DBU forsvarer tørklæde

Fodbold og religion bør ikke blandes sammen, mener DBU. Forbundet ser ikke, det tørklæde, som 15-årige ...

Fodbold og religion bør ikke blandes sammen, mener DBU. Forbundet ser ikke, det tørklæde, som 15-årige Zenab El-Khatib bærer, som religiøst, men som kulturelt betinget. – Foto: . / Scanpix

Fodbold og religion bør ikke blandes sammen, mener DBU. Forbundet ser ikke, det tørklæde, som 15-årige ...

Fodbold og religion bør ikke blandes sammen, mener DBU. Forbundet ser ikke, det tørklæde, som 15-årige Zenab El-Khatib bærer, som religiøst, men som kulturelt betinget. – Foto: . / Scanpix

Religion hører ikke hjemme i sporten, lyder det fra DBU, som alligevel har givet en 15-årig muslimsk pige lov til at spille på landsholdet med en stramtsiddende hovedbeklædning

15-årige Zenab El-Khatib har som den første muslimske pige fået lov til at spille med tørklæde på U16-landsholdet i fodbold.

Det besluttede Dansk Boldspil-Union, DBU, for-lden, og kommunikationschef Lars Berendt uddyber, at Zenab El-Khatib ikke har fået lov til at spille med tørklæde men med en stramtsiddende hovedbeklædning, som dækker hendes hår.

Hendes baggrund kan være religiøs. Men den kan også være kulturel. Som fodboldforbund er vores opgave at sikre, at verdens mest populære sportsgren ikke bliver misbrugt, samtidig med at vi giver så mange piger og drenge mulighed for at spille i landets klubber som muligt og hvis de er dygtige nok komme på landsholdet, uanset hvilken religion deres forældre har valgt, siger Lars Berendt.

DBU har givet lov til at spille med hovedbeklædningen efter at have overvejet tre punkter: Om det kan forenes med reglerne om spillerdragter, om det kan være farligt, og om det kan misbruges som et religiøst symbol.

Der er ikke nogen tvivl om, at hovedbeklædning ikke er en del af en spillers dragt. Men omvendt må vi konstatere, at i de største turneringer i verden for eksempel i Champions League løber Ronaldinho rundt med et pandebånd. Det vil sige, at man under en eller anden form accepterer en personlig beklædning om hovedet, siger Lars Berendt.

Zenab El-Khatib har fået lov til at bære hovedbeklædningen, da hun binder sit tørklæde bag om nakken så hun dermed ikke risikerer at blive kvalt.

Den 15-årige fodboldspiller fra Fyn glæder sig over at få lov til at spille på landsholdet med sit tørklæde. Hun var dog klar til at opgive pladsen, hvis hun ikke fik lov, sagde hun i går til nyhedssiden Fyens.dk.

Ligesom Zenab El-Khatib står fast på at bære sit tørklæde, står DBU fast på, at religion ikke bliver blandet med sport.

Lige siden Ruder Konge var knægt, er fodbold og sport blevet misbrugt politisk og religiøst. Det er vores opgave at gøre, hvad vi kan for at sikre, at det ikke sker, blandt andet ved den aktuelle løsning med ikke at tillade et traditionelt muslimsk tørklæde, men ét som ikke er meget større end Ronaldinhos, siger Lars Berendt, der ikke vil tage endelig stilling til, om Zenab El-Khatibs tørklæde er et religiøst symbol.

Det kan vi ikke afvise, men vil du påstå, at enhver form for hovedbeklædning er identisk med et religiøst symbol?

De internationale regler tillader ikke, at spillere går med halskæder og dermed heller ikke, at de har et kors om halsen. Og selv når et landshold fejrer en VM-sejr med en fælles bøn, behøver det ikke at være religiøst ifølge Lars Berendt.

Der er forskellige former for jubelscener, som kan være kulturelt betingede, siger han.

net@kristeligt-dagblad.dk