Da Venstre gjorde Danmark kristent

I sommer gik debatten på, hvorvidt Danmark er et kristent land eller ej, efter Venstre skrev det ind i regeringsgrundlaget. I en ny meningsmåling svarer danskerne ja til spørgsmålet

”Danmark er et kristent land, og den evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke.” Denne konstaterende sætning blev en del af det regeringsgrundlag, som den nyvalgte Venstre-regering med Lars Løkke Rasmussen i front præsenterede i juni 2015.
”Danmark er et kristent land, og den evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke.” Denne konstaterende sætning blev en del af det regeringsgrundlag, som den nyvalgte Venstre-regering med Lars Løkke Rasmussen i front præsenterede i juni 2015. .

”Danmark er et kristent land, og den evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke.”

Denne konstaterende sætning blev en del af det regeringsgrundlag, som den nyvalgte Venstre-regering med Lars Løkke Rasmussen i front præsenterede i juni 2015. Hvor den sidste del af sætningen går tilbage ordlyden i Grundlovens paragraf 4, var tilføjelsen af de fem første ord ”Danmark er et kristent land” en større overraskelse, og det rejste hurtigt mange spørgsmål: Er Danmark et kristent land? Kan et land overhovedet være kristent? Og kan det stå i et politisk regeringsgrundlag?

”Grundlæggende kan et land ikke være kristent. Kun et menneske kan være kristent. For det er kun et menneske, som kan tro,” udtalte teolog og professor Niels Jørgen Cappelørn dengang.

Formuleringen fik også Socialdemokraternes Mette Gjerskov til at reagere, og hun står stadig ved sin kritik af formuleringens plads i regeringsgrundlaget, selvom hun opfatter Danmark som et land med en kristen kulturarv.

”Jeg synes, det er forkert at kalde Danmark et kristent land i regeringsgrundlaget, for man skal ikke blande politik og religion sammen. Det har helt enkelt ikke noget med hinanden at gøre,” siger Mette Gjerskov.

Også forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen havde en stemme i sommerens debat.

”Jeg bryder mig bestemt ikke om, at man skriver, at Danmark er et kristent land, selvom jeg betragter mig som kristen,” sagde hun dengang til Kristeligt Dagblad.

Sognepræst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Christian Langballe var derimod tilfreds med udsagnet, da han udtalte sig til avisen i juni 2015.

”Sommetider er det nødvendigt at slå også det indlysende fast, som det sker i regeringsgrundlaget,” sagde han.

Og i krogene blev der i sommermånederne spekuleret i, om det var Dansk Folkeparti, der havde fået formuleringen ind i regeringsgrundlaget. Det var i hvert fald tydeligt, at partiet Venstre havde rykket sig. I et blogindlæg på Berlingske.dk skrev teolog Kathrine Lilleør i juli 2015 om den omdiskuterede sætning i regeringsgrundlaget:

”Sådan ville man ikke have formuleret sig i Venstre for tyve år siden. Da havde man udliciteret sådanne formuleringer til Dansk Folkeparti. DF har i årtier haft politisk patent på at koble det danske og det kristelige.”

Og vejen til et Venstreledet kristent Danmark har bestemt heller ikke været lige. I 2006 opponerede Bertel Haarder, Birthe Rønn Hornbech og andre Venstre-folk mod en formulering i partiets principprogram fra 1995 om, at ”fællesskabet i det danske samfund bygger på det kristne livssyn”.

Samme år, i kølvandet på Muhammed-krisen, lød det fra Anders Fogh Rasmussen, der var daværende Venstre-statsminister, at religion var en privatsag, der ikke skulle fylde for meget i det offentlige rum. Men tingene har ændret sig i Venstre, og med Anders Fogh Rasmussens tronfølger, Lars Løkke Rasmusen, som statsminister, stemplede partiet Danmark som et kristent land.

Med titlen som kultur- og kirkeminister var det nu Bertel Haarder, der skulle forsvare formuleringen i regeringsgrundlaget. Bertel Haarder har tidligere til Kristeligt Dagblad forklaret sit ændrede standpunkt fra 2006 til 2015 med, at samfundet har ændret sig.

”Der er sket det, at behovet for at tydeliggøre den danske kultur er blevet større. Tidligere var det en selvfølge, at Danmark var et kristent land, og det, der tidligere var en selvfølge, kan man med god grund fremhæve,” sagde Bertel Haarder til avisen i juli 2015.

Men ikke alle Venstre-folk har ændret standpunkt på området siden 2006. Forhenværende folketingsmedlem og tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech skrev i et debatindlæg i Politiken i juli sidste år, at sætningen, som hun kaldte fatal, får regeringsgrundlaget til at smage af mission.