Der lyder nye toner fra borgerlige politikere i Kirkeministeriets udvalg om styring af folkekirken. Jesper Langballe (DF) og Charlotte Dyremose (K) åbner nu for, at der kan lovgives om folkekirkens indre anliggender. Den melding er et nyt skridt i kampen om ledelsen af folkekirken.
Hverken Charlotte Dyremose eller Jesper Langballe er forelskede i forandringer i folkekirken. De har begge en politisk fortid som mangeårige medlemmer af kirkeudvalget.
Og ingen af dem vil acceptere et kirkeråd et ledende organ i folkekirken som indgår i udvalgets modeller.
Enigheden går blandt andet på eventuel lovgivning om folkekirkens indre anliggender, og en demokratisering af Fællesfonden, der er folkekirkens pengekasse.
Mit udgangspunkt for en folkekirkeordning er, at den er fin, som den er, og at den ordning sagtens kan fortsætte, siger Charlotte Dyremose.
Men det bekymrer mig, at politikere, der ellers går ind for en adskillelse af kirke og stat, er begyndt at blande sig så meget i kirkens indre anliggender. Og det er yderst betænkeligt, at en kirkeminister som den nuværende i den grad kan finde på at vade på folkekirken.
Charlotte Dyremose er dog glad for den store del af udvalgsarbejdet, der er gået ud på at indkredse og kortlægge, hvad der er kirkens indre anliggender.
LÆS OGSÅ: Sareens udvalg om kirkens fremtid afslutter arbejde i åben strid
Og jeg arbejder stadig på at finde ud af, om det vil være en god idé at lovgive om magtfordelingen mellem stat og kirke. Måske er det nok at nedskrive fordelingen mellem indre anliggender (ritualer, salmebøger med mere, red.) og ydre (lovgivning og så videre, red.). Hvis vi kan få tydeliggjort praksis, kan det måske være nok til at sikre, at fremtidige ministre udøver den nødvendige skønsomhed. Men jeg er virkelig i tvivl, og derfor er den offentlige debat, der er lagt op til, så vigtig.
For Jesper Langballe er det en livsvigtig kamp at undgå en egentlig kirkeforfatning med et kirkeråd.
Men hvis det står mellem at give et kirkeråd magt over folkekirkens indre anliggender eller lovgivning, der slår de indre anliggender fast, så vælger jeg absolut det sidste, siger han.
Venstres eksminister Britta Schall Holberg, der er den sidste af de tre politisk valgte medlemmer af udvalget, ser ikke med milde øjne på sine tidligere folketingskollegers udmelding.
Vi har så sent som i sidste uge givet hinanden håndslag på, at vi ikke røber noget, før idékataloget offentliggøres. Det er utilstedeligt at offentliggøre det nu.
Kirkeminister Manu Sareen (R) vil ikke blande sig i debatten:
Men jeg glæder mig til at se resultatet af udvalgets arbejde og til den brede folkelige debat, som vi skal have. At de to udvalgsmedlemmer imod aftalerne vælger at lufte deres mavesure kommentarer, før udvalget er klar med debatoplægget, er jo deres eget valg. Jeg glæder mig over, at de øvrige udvalgsmedlemmer respekterer, at man bør afvente udvalgets arbejde.
Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti fik forhandlet tre tidligere folketingsmedlemmer med i arbejdet om en ny styrelsesordning. De havde alle udtrykt sig imod en egentlig kirkeforfatning. Ingen andre medlemmer af udvalget, som har tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen som formand, har politisk baggrund.
Udvalgets modeller for en ny styrelsesorden for folkekirken forventes offentliggjort i begyndelsen af maj.