Folkekirken, som på søndag går ind i et nyt kirkeår, har kun sporadisk kontakt til danskere mellem 30 og 59 år. Nye tal fra Gallup viser, at kun knap to procent af de 30- til 59-årige har været i kirke inden for den seneste måned. Aldersgruppen er dermed den gruppe, som går mindst i kirke.
Og voksne danskere i den erhvervsaktive alder er svære at få i kirke, konkluderer Sabine Kleinbeck, udviklingschef i Vesterbro Bykirke.
"Højmessen siger dem ingenting. For dem er højmessen kirkens ældregudstjeneste. Der er en tabt generation, som i kølvandet på 1968 tog afstand fra kirke og kristendom. Det er aldersgruppen på vej til at blive pensionister, som vi traditionelt forventer, vil rykke ind på kirkebænkene, men det er jeg ikke sikker på, at de gør. I hvert fald vil de have nogle helt andre forventninger til, hvad det indebærer," siger hun på baggrund af en meningsmåling udarbejdet på Vesterbro i København.
At få danskere i den erhvervsaktive alder til at gå i kirke bliver vanskeligt, mener fremtidsforsker Marianne Levinsen, der som tidligere ansat i både Kirkeministeriet og Århus Stift har et indgående kendskab til folkekirken. Marianne Levinsen siger, at kirken må forberede sig på en fremtid med dalende tilslutning til søndagens højmesser.
"De midaldrende tænker, at kirken er der, når de har brug for den, ligesom med sygehusene. De er både glade for præsten og kirken, men deres arbejds- og fritidsliv er så besat, at de typisk engagerer sig i noget, deres børn går til, eller hvor man kan se, at man gør en synlig forskel. Mange tror på Gud, men forbinder det ikke med at sidde i kirken om søndagen," siger hun.
Aalborg Stifts biskop, Henning Toft Bro, erkender, at folkekirkens kontakt til de erhvervsaktive kunne være bedre, men understreger, at mange præster har god kontakt til danskere midt i livet i forbindelse med kirkelige handlinger.
"Men vi har at gøre med en alder, som oplever, at tiden er knap, og er man først blevet vænnet fra at gå i kirke, er det vanskeligt at blive vænnet til. Vi skal blive bedre til at gøre opmærksom på den høje kvalitet, der er i det, som vi har at tilbyde i kirken, og alt hvad der sker mellem søndagene i sognene," siger Henning Toft Bro.
Han mener, at sognene kan udtænke en voksen variant af spaghettigudstjenesten.
"Gudstjenester, der er kædet sammen med fællesskabet omkring et måltid, taler til rigtig mange i den aldersgruppe. Der er mange voksne, som lever alene, og bliver gudstjenesten bundet sammen med noget socialt, kan det ændre på opbakningen," siger han.
I Roskilde Stift sætter man gennem kurser i det nye kirkeår fokus på, at kristendommen også er for voksne.
"Der har været en tendens til at infantilisere kristendommen. De nye kurser er et forsøg på at vise, at kristendommen også er for mennesker, der tænker rationelt," siger biskop i Roskilde Peter Fischer-Møller.