Statsministeren gør det. Filminstruktøren Per Fly gør det, og mange filosoffer og teologer gør det i særdeleshed. Citerer den danske og nu afdøde Århus-teolog og filosof K.E. Løgstup. Særligt hans centrale budskab om, at vi som menneske altid holder noget af hinandens liv i vor hånd, bliver ofte brugt.
I dag, hvor vi er til Løgstup-seminar på Det Teologiske Fakultet i Århus i anledning af en ny antologi om netop Løgstrup, er heller ingen undtagelse.
David Bugge, forskningsadjunkt ved Afdeling for Systematisk Teologi, Aarhus Universitet er dagens først taler og også dagens første til at fremsige citatet.
Tilmed er han medforfatter til den antologi, seminaret tager udgangspunkt i: Livtag med den etiske fordring, hvor en række Løgstrup-kendere fra ind- og udland behandler forskellige temaer. Alle med udgangspunkt i Løgstrups hovedværk fra 1956 Den etiske fordring.
David Bugge beskæftiger sig med digterens rolle.
Løgstrups tidligere tekster virker mere magre og blege i forhold til Den etiske fordring, fordi de er blottet for skønlitteratur. I Den etiske fordring inddrager han både romanerne, digterne og kærligheden, og det giver en anden dimension, siger han.
Det er Løgstrups evne til at være alfavnende og forståelig i sit sprog, der gør, at så mange studerer ham, mener David Bugge.
Det ser ud som om, han har ret, for Auditorium 1 er i sandhed fydt til randen denne fredag. De mange, der ikke nåede at få en stoleplads, sidder sammenstuvede ned langs trapperne i begge sider. Der er mange fra det midaldrende og lidt ældre segment, men også bemærkeselsværdigt mange unge mennesker er dukket op. Løgstrups lettilgængelige formuleringer og hans menneskesyn ser ud til at ramme et bredt spektre.
Det har Hans Fink, docent ved Afdelingen for Filosofi ved Aarhus Universitet, også noteret sig, men som han siger:
Løgstrup er uden tvivl en af de mest interessante teologer fra det 20. århundrede, men vi må huske, at det er tredje-fjerde generation, der afgør, om et forfatterskab for alvor bliver læst eller ikke læst.
Selv taler han om, hvordan Løgstrup bliver anvendt i dag, og hvordan det kan være problematisk at rubricere den berømte teolog.
Løgstrup var dybt videnskabelig i en åben og rig forstand. Han ville, i modsætning til Sløk, selv undersøge virkeligheden og havde en ubregrænset vilje til ærlighed og saglighed og var udogmatisk til det yderste. Ja, jeg ved godt, jeg fornærmer nogen ved at sige det med Sløk, men skidt nu med det, siger Hans Fink med et glimt i øjet.
Han fisker et stykke tavlekridt frem og tegner et klassisk skema på tavlen. Kategorierne hedder før-moderne,moderne og efter-moderne.
Det er svært at placere Løgstrup i sådan et skema, for han passer ganske enkelt ikke i det. Vi skal have ham ud af tavlen og kasserne, siger han.
Alligevel tøver tænkere verden over, ifølge Hans Fink, ikke med at placere Løgstrup i bokse og kategorier.
Den engelsk-amerikanske filosof Simon Critchley har i 2007 udgivet en bog, hvor han sætter Løgstrup i samme kontekst som filosoffen Emmanuel Lévinas. Det, mener jeg, er helt forkert, men det er åbenbart sådan, at hvis vi skal have Løgstrup ud over landets grænser, så sker det i en postmoderne sammenhæng, og det må vi så være glade for, selvom han bliver præsenteret i galt lys, siger han.
I en pause med pibetobak, kaffe og brunkager forklarer medforfatter til antologien, David Bugge, lidt mere om, hvorfor Løgstrups filosofi og livssyn tilsyneladende er så eftertragtet også i det 21. århundrede.
Det fantastiske ved ham er, at han tænkte tværfagligt, og det tiltaler mange mennesker. Han gik stort set i dialog med alle inden for alle fagområder, blandt andet politiske og økonomiske kommentatorer. Han appellerer til den brede befolkning såvel som den dannede lægmand eller kvinde, siger han og fortsætter:
Han står for en meget livsnær tænkning, både fordi han lytter til digterne, og fordi han insisterer på at tale et livsnært sprog. Det er interessant at se, hvordan han bliver brugt af alle fra sygeplejersker til managementfolk.
Han erkender dog, at berømmelsen har sin pris, selv for Løgstrup. Hans Fink var i sit oplæg inde på, hvordan internationale filosoffer har det med mistolke budskaberne i Den etiske fordring.
Det er selvfølgelig et alvorligt problem, at han sommetider bliver misforstået, men jeg har det lidt dobbelt med det, for det er naturligvis også dejligt at han bliver udbredt. Jeg bliver glad, når jeg hører at tænkere som Zygmunt Bauman og Simon Critchley har kastet sig over ham. Så tager jeg med i købet, at de tolker ham forkert på nogle elementære områder. Det lever jeg helt trygt med, siger David Bugge med et beroligende smil.