Danskerne tror mere på liv efter døden end på Jesu opstandelse

27 procent af danskerne tror på et liv efter døden, mens kun 21 procent tror på, at Jesus opstod fra de døde, viser ny undersøgelse. Danskernes tro bevæger sig frakirkens dogmatiske tro til mere individuelle forestillinger

Forskellen mellem troen på Jesu opstandelse og vores eget liv efter døden skal ses i sammenhæng med en overordnet forskydning i danskernes tro, mener religionssociolog ved Københavns Universitet Peter Birkelund Andersen.
Forskellen mellem troen på Jesu opstandelse og vores eget liv efter døden skal ses i sammenhæng med en overordnet forskydning i danskernes tro, mener religionssociolog ved Københavns Universitet Peter Birkelund Andersen.

At Jesus opstod efter sin død på korset langfredag, tror kun omtrent hver femte dansker. Derimod tror mere end hver fjerde af os, at vi selv har et liv efter døden. Det viser en ny YouGov-undersøgelse foretaget for Kristeligt Dagblad inden for de seneste to uger. 1000 danskere er blevet spurgt.

Forskellen mellem troen på Jesu opstandelse og vores eget liv efter døden skal ses i sammenhæng med en overordnet forskydning i danskernes tro, mener religionssociolog ved Københavns Universitet Peter Birkelund Andersen.

”Udviklingen i danskernes tro er præget af, at konkrete dogmatiske trosforestillinger svækkes, mens en mere diffus, individuelt sammensat tro er i vækst. Hvor tro på opstandelse knytter sig til et specifikt kristent forestillingsunivers, kan troen på livet efter døden lettere indgå i forskellige former for spiritualitet i samtiden,” siger Peter Birkelund Andersen.

Han er blandt forskerne bag den store værdiundersøgelse, som med ni års mellemrum siden 1981 har foretaget målinger af danskernes tro og værdier, senest i 2008. Værdiundersøgelserne har blandt andet vist, at danskernes samlet set ikke bliver mindre religiøse, men at religiøsitet derimod antager nye former.

Resultatet af den aktuelle YouGov-undersøgelse er med til at bekræfte det billede, siger han.

”Når troen på konkrete efterlivsforestillinger som paradis og helvede og troen på Jesu opstandelse ligger lavt sammenlignet med en mere generel tro på Gud og på livet efter døden, er det udtryk for en tro, som i stigende grad er løsrevet fra traditionelle kirkelige begreber som skyld, synd, belønning og straf. Tro handler i mindre grad om social kontrol og i højere grad om personlig udfoldelse,” siger Peter Birkelund Andersen.

For dr.theol. og professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet Svend Andersen viser undersøgelsen, at Jesu opstandelse som konkret historisk begivenhed er vanskeligere for mange mennesker at forholde sig til end en mere åben forestilling om liv efter døden. Men han mener også, at de seneste måneders omfattende debat om opstandelsen, der blev udløst af nogle udtalelser fra sognepræst Per Ramsdal, kan have en indvirkning på tallene.

”Man kan sagtens forestille sig, at mange efter Ramsdal-debatten har tænkt, at hvis ikke engang præsterne i folkekirken tror på opstandelsen, hvorfor skulle jeg så selv tro på den. Så betyder alt det med Jesu opstandelse måske slet ikke så meget,” siger Svend Andersen.

Men debatten om opstandelsen er samtidig udtryk for, at netop troens dogmer også er til diskussion internt i kirken. Derfor er folkekirken i dag heller ikke en firkantet læreanstalt, men et sted, hvor også meget åbne opfattelser af troens indhold kan udfolde sig, mener Svend Andersen. Samtidig anerkender han, at den minimalistiske teologi, som har præget folkekirken i flere årtier, kan have skabt et for snævert billede af, hvad kristendom handler om.