Det betyder ikke ret meget for kontakten mellem kirke og folk, at forældre skal anmelde en fødsel til kirkekontoret senest 14 dage efter fødslen.
Det er flere af Folketingets kirkepolitikere enige om, og derfor har de heller ikke noget problem med, at forældre i fremtiden slipper for denne pligt. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ser positivt på det lovforslag om at forenkle fødselsregistreringen, som kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) netop har sendt i høring.
Efter forslaget skal besked om nyfødte fremover sendes direkte og elektronisk fra Personregister/CPR til kirkekontoret, hvor kordegn eller sognepræst kontrollerer og godkender registreringen.
- Det er naturligt, at tingene skal foregå elektronisk, selvom jeg godt kan ærgre mig lidt over, at den naturlige kontakt mellem borger og kirke i nogle tilfælde forsvinder, siger De konservatives kirkeordfører Charlotte Dyremose.
Hun nævner, at forældre allerede i dag kan anmelde en fødsel elektronisk, enten ved at sende oplysninger til det lokale kirkekontor eller til den "postkasse", som tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V) i sin tid fik oprettet. Det skete for at imødekomme kritik fra personer uden for folkekirken, som kan føle sig stødt over at skulle kontakte et trossamfund, de ikke selv tilhører.
Charlotte Dyremose tror, at mange mennesker fortsat selv vil kontakte kirken, enten i forbindelse med navngivning eller dåb.
Dansk Folkepartis kirkeordfører Jesper Langballe var som sognepræst i 1999 stærkt imod den elektroniske kirkebog, som betød, at folkekirkens registring af alle borgere i landet blev flyttet fra de gamle kirkebøger til computere. Et projekt til flere hundrede millioner kroner. I dag erkender han, at elektronikken har gjort hverdagen lettere for præster og kordegne. Og han betegner kontakten mellem forældre og præster eller kordegne ved fødselsregistreringen som "betydningsløs".
- I de ganske få tilfælde, hvor forældre ikke får anmeldt en fødsel, skal præsten anmelde det til kommunen, så de kan få en bøde, men det har jeg nu aldrig gjort. Jeg er i stedet taget ud og har ordnet det med forældrene. Men det er kun ganske få tilfælde, og det er ganske praktisk, at præsterne nu slipper for at skulle rykke ud, siger Jesper Langballe.
Han mener fortsat, at det store ideologiske skred skete med den elektroniske kirkebog, hvor folkekirken og dens medlemmer kom til at betale for elektronisk registrering af alle danske borgere.
- Det var berettiget at sige, at med den elektroniske kirkebog bevægede kirken sig i retning af at blive en statskirke, siger Jesper Langballe.
Socialdemokraternes kirkeordfører Karen Klint er ærgerlig over, at regeringen kommer med et endnu et lille forslag, som har at gøre med forholdet mellem stat og kirke - i stedet for at undersøge problemstillingen mere fundamentalt. Karen Klint er åben over for, at forældre skal kunne give sygehuset besked om, hvilket trossamfund der skal orienteres om et barns fødsel.
- Man kunne indføre en afkrydsningsrubrik, hvor man kan skrive, om det er folkekirken, den katolske kirke eller et tredje trossamfund, der skal have oplysningerne, siger Karen Klint.
For at blive godkendt til denne service skal et trossamfund dog leve op til visse krav, for eksempel om gennemsigtige regnskaber og om, at medlemmer frit kan melde sig ud, hvis de ønsker det, mener hun.