Ved påsketid ynder medierne at fastslå, hvor slap danskernes tro er. Tidligere har de for eksempel fortalt, at kun 48 procent af danskerne tror på Bibelens dramatiske historie om, at Jesus blev korsfæstet. 26 procent tror, at Jesus genopstod fra de døde.
Man har ligeledes kunnet læse, at kun 22 procent af danskerne tror konkret på genopstandelsen.
Men kan danskernes tro gøres op i tal, når det kommer til centrale påsketemaer som død, genopstandelse og et liv efter døden? Kristeligt Dagblad har talt med en række iagttagere i jagten på et svar.
LÆS OGSÅ: Danskerne er mere åbne og spørgende om tro
Teolog og postdoc ved Københavns Universitet Christine Tind Johannessen-Henry har skrevet en afhandling om hverdagstro hos danske kræftoverlevere. En undersøgelse, der meget tydeligt afviser, at danskerne skulle være areligiøse og ikke-troende, fortæller hun.
Det er vi absolut ikke. Men vi tror på måder, der ikke kan måles. Det kan godt være, danskerne ikke lyder som teologer, der taler om kristendom. I stedet taler de ud fra den helt specifikke situation, som de befinder sig i. Det er helt skidt, hvis man tror, danskerne ikke tror. De vælter rundt i kristendom, slår Christine Tind Johannessen-Henry fast.
Heller ikke Iben Krogsdal, salmedigter og ph.d. i religionsvidenskab mener, man gennem en undersøgelse kan spørge et andet menneske om, hvad det menneske tror på, og så udlægge det som en grundlæggende sandhed.
LÆS OGSÅ:Hvad betyder kristendommen for danskerne?
Hvad mennesker tænker og tror, er ikke stabilt. Der er ikke mange mennesker, der tror på den samme måde døgnet rundt livet igennem. Når man i undersøgelser spørger til danskernes syn på tro, får man et øjebliksbillede. Et sekundbillede, siger hun.
Men derfor kan man godt ved hjælp af undersøgelser indkredse, hvad danskerne tror på, påpeger hun. Ifølge Iben Krogsdal kan påsken dog være svær at forstå for mange danskere og dermed også svær at undersøge.
I påsken møder det naturvidenskabeligt orienterede menneske fortællingen om Jesus, der lider, dør og genopstår fra de døde. De tre ting hænger nøje sammen, men mennesker i dag er ikke så interesserede i livet efter døden som i livet før døden. De forstår heller ikke sig selv som syndere. Derfor ligger der en spændende opgave i at få gjort påskens opstandelsesbudskab til noget vigtigt også for mennesker i dag, siger hun.
Når man ser på tal fra store kvantitative undersøgelser om religion, vil der altid være forskere, der mener, de er retvisende, og andre at de ikke er, påpeger Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet. Selv er hun dog ikke i tvivl.
LÆS OGSÅ:Kulturkristne danskere vil være kristne og ateister på samme tid
For mig at se er der ikke en særligt fasttømret kristen identitet nedenunder de mange kulturkristne. Jeg tror ikke, man nødvendigvis finder en stærk, personlig kristendom ved at undersøge det på andre måder. Men de benytter sig i høj grad af kirkens ritualer for eksempel til barnedåb og konfirmation, så man kan i stedet se på, at de har en forholdsvis stærk og stabil religiøs praksis, når det gælder ritualer og bestemte højtider. Og derfor kan man ikke sige, at danskerne ikke er religiøse, bare fordi de ikke tror på Jesu opstandelse på en helt bestemt måde, siger hun.
Ifølge hende kunne det være interessant at få flere undersøgelser af, hvorfor danskerne gør, som de gør, og på den måde få at vide, hvor stærk tilknytningen til religion er.
Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, Peter Birkelund Andersen, står bag flere undersøgelser om danskernes tro.
Helt firkantet mener jeg godt, at man kan undersøge danskernes tro. Men med meget håndfaste spørgsmål hentet fra trosbekendelsen, må man dog forvente, at de vil svare, at det tror de ikke på. Helt basalt kan man sige, at omkring 60 procent tror på gud som et eller andet gudsbegreb, siger han.
LÆS OGSÅ: Præster uenige om kristendommens kerne
Ifølge Peter Birkelund Andersen tror langt over halvdelen af danskerne, at der er et liv efter døden. Men det er med hans ord en diffus efterlivsforestilling.
De skarpe teologiske forestillinger om, at mennesket er født syndigt, og at der er en risiko for at komme i Helvede, er der ikke mange, der tror på. Når man ikke tror på Helvede, kan det være lidt svært at forholde sig til på tredjedagen opstået fra de døde. For hvad betyder det?, siger han.
Kirke&Tro side 5