Dalai Lamas tro passer Vestens individualister

The Dalai Lama looks up toward the head table, where U.S. President Barack Obama was seated, during the ...

Der er solgt omkring 7.400 billetter til to foredrag med Dalai Lama den 11. og 12. februar i København, hvilket er tæt på at være udsolgt. Foto: Kevin Lamarque / Scanpix

Buddhist-ikonet Dalai Lama medbringer et salgbart image som rund og blød, mens den buddhistiske religion nedtones, når han i næste uge kommer til Danmark, hvor almene menneskelige værdier er på programmet

Når Dalai Lama i den kommende uge møder tusinder af mennesker i København, er det en illustration af den kulturelle indflydelse, buddhismen har fået i Danmark. Religionen har et budskab, der er designet til moderne, indi-vidualistiske mennesker i Vesten, påpeger iagttagere.

Eksempelvis skal Dalai Lama under sit besøg i Danmark - ifølge programmet - fokusere på en sekulær etik, der ikke er baseret på religion, men på almene menneskelige værdier. Religionssociolog Ina Rosen, som har skrevet ph.d. om danskeres forhold til tro og religion, har et bud på, hvorfor det falder i manges smag:

”Mange har det rigtig skidt med religion, men rigtig godt med tro. For religion peger på det formaliserede og for nogle sekteriske. Mens troen peger på, hvordan man konstruerer sig i tilværelsen, for eksempel hvordan man bliver det menneske, man gerne vil være,” siger hun.

Jørn Borup lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet, istemmer:

”Kulturinspirationen gør, at mange gerne vil høre Dalai Lama, når han er i Danmark, læse hans bøger, gå til mindful-ness og tro på reinkarnation. Ligesom Buddha-figurer bliver brugt i dameblade og Ikea-kataloger. Ikke fordi folk er buddhister, men fordi narrativet (fortællingen, red.) om den runde, bløde og rare buddhisme med en smilende Dalai Lama sælger i Vesten,” siger han.

Sammen med et stigende antal buddhister i Danmark og flere godkendte buddhistiske trossamfund og menigheder fortæller det en historie om en religion, der kom til Danmark med det første buddhistiske center i 1972, og i dag med Jørn Borups ord er blevet konsolideret.

Han har gennem mange år på Aarhus Universitet beskæftiget sig med buddhismen i Asien og i Vesten og er forfatter til bogen ”Dansk dharma - buddhisme og buddhister i Danmark”, og anslog for 10 år siden, at der var mellem 18.000 og 20.000 buddhister i Danmark. I dag vurderer han, at der er mellem 24.000 og 27.000. Stigningen, mener han, skal blandt andet tilskrives asiater, som nu har boet i landet i en årrække og fået børn.

Godkendelse af andre trossamfund end folkekirken hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, og her oplyser man, at 15 buddhistiske trossamfund og menigheder i dag er godkendt og dermed blandt andet kan få mulighed for at foretage vielser med borgerlig gyldighed. 10 af de 15 er kommet til inden for de seneste 10 år.

Ifølge religionssociolog Ina Rosen er det ikke mennesker, som blot har ladet sig inspirere af en vestlig udgave af buddhismen, som bliver en del af godkendte trossamfund eller støtter op om, at trossamfundene skal godkendes.

”Hvis man melder sig ind i et religiøst samfund, følger der økonomiske eller andre forpligtelser med. Så det gør man kun, hvis man mener noget med det. Andre lader sig inspirere af buddhismen i Alt for Damerne, og for dem er det tilstrækkeligt at betale for Alt for Damerne,” siger hun og understreger, at man dog også uden for organiserede trossamfund kan mene noget med sin tro.

Den markante stigning i antallet af godkendte trossamfund til trods er mange buddhister, der er indvandret fra Asien og disses efterkommere, ikke nødvendigvis medlem af foreninger. De udgør formentlig tre gange så mange som antallet af medlemmer i de godkendte trossamfund og menigheder.

Der er solgt omkring 7400 billetter til to foredrag med Dalai Lama den 11. og 12. februar i København, hvilket er tæt på at være udsolgt.