Den danske kirkemodel er årsag til folkekirkens succes

Marie Vejrup Nielsen har en byvandring i Aarhus, der hedder ”Katedraler og baggårde”. Den viser, at der ...

Marie Vejrup Nielsen har en byvandring i Aarhus, der hedder ”Katedraler og baggårde”. Den viser, at der er mange andre religioner i Danmark end kristendom og islam, og at disse religioner ofte lever et skjult liv. - Foto: Lars Aarø/Fokus

En af hemmelighederne bag succesen er også den rummelighed, som betyder, at man skabte plads til både de meget engagerede og de mere kulturkristne.
Marie Vejrup Nielsen

Marie Vejrup Nielsen, leder af center for samtidsreligion på institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet, mener, at folkekirkens rolle som katalysator for danskheden både er folkekirkens styrke og udfordring i en tid, hvor der er flere religioner i Danmark end nogensinde før

Hvad er det bedste ved kristendommen?

Personligt mener jeg ikke, at nogen religion er bedre end andre - eller værre. Set med forskerøjne derimod er den enorme rolle, som kristendommen har spillet op igennem historien, voldsomt interessant. Kristendommen varierer kolossalt i både tid og sted, men samtidig kan man trække tråde fra kristendommens historie til den udvikling, som vi i dag ser over store dele af kloden.

Der er naturligvis markante forskelle på den kristendom, som blev praktiseret i middelalderens Europa, hvor troen definerede hele samfundet, og så de kristendomsformer, som var en del af den helt tidlige tid - eller de former, man møder i en megakirke i Korea i dag. Men samtidig kan man også trække spor imellem dem og se, hvordan bestemte idéer udvikler sig og bliver en del af en ny kontekst.

Hvad er det værste ved kristendommen?

Som en konsekvens af kristendommens langvarige dominans er det både historisk set og i mange nutidige sammenhænge meget vanskeligt i en europæisk kontekst at skille kristendom, samfund og kultur, der gennem århundrederne har filtret sig ind i hinanden.

Dette gælder i høj grad i en dansk sammenhæng, hvor det historisk kan være noget af en opgave, når man skal klarlægge, hvordan for eksempel de enevældige konger skal forstås. På den ene side var det politiske aspekt, men samtidig opfattede de også sig selv som sat på jorden til at varetage Guds plan.

Men det gælder også i dag, hvor kristendom og dansk kultur er så tæt forbundne for mange, at den måde, kristendommen har udviklet sig på i Danmark, bliver set som den eneste rigtige forståelse af, hvordan religion skal se ud og opføre sig.

Hvad er det bedste ved folkekirken?

Folkekirkens overlevelses-dygtighed i den moderne tid har vist sig at være stor i et Europa, hvor andre kirker som for eksempel den tyske og den engelske har haft det markant sværere. I folkekirken mødte man udfordringerne i 1800-tallet med skabelsen af en dansk kirkemodel, hvor folkekirken på et niveau blev stærkt centralstyret og vedblev med at være en statskirke, mens den på den anden side blev fast forankret i det lokale, kirkelige liv i forhold til kirkelige retninger og med oprettelsen af menighedsråd.

Den struktur, som blev til i de første 50-60 år af folkekirkens liv, er en struktur, som stadigvæk fungerer, og som har betydet, at folkekirken har fulgt med samfundets ændringer i nogle markante ryk, som da kvinderne blev præster og senest indførelsen af folkekirkelig vielse af homoseksuelle.

En af hemmelighederne bag succesen er også den rummelighed, som betyder, at man skabte plads til både de meget engagerede og de mere kulturkristne. Ingen behøvede at forlade folkekirken for at kunne få den form for kirke, der gav mening for dem. Det giver en fleksibilitet, som sammen med kontinuerlige småjusteringer gør, at folkekirken ikke alene overlever, men lever godt.

Hvad er det værste ved folkekirken?

Hvis vi ser på nogle af udfordringerne i forhold til folkekirken, så er den danske folkekirkes overlevelsesdygtighed også en del af dens største udfordring og det, der skaber mest debat.

Især internt i folkekirken bliver der rejst en diskussion om, at folkekirken stiller for få krav til sine medlemmer, og at den tilpasser sig tiden og samfundet for meget og på måder, så folkekirken mister sin relevans. Der er derfor heller ikke altid enighed om, hvorvidt denne tilpasningsmodel er den bedste.

Et andet forhold er, at folkekirken er knyttet til dansk kultur og danske traditioner og ofte drages ind i eksterne debatter om religion og samfund.

Skal skolerne for eksempel holde juleafslutning i folkekirken? Engang var det en naturlighed. Når man var dansk, holdt man jul - også i kirken og i skolesammenhæng. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Folkekirken udsættes derfor ofte for at blive en del af en debat om danskhed, hvor befolkningen er delt omkring folkekirkens rolle.

Hvad er det bedste ved gudstjenesten?

Allerførst vil jeg gerne ramme en pæl igennem myten om, at kirkerne står tomme om søndagen. Det gør de langtfra. Men så er der også alle de andre gudstjenester og aktiviteter i løbet af ugen, som appellerer til andre målgrupper, og som faktisk er en videreudvikling af den rummelige danske kirkemodel, hvor der skal være plads til alle.

Hvad er det værste ved gudstjenesten?

Et stort flertal af danskere har det fint med at komme i kirken, når det drejer sig om dåb, bryllup og de andre overgangsriter - eller når der er aktiviteter som for eksempel en koncert eller babysalmesang. Søndagsgudstjenesten derimod er for mange noget fremmed og mærkeligt, som er forbeholdt de ”rigtig religiøse”.

Hvad er det bedste ved det multireligiøse samfund?

Nu er Danmark ikke et rigtigt multireligiøst samfund for mig at se. Vi lever stadig i et monoreligiøst samfund, hvor for eksempel fri- og helligdage er bestemt af de kristne højtider.

Men i dag bor der flere borgere i Danmark med en anden religion end den kristne, og også mange med kristendomsformer, som ligger uden for den evangelisk-lutherske folkekirkes rammer.

Det giver en mangfoldighed, der først og fremmest betyder, at vi som religionsforskere kan møde hele verden her i Danmark. Vi behøver ikke rejse til Indien eller Sydamerika. I Herning er der for eksempel et aktivt hindutempel, i Esbjerg en lille gruppe af asiatiske kristne, og i Thisted dukker buddhismen op i form af for eksempel thailandske kvinder, der er blevet gift med danske mænd. Verden er med andre ord rykket ind i Danmark.

Hvad er det værste ved det multireligiøse samfund?

Det mærkeligste er i hvert fald, at selvom verden er rykket ind i Danmark i form af mange forskellige religiøse grupper, kan det nogle gange virke, som om de er helt usynlige. Jeg har en byvandring i Aarhus ved Folkeuniversitetet, som hedder ”Katedraler og baggårde”, hvor jeg fortæller om det mylder af religioner, som folder sig ud bag den lukkede dør i en baggård.

Mange af medlemmerne af disse lidt usynlige trossamfund lever et liv, hvor de på den ene side er integrerede danskere med job og fritidsinteresser, men på den anden side også dyrker den religion, som de har med sig, sammen med ligesindede, men altså uden at danskerne ser det.

Men det ville fremme forståelsen, hvis vi kendte lidt mere til hinanden.