Danmark sparer på aftale med Tyrkiet

En såkaldt sikringsaftale bliver kun brugt af få hundrede udlændinge - og giver formentlig en økonomisk gevinst til Danmark

Det er formentlig en økonomisk fordel for Danmark at indgå aftaler med andre lande om social sikring af samme type som den, der er indgået med Tyrkiet. Aftalerne gør det blandt andet muligt for ældre indvandrere at tage deres pensioner med til hjemlandet, og det er i sidste ende billigere for Danmark, end hvis de bliver gamle her. Det vurderer souschef i Socialministeriets internationale kontor, Jørgen Witsø-Lund. De tre store borgerlige partier har krævet, at Danmark skulle opsige aftalen med Tyrkiet, der blev indgået i 1976, og som netop er blevet genforhandlet. De mener, at aftalen hindrer de stramninger, de ønsker i udlændingepolitikken. I praksis har aftalen hidtil haft meget begrænsede virkninger. 280 på ordningen Det er alene på pensionsområdet, det gør en forskel, om et givet land har en sikringsaftale med Danmark. I praksis får alle indvandrere, der har opholdstilladelse i Danmark, umiddelbart de samme sociale ydelser som danske statsborgere. Det gælder eksempelvis sygesikring, boligstøtte og kontanthjælp, som udbetales uanset, om de pågældende udlændinge kommer fra et land, som Danmark har en gensidig sikringsaftale med eller ej. - Sikringsaftalerne betyder kun noget på pensionsområdet. De vedrører for eksempel slet ikke kontanthjælp eller boligstøtte, siger Jørgen Witsø-Lund. Den Sociale Sikringsstyrelse oplyser, at der pr. 1. januar 2000 var 236 tyrkere og 54 pakistanere, der får udbetalt en hel eller delvis pension i hjemlandet. - Det er billigere at sende pensionen ud af landet end at have de ældre boende i Danmark, hvor de kan gøre brug af både hjemmehjælp, plejehjem og sygehus. I det omfang ordningen bliver benyttet, kan den meget vel være en økonomisk fordel for Danmark, siger han. Regler for pension Fælles for alle - danske statsborgere som udlændinge- gælder det, at man optjener pension i forhold til, hvor mange år, man har boet i Danmark. For at få en fuld folkepension skal man således have boet mindst 40 år i Danmark fra man er 15 til 67 år. Har man eksempelvis kun opholdt sig 20 år i Danmark, får man kun udbetalt, hvad der svarer til 20/40 af det fulde pensionsbeløb. For indvandrere er der desuden den særlige regel, at de skal have boet i Danmark i mindst 10 år for at være berettigede til at få udbetalt pension, heraf de sidste fem år lige inden pensionsalderen. Enkelte lande - Tyrkiet, Pakistan, Marokko, Chile, Canada, Australien, New Zealand, Makedonien, Kroatien og Slovenien - har dog indgået særlige aftaler med Danmark. Aftalerne giver danskere særlige sociale rettigheder i de pågældende lande. Omvendt har deres borgere ret til udbetaling af pension allerede efter tre års ophold i Danmark, heraf skal de have haft arbejde i et år. Samtidig har de som nævnt ret til at tage pensionen med til hjemlandet. På grund af det danske indvandrerstop gør treårsreglen dog ikke den store forskel i praksis. Som hovedregel kan tyrkere eller pakistanere kun få opholdstilladelse i Danmark gennem familiesammenføring, hvor de bliver gift eller som mindreårige forenet med deres forældre. Derfor vil langt hovedparten af disse indvandrergrupper under alle omstændigheder komme til Danmark som forholdsvis unge mennesker og have boet her mere end tre år, inden de når pensionsalderen.