Er paven dobbeltmoralsk i debatten om flygtninge?

Pope Francis looks on as he leaves St Peter's square at the Vatican on September 9, 2015, after his ...

Som moralsk autoritet er pave Frans oppe i samme liga som Desmond Tutu og Nelson Mandela, mener etik-professor, og man kan derfor godt spørge, om paven i højere grad burde gøre, som han prædiker, og lukke flere flygtninge ind i Vatikanet. Foto: AFP / Filippo Monteforte / Scanpix Denmark

Mens pave Frans opfordrer Europas troende til at åbne dørene for flygtningefamilier, tager Vatikanet, verdens rigeste land i forhold til antallet af indbyggere, kun imod to familier. Det lugter af dobbeltmoral, mener etikprofessor 

Der er ingen tvivl om, at pave Frans taler med autoritet i kampen for verdens udsatte, senest de mange flygtninge og migranter, som strømmer til Europa. Men er der alligevel grænser for det katolske overhoveds troværdighed, og hvornår bliver moral til dobbeltmoral?
 
Spørgsmålene er blevet aktuelle, efter at paven forleden opfordrede Europas katolikker og andre troende til bogstaveligt talt at åbne dørene for flygtninge. Fra Peterspladsen i Rom opfordrede han ethvert sogn og ethvert trossamfund til at hjælpe én familie af flygtninge.

Vatikanets kirker vil hjælpe i alt to familier, tilføjede han.

Udover at være pavens hovedsæde er Vatikanet verdens rigeste land målt på bruttonationalprodukt pr. indbygger ifølge International Business Times. Staten, som blandt andet rummer en række museer, kapeller og et femetagers gæstehus med 106 suiter og 22 værelser, lukker ikke folk ind over sine grænser uden de rette papirer.

Derfor er pavens appeller om at tage hånd om de mange flygtninge også blevet mødt med sarkastiske bemærkninger:

”Bare af nysgerrighed, hvor mange migranter er der i Vatikanstaten?” spurgte lederen af Italiens højreorienterede parti Liga Nord, Matteo Salvini, tidligere på sommeren, før paven havde annonceret at ville tage imod to familier.
 
Og man kan meget passende spørge, hvorfor Vatikanstaten har valgt at huse så få flygtninge, mener professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet Svend Andersen:

”Jeg synes bestemt, det er et legitimt spørgsmål. Man kan godt studse over, at Vatikanet har ’svunget sig op’ til at tage imod to familier,” siger han.

Det er menigheder i Vatikanet, der tager imod familierne, påpeger Svend Andersen.

"Så noget tyder på, at selve Vatikanet som stat, som jo både har penge og bygninger, åbenbart ikke gør noget.”
 
Vatikanstaten er netop en stat, og paven er ikke kun biskop og kirkens overhoved, men også et statsoverhoved, som optræder som sådant i international politik, siger Svend Andersen:

”Nu har han talt som kirkeligt overhoved til sine katolske menigheder. Så kunne andre statslige ledere passende spørge ham som statsoverhoved, hvad hans stat gør for at give flygtninge tag over hovedet.”

Ifølge Caroline Schaffalitzky, religionsforsker og lektor i filosofi ved Syddansk Universitet, efterlader pavens udspil en fornemmelse af dobbeltmoral. Men man kan måske forsvare pavens tilsyneladende dobbeltmoral ved at trække på en form for såkaldt rolle-etisk argumentation, siger hun og forklarer:

”For eksempel kan jeg mene, at alle børn bør have en godnat-sang, når de puttes, men det forpligter mig ikke til at løbe fra hus til hus hver aften – ideen er, at det er forældrene, som har denne opgave,” siger hun.

”På samme måde kunne man måske forestille sig, at paven mener, at det er folks pligt som naboer, der skal aktiveres, og appellen derfor drejer sig mere om, hvordan man er en god kristen, end om at der er nogle mennesker, der skal reddes – om end det naturligvis hænger sammen. Så ligesom eksemplet med godnat-sang drejer sig om, hvordan man er en god forælder, kunne pavens udsagn handle om, hvordan man er en god katolik,” siger Caroline Schaffalitzky og tilføjer:

”Det er mit bedste bud på en forklaring, men den fjerner formentlig ikke fornemmelsen af dobbeltmoral hos skeptisk indstillede.”

Men trods fåtallet af flygtninge i Vatikanet lider pavens troværdighed på ingen måde last – tværtimod, mener Jesper Troels Jensen, retoriker og partner i rådgivningsfirmaet Rhetor.

"Jeg kan sagtens følge den italienske politikers standpunkt, for to familier er latterligt få," siger han med henvisning til den sarkastiske kommentar fra Matteo Salvini.

Men når paven netop kun tager to, viser han, at hver enkelt flygtning har værdi. Så bliver fokus hin enkelte, som filosoffen Søren Kierkegaard sagde det, fortæller Jesper Troels Jensen.

"Jeg tror, paven oprigtigt vil signalere, at det er det at gøre noget, der er det afgørende her. Og så betyder det ikke særligt meget, hvor mange der er tale om," siger Jesper Troels Jensen og tilføjer:

"Han vinder på det her af den meget banale grund, at han siger, 'jeg huser to', og så spørger, 'hvor mange huser du?' Så enkelt er det."

Professor Svend Andersen mener heller ikke, at Vatikanets næsten lukkede dør for flygtninge vil svække pavens autoritet i moralske spørgsmål som dette.

”Går man ind på katolikkers tankegang, ligger det i selve embedet, at paven nærmest pr. definition er en moralsk autoritet,” siger han og tilføjer, at Pave Frans’ moralske integritet generelt er uantastet:
 
”Derfor kan han overskygge de mere tvivlsomme sider af Vatikanet såsom hvidvaskning af penge i Vatikanets bank og de mange skandaler omkring seksuelt misbrug. Som moralsk autoritet er han oppe i samme liga som Desmond Tutu og Nelson Mandela.”

Niels Engelbrecht, katolsk præst og generalvikar i Den Katolske Kirke i Danmark, minder om, at Vatikanet er et ”lillebitte land, hvor der måske bor lidt over 500 mennesker, som ligger midt i Italien, hvor der er masser af flygtninge”. I den sammenhæng taler paven ikke bare som overhoved for Vatikanet, men til alle katolikker, understreger han.

"Og det er ikke sådan, at Vatikanet ikke gør noget for flygtninge. Vatikanet formidler meget store beløb til at hjælpe flygtninge,” siger han.