Da kvinderne interpellerede

HISTORIENS KANON 20: I 1915 opnåede de danske kvinder valgret. Forud var gået en lang og opslidende kamp for demokratisk ligestilling, som stadig er i gang

Da kvinderne interpellerede

"Valgene til Folketinget staar for Døren. Hvad vedkommer det os, ville I maaske sige. Vi have jo ingen Valgret, vor Stemme tynger ikke i Vægtskaalen, hverken til Højre eller til Venstre. Ingen bryder sig om vor Mening. Ingen venter sig noget af vort Arbejde. I tage Fejl. I have et stort Arbejde, som I ikke bør vise fra Eder, – ja I have et dobbelt Arbejde, som I ikke bør unddrage Eder at udføre."

Således begyndte et brev, der blev skrevet i 1890 og rundsendt til en bred kreds af danske kvinder. Afsender var Line Luplau, præstekone fra Varde og formand for Kvindevalgretsforeningen, Dansk Kvindesamfunds stifter Frederik Bajer samt syv andre tilhængere af at give kvinder valgret.

Brevet rummede en opfordring til kvinderne om at interpellere. Det vil sige, at kvinderne på ethvert valgmøde over hele landet skulle sørge for at rejse spørgsmålet om at give kvinder ret til at stemme. Desuden skulle kvinderne være aktive. Melde sig ind i foreninger. Deltage og tage ordet og dermed vise, at kvinder var modne til at blive medspillere i demokratiet på lige fod med mændene.

– Når man fortæller skoleelever i dag, at valgret i mange år kun var for mænd, undrer de sig, og mange griner ligefrem ad det, siger Lene Rasmussen, formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag og medlem af Undervisningsminsteriets historieudvalg.

Hun tilføjer at indførelsen af valgret for kvinder blandt andet er kommet på kanonlisten for historie, fordi det kan sætte nutidens forhold i perspektiv.

– Det er efter min mening vigtigt, at eleverne lærer, at demokratiet først efterhånden kom til at omfatte begge køn. Derfor kan det dels illustrere, at demokrati ikke er et enten-eller. Det kan udvikle sig. Og dels kan det perspektiveres til nutidens ligestillingsdebat, forklarer hun.

Historien om kvindernes valgret viser dog samtidig, at rettigheder sjældent er noget, man opnår fra den ene dag til den anden, og sjældent uden sværdslag.

Selvom kvinderne begyndte at interpellere allerede før århundredskiftet – og selvom såvel Socialdemokratiet som Venstre i årene 1886-1901 igen og igen fremsatte lovforslag om kommunal valgret til kvinder – skulle der gå et kvart århundrede fra brevet i indledningen blev sendt, til kvinderne rent faktisk blev fuldgyldige demokratiske medspillere. Forslagene blev nemlig hver gang vedtaget i Folketinget og nedstemt i Landstinget, hvor Højre havde flertallet.

Men i 1908 fik danske kvinder valgret ved lokalvalg, og omsider i 1915 almindelig valgret. Allerede i 1906 havde de finske og i 1913 de norske kvinder opnået den samme rettighed. Helt tilbage i 1893 fik de newzealandske kvinder stemmeret, men retten til at blive opstillet til valg opnåede de først senere. I Storbritannien fik kvinder almindelig valgret i 1918 og i USA i 1920.

Men selvom det 20. århundrede således blev ligestillingens århundrede i demokratisk sammenhæng, er det først i det 21. århundrede vi ser de første kvindelige kandidater til præsidentposten i USA og statsministerposten i Danmark.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

HISTORIENS KANON

Undervisningsministeriets historieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den 20. artikel i serien. Læs mere under tema