Danmarks døvekirke fejrer 100-års-jubilæum

JUBILÆUM: Ud til Ågade i København ligger den eneste kirke i Danmark, som er bygget til en menighed af døve

De Døves Kirke har der nu stået i 100 år over døvemenighedens kirke i København -- den eneste i landet og verdens ældste. (Foto: Sconpix)
De Døves Kirke har der nu stået i 100 år over døvemenighedens kirke i København -- den eneste i landet og verdens ældste. (Foto: Sconpix).

De Døves Kirke er bygget dengang København havde en å. I dag er der i stedet cykelsti og voldsom biltrafik på Ågade, som kirken ligger ud til. Men gamle billeder viser, at kirken lå meget mere idyllisk dengang for 100 år siden, den 18. december, da kirken blev indviet som den første og eneste kirke for en menighed af døve i Danmark.

I morgen er der så festgudstjeneste med biskop Erik Norman Svendsen som prædikant, døveprovst Peter Holm, generalsekretær i Det Danske Bibelselskab, Tine Lindhardt, landets seks døvepræster, menighedsrådsmedlemmer fra de fire døvemenigheder og endelig en række gæster fra alle de nordiske lande.

– Oslo var først med at bygge en kirke for døve og Danmark kom lige efter, men i dag er den norske kirke revet ned, og De Døves Kirke i Ågade er nu verdens ældste bevarede døvekirke, siger den ene af kirkens to præster, Lise Lotte Kjær.

Kirken blev bygget, efter at man var blevet opmærksom på, at også døve skal have skolegang, religionsundervisning, konfirmation og kirkegang.

1900 blev den første døvepræst i Danmark, Johannes Jørgensen, indsat i embedet, og De Døvstummes Menighed blev oprettet. Kun fire år efter stod landets døvedomkirke i København, og siden er der oprettet yderligere tre menigheder med hver deres menighedsråd.

Ud over landet låner døve i dag forskellige kirker til gudstjeneste om søndagen klokken 14 med efterfølgende samvær hele dagen – for mange døve er det ikke så ofte, man kommer sammen med nogen, der taler samme sprog.

Blev kirken bygget i en fart, så tog det længere tid med døvebibelen. Først i 1994 blev det besluttet, at døvepræsterne skulle tale døves eget sprog, dansk tegnsprog og ikke tegndansk, som er en blanding af dansk talesprog og tegnsprog, og at de skulle uddannes til det på Præstehøjskolen i stedet for bare at lære det af hinanden. Marianne Bønløkke, som også er præst ved De Døves Kirke, blev den første officielt uddanne døvepræst i tegnsprog.

Døvepræsterne tog i 1995 initiativ til, at Bibelen skulle oversættes også til døve. Kort forinden havde blinde fået hele Bibelen, og ved den lejlighed påpegede daværende generalsekretær for Den Danske Bibelselskab, Morten Aagaard, at man altså ikke måtte tro, at nu havde alle befolkningsgrupper en bibel – man måtte ikke glemme døve. Kun de færreste døve læser kompliceret dansk, men har derimod deres helt eget sprog, tegnsprog. På det tidspunkt var ikke en salme eller et fadervor oversat til tegnsprog.

I år kunne Bibelselskabet så præsentere den første dvd med tekster fra Bibelen på dansk tegnsprog til en række søndage, kollekter, fadervor, velsignelse, trosbekendelse, ritualer til dåb, nadver, konfirmation, vielse og jordpåkastelse, samt en række centrale salmer. Leder af projektet er den eneste universitetsuddannede specialist i tegnsprog, dr.phil. Elisabeth Engberg-Pedersen.

– Det var en milepæl og nu spejder vi frem mod næste mål, oversættelse af hele Bibelen, siger Lise Lotte Kjær.

– Vi kan finde pengene, men det kniber med arbejdskraften, som hele tiden er optaget af andre projekter for døve. I første omgang vil vi nok gå i gang med flere gammeltestamentlige tekster og så måske hele evangelier, siger Lise Lotte Kjær.

I forbindelse med jubilæet er der udgivet en bog over kirkens historie fra de første planer til en kirke, som i dag i stigende grad kalder sig selv Døves Kirke uden det afstandsskabende "de". Blandt andet fordi døve gennem bibeloversættelsen har fået et fællesskab med andre kristne, de ikke havde før.

vincents@kristeligt-dagblad.dk