Regeringens lovforslag mod hadprædikanter kan risikere at virke som en boomerang mod det danske samfund.
Det mener Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, en af de største muslimske organisationer i Danmark, om regeringens lovforslag, der skal gribe ind over for positive religiøse ytringer om eksempelvis stening, vold som opdragelsesmetode og diskrimination mellem mænd og kvinder.
Samme kritik har den seneste tid lydt i høringssvar og udtalelser fra folkekirken og folkekirkelige organisationer og bevægelser.
I høringssvaret fra Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse lyder det, at den velkendte åbne dialog i Danmark bør afprøves, før man griber til ”direkte kriminalisering af visse holdninger og udtalelser”.
”Det kan således i værste fald give næring til yderligere afsondring og radikalisering. Dette vil efter DTIS’ mening indebære risiko for svækkelse af samfundets rige traditioner for konsensus gennem dialog. Netop en sådan svækkelse vil kunne udgøre en fare for den offentlige orden og sikkerhed, varetagelsen af hvilken ellers udgør hovedargumentet i forslaget til lovændringen. Det betyder, at forslaget i sin nuværende ordlyd kan risikere at virke imod hensigten og bidrage til uanede konsekvenser i det lange løb,” skriver organisationen i sit høringssvar, hvor organisationen anbefaler, at lovændringens mulige konsekvenser underkastes en bred offentlig diskussion.
Også den katolske kirke i Danmark kritiserer forslaget. I en mail skriver kirkens øverste myndighed i Danmark, biskop Czeslaw Kozon, at selvom den katolske kirke tager afstand fra ”terror, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri”, så frygter man, at lovforslaget i for vid udstrækning handler om fortolkning.
”Uddybningerne af grundlaget er uklare, og det giver anledning til bekymring. Lovforslaget skelner eksempelvis mellem en offentlig debat og forkyndelse og mellem et politisk og religiøst arrangement, men hvem skal foretage denne skelnen og på hvilket grundlag?”.
Kozon udtrykker desuden bekymring for, at lovforslaget på sigt kan blive udvidet og komme til at gælde forhold, der endnu ikke er omfattet.
Hos Det Jødiske Samfund i Danmark har man derimod ingen betænkeligheder ved lovforslaget. Formand Dan Rosenberg Asmussen oplyser på sms, at trossamfundet var bekendt med muligheden for at indsende et høringssvar, men at de ingen bemærkninger har til forslaget.
Luthersk Mission har taget initiativ til et fælles høringssvar fra i alt 16 frikirker og kirkelige organisationer, blandt dem Apostolsk Kirke, Pinsekirkerne i Danmark, Evangelisk Luthersk Mission, Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet.
”Vores grundlæggende holdning er, at der ikke er forskel på Folketingets talerstol og kirkernes prædikestole. Ingen er mere farlige end andre. Derfor rokker regeringen med sin lovpakke ved religionsfriheden, når den udpeger en enkelt gruppe som religiøse forkyndere, der skal underlægges specielle restriktioner for deres ytringer,” siger generalsekretær i Luthersk Mission Søren Skovgaard Sørensen.
Indre Mission mener, at lovgivningsarbejdet er gået for hurtigt, siger Hans-Ole Bækgaard.
”Lovgivningen vil ikke alene ramme den gruppe, den sigter på, nemlig radikale imamer, men rummer den konsekvens at presse hele den religiøse gruppe i Danmark i det offentlige rum. På den ene side forstår vi godt, at politikerne vil gribe ind over for problematikken med hadprædikanter, men på den anden side forstår vi ikke, at netop de religiøse samfund, herunder mange kristne sammenhænge, rammes, og ikke for eksempel politikerne, som har lige så stor indflydelse.”