Da meditationen indtog folkekirken

Taize-samfundets indflydelse i den danske folkekirke er vokset i de senere år i takt med den stigende interesse for kristen spiritualitet og meditation. Ind-flydelsen giver sig til udtryk både i alternative guds-tjenester og i den nye salmebog

Kristen meditation, natkirker og stillegudstjeneste.

Mange af de spirituelle tiltag i landets sogne gennem de seneste år har indholdsmæssigt været inspireret af den nu afdøde broder Roger og Taizé-samfundet i Frankrig. Det vurderer flere danske kendere af Taizé, heriblandt Hans Raun Iversen, der er lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet.

– Taizé-klostret eller samfundet om man vil, har været en væsentlig katalysator for hele den bevægelse hen mod enkelhed, klarhed og stilhed, som folkekirken oplever i disse år, specielt i form af nye gudstjenesteformer og andagter, siger Hans Raun Iversen.

Hans vurdering bakkes op af Finn Dyrhagen, sognepræst i Ågerup Sogn ved Holbæk og formand for Danske Kirkers Råds udvalg for spiritualitet.

– Generelt set har inspirationen fra Taizé betydet, at vi har fået en dimension mere i folkekirken, i og med at det meditative er kommet med i gudstjenesten. Her mener jeg ikke alene ved, at man laver stillegudstjenester og kristen meditation, men at præsterne flere steder også lader sig inspirere af Taizé i selve højmessen, eksempelvis ved, at man beder bønnen i stilhed, siger Finn Dyrhagen. Han fremhæver, at i selv den nye salmebog er der salmer fra Taizé-traditionen.

– Når flere af Taizé-sangene er kommet med i den nye salmebog og i salmebogens tillæg, så mener jeg, at det er et godt udtryk for, hvor meget indflydelsen er vokset i den folkekirkelige tradition i de senere år, siger Finn Dyrhagen.

Kirkefondet, der siden 1984 har oversat sange og bønner fra Taizé-traditionen, kan også berette om en stigende interesse, fortæller Kirkefondets generalsekretær, Kaj Bollmann.

– Sangene og bønnerne er blevet populære, fordi de har en bred appel. Det er enkle salmer med mange gentagelser og en enkel tekst, siger Kaj Bollmann.

Taizé-traditionens indflydelse har dog mest været i form af inspiration til folkekirken. Og den har været nogle år om at slå igennem herhjemme, sammenlignet med udlandet, fortæller Inge Marne Jeppesen, sognepræst i Boddum og Ydby Sogne i Thy. Hun var blandt de første i Danmark, der lod sig inspirere af Taizé-traditionen.

– Vi var allerede nogle stykker, der besøgte Taizé i 1976. Men indtil 1990'erne skete der kun noget enkelte steder lokalt, siger Inge Marne Jeppesen, der vurderer, at Taizés indflydelse vil vokse herhjemme i de næste år.

– Efterhånden er der hundredvis af unge, der hvert år tager til Taizé i ferierne. Og de tager jo Taizé til sig og bringer traditionen med sig hjem for at føre den videre, siger hun.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk