Dagbladene holder sig fra religionskritik

Blackpool og Birmingham rykker ned.  Manchester United ´s Patrice Evra (th) og Blackpool ´s  Gary ...

Blackpool og Birmingham rykker ned. Manchester United ´s Patrice Evra (th) og Blackpool ´s Gary Taylor-Fletcher. Foto: Michael Bothager Denmark / Scanpix

Kristnes kritik af islam har erstattet den ateistiske religionskritik i medierne, lyder det fra religionssociologer. Ikke-religiøse argumenter bliver i dag betragtet som uforskammede, mener religionskritikeren Mikael Rothstein

Det vakte opsigt, da man i dagbladet Politiken i forrige uge kunne læse en forsvarstale for den kristne tro af avisens kronikredaktør. I sin kommentar går redaktøren til angreb på det ateistiske verdensbillede og forsvarer samtidig, hvordan det stadig giver mening i en moderne verden at være troende.

Indlægget er det mest debatterede på Politiken.dk den seneste måned, hvor mange læsere undrer sig over den religionspositive holdning fra en redaktør på det kulturradikale dagblad.

Er Politiken ved at blive et nyt Kristeligt Dagblad?, spørger religionshistoriker Jens-André Herbener i et indlæg på sin blog på Politiken.dk.

LÆS OGSÅ: Er det dumt at tro på Gud?

Her henviser han til, at Politiken har haft tradition for at være bannerfører blandt danske medier for en religionskritisk holdning. Men det image har nu slået revner, mener han, hvor kronikredaktørens kommentar blot er kulminationen på en række tilsvarende eksempler.

Selv om Jens-André Herbeners kommentar om, at det kulturradikale Politiken nu kan sammenlignes med Kristeligt Dagblad, er sat på spidsen, dækker den alligevel over en interessant pointe. Den klassiske religionskritik, som Politiken gennem årene har stået som spydspids for, er vanskelig at opspore i de danske medier.

Den religionskritik, hvor religionernes berettigelse og sandhedsværdi bliver kritiseret ud fra et humanistisk og ateistisk grundlag, finder man stort set ikke i medierne, siger religionssociolog ved Aarhus Universitet Henrik Reintoft Christensen, der forsker i religion og medier.

Han har netop sammen med en gruppe andre nordiske forskere undersøgt, hvor meget religion fylder i dagbladene i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Forskerne har analyseret religionsdækningen i 14 forskellige dagblade i perioden 1988 til 2008. Resultaterne har de i foråret publiceret i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nordic Journal of Religion and Society.

Religionskritikken fylder generelt meget lidt i alle landene. Og især i Danmark er vi stort set ikke stødt på religionskritiske artikler, siger Henrik Reintoft Christensen.

Den fælles nordiske undersøgelse har dog sine begrænsninger, når det kommer til Danmark. Det er nemlig udelukkende artikler fra Politiken, der har været med i undersøgelsen. Desuden slutter undersøgelsen i 2008.

LÆS OGSÅ
: Religionskritik og religionshad. Hvem bestemmer hvad er hvad?

Alligevel virker det til at være en rimelig tendens, som forskerne peger på. Det vurderer religionssociolog ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen, som jævnligt beskæftiger sig med religion i medierne.

Den klassiske religionskritik er ikke særlig udtalt i dag, hverken i medierne eller i den danske offentlighed som helhed. Det betyder ikke, at religion ikke bliver kritiseret i medierne. Siden terrorangrebet mod USA i 2001 har religion fyldt meget i medierne. Der er især blevet skrevet meget om islam, og man ser også mange artikler, hvor islam bliver kritiseret. Men det sker sjældent på en måde, som man vil kalde klassisk religionskritik, siger Brian Arly Jacobsen.

Han forklarer, at den klassiske religionskritik har rødder i oplysningstiden og handler grundlæggende om at betvivle de religiøse fortællinger om, hvordan verden er konstrueret. Den vil vise, at religionerne ikke bare tager fejl, men at religion helt grundlæggende er en fejl.

Islamkritikken i dag handler ofte om at vise, at islam tager fejl, men har samtidig som udgangspunkt, at andre religioner godt kan være sande. Det har snarere karakter af en kristen kritik af islam end af en egentlig religionskritik, siger han.

Når man i dag har svært ved at finde den klassiske religionskritik, handler det i bund og grund om, at islam er begyndt at fylde meget i medierne. Det mener Viggo Mortensen, dr.theol. og professor emeritus i teolog.

Islam har ikke været kritiseret på samme vilkår, som kristendommen blev, da det virkelig gik hårdt for sig. I dag kommer islamkritikken primært fra den politiske højrefløj og ikke fra religionskritikere. Der er en berøringsangst overfor islam blandt religionskritikerne, formentlig fordi de er bange for at blive sat i forbindelse med højrefløjen, mener han.

LÆS OGSÅ: Vågn op, religionskritikere

Religionskritikkerne har ifølge Viggo Mortensen i dag snarere en tendens til at forsvare end at kritisere islam:

De betragter enhver religion som tåbelig. Og da islam med dets syn på kvinder og på samfundet er mere tåbelig end kristendommen, er det i deres øjne en bedre religion.

En af de personer, der ofte bliver forbundet med den klassiske religionskritik i Danmark, er religionshistorikeren Mikael Rothstein. Han synes, at situationen i de danske medier er ærgerlig.

Der er efter min mening ingen tvivl om, at religiøse betragtninger, især protestantiske, er kommet så meget ind i varmen, at ikke-religiøse analyser og argumenter nærmest betragtes som upassende eller uforskammede. Det er en meget uheldig udvikling, siger han og fortsætter:

Jeg fastholder, at der i et åbent, demokratisk samfund er brug for ikke-religiøse analyser af fænomenet religion, og jeg afviser, at religiøse mennesker forstår sig bedre på emnet end religionshistorikere. Af samme grund er jeg også ked af udviklingen på Politiken.