Da Folketinget i går åbnede med en gudstjeneste i Christiansborgs Slotskirke, mødte politikere fra samtlige partier frem.
Selv de partier, der ellers ikke går ind for at bevare det stærke bånd mellem stat og kirke, var repræsenterede, og det måske med god grund. For selv landets mest religionskritiske parti, Enhedslisten, kan ikke komme uden om, at størstedelen af dets vælgere er folkekirkemedlemmer. Det viser en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov.
Størst er andelen af folkekirkemedlemmer hos højrefløjen. Tager man de fire blå folketingspartier, så er mere end tre ud fire vælgere folkekirkemedlemmer, mens det for de fire partier i rød blok ligger på godt 71 procent.
Dette overrasker ikke politisk kommentator Hans Engell.
LÆS OGSÅ: Folkekirkemedlemmer fordeler sig bredt på partier
Svarene i undersøgelsen følger et generelt mønster, hvor venstrefløjens tilhængere forholder sig mere kritisk til kirken, mens de borgerlig- liberale partier som hovedregel ser folkekirken som en del af landet historie og kultur. På den måde minder folketingsmedlemmerne og deres vælgere overordnet om hinanden med den forskel, at partimedlemmer typisk er mere kontante i deres holdninger end vælgerne, siger han og tilføjer, at andelen af folkekirkemedlemmer pr. parti også afhænger af blandt andet geografi og alder.
Det sidste forklarer blandt andet, hvorfor Liberal Alliance ligger i bunden med 63 procent folkekirkemedlemmer, siger han.
Liberal Alliance er ved siden af De Radikale og Enhedslisten det parti med flest unge vælgere. Blandt unge er der mere skepsis ?og mindre engagement i forhold til de ældre vælgere, som man blandt andet finder hos Venstre og De Konservative.
Ifølge cand.scient.pol. og ekstern lektor ved Roskilde Universitet Signe Kjær Jørgensen kan der dog også være andre årsager til, at Liberal Alliance er i bunden.
Officielt støtter Liberal Alliance op om Folkekirken, og deres kirkepolitik ligger på papiret et sted mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti. Men en forklaring kan være, at partiet har en meget liberal ånd og i høj grad går ind for friheden til at vælge sin egen tro. Dette er principielt modstridende med det at have en slags statskirke.
Derudover overrasker det ikke Signe Kjær Jørgensen, at tre røde partier, SF, Enhedslisten og De Radikale har den mindste andel folkekirkemedlemmer efter Liberal Alliance.
Det er partier, der alle historisk er gået ind for en adskillelse af kirke og stat, og De Radikale har samtidig haft mange støtter blandt personer med tilknytning til valg- og frimenigheder, siger hun og tilføjer, at Socialdemokraternes medlemmer derimod i højere grad er medlemmer af folkekirken, da partiet ikke har ønsket at adskille stat og kirke, men i stedet at reformere kirken.
Eksempelvis stod partiet bag kvinders ret til at blive præster, homoseksuelles vielsesret og den for nylig nedsatte kommission, der ser på Folkekirkens styringsstruktur, siger hun.
Ser man på de blå partier, ligger Venstre i toppen med den højeste andel folkekirkemedlemmer, 86 procent, mens Dansk Folkeparti er på 79 procent og Det Konservative Folkeparti på 77 procent.
At Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, som begge støtter meget op om folkekirken, ikke har en højere andel af folkekirkemedlemmer, kan ifølge religionssociolog Brian Arly Jacobsen, Københavns Universitet, skyldes, at partiernes vælgere er delt i to.
Hos Det Konservative Folkeparti er der vokset en yngre gruppe medlemmer frem, som går ind for en adskillelse af stat og kirke, og hos Dansk Folkeparti kan en årsag til, at ikke flere er medlemmer af folkekirken, være, at partiet overtog mange vælgere fra Fremskridtspartiet. Det parti var netop modstandere af at betale skat og blande kulturelle institutioner med staten, siger han.
