For første gang vil britiske busser blive udstyret med reklamer, som direkte taler om Allah.
Det sker, når den muslimske hjælpeorganisation Islamic Relief senere på måneden udstyrer busser i London, Birmingham, Leicester og Bradford med store reklamer med ordene ”Subhan Allah”, som betyder ”Æret være Gud”.
Reklamerne skal køre op til starten af den muslimske fasteperiode, ramadanen, hvor mange donerer til velgørenhed. Rettroende muslimer giver traditionelt 2,5 procent af deres disponible indkomst, og Islamic Relief anslår, at britiske muslimer hvert år giver omkring én milliard kroner under ramadanen.
”Det er først og fremmest en kampagne for at indsamle midler, men det er også for at udfordre det negative billede, der er af udviklingshjælp og af det muslimske samfund i dette land,” siger direktøren for Islamic Relief, Imran Madden, om kampagnen.
Men den meget offentlige anprisning af Allah møder protester fra flere sider.
”Jeg kan ikke se formålet i kampagnen for at prise Allah. Religion bør være en privat sag,” skriver således ligestillingsordfører Meral Hussein-Ece fra De Liberale Demokrater på Twitter.
Flere peger på, at kristne har været udsat for censur, når de har forsøgt at reklamere for deres tro. Det gik blandt andet ud over en biografreklame med Fadervor op til jul sidste år, og for nogle år siden, hvor Londons daværende borgmester, Boris Johnson, forbød en busreklame fra en kristen organisation, som sagde, de kunne kurere homoseksualitet.
”Hvis andre religioner skal have lov til at sætte bannere op, så skal kristne også have lov,” fastslår det tidligere konservative parlamentsmedlem Ann Widdecombe over for avisen Daily Mail.
I samme medie kalder direktøren for organisationen Christian Concern reklamerne med Allah for et eksempel på politisk korrekthed.
”Storbritannien er et kristent land, og vi kristne er nødt til at finde vores stemme. Hvis vi tillader disse reklamer for islam, så er vi også nødt til at give kristne en langt større frihed til at udtrykke sig,” fastslår Andrea Williams.
Kommentator Nishaat Ismail fremhæver i onlineavisen The Independent, at der på de sociale medier har været en stærk kritik af kampagnen fra Islamic Relief.
”Sociale medier har vist hysteriske udbrud af afsky mod Islamic Relief. Vi er nødt til at bekæmpe denne blinde frygt med uddannelse og åbenhed,” skriver Nishaat Ismail.
I London er det Transport for London, som afgør, hvornår en reklame er upassende. Det vil i sidste ende sige borgmesteren. Reklamen fra Islamic Relief er dog godkendt, før Labours Sadiq Khan blev borgmester.
I Danmark er hovedreglen, at der ikke må være religiøse reklamer på busserne, og at reklamerne skal holde sig inden for lovgivningen. Ifølge sekretariatschef Camilla Struckmann, busselskabet Movia, vil selskabet foretage en konkret vurdering, hver gang der er tvivl om en reklame.
Movia har tidligere forklaret, at ateister ikke er en religiøs bevægelse og derfor ikke er omfattet af selskabets regler. Det skete, da Movia bragte reklamer for Ateistisk Selskab i 2015.