Kirkegårdsleder: Den gamle kirkegård er en kultur, som er på vej ud

Der bliver mere og mere ledig jord i takt med, at flere lader sig kremere og vælger den anonyme fællesgrav. Foto: Christian Lindgren / Scanpix Denmark

Kirkegårdene får stadig flere områder uden gravsteder. Højere priser på gravsteder og manglende slægtsbevidsthed er væsentlige årsager, mener deltagere på stor kirkegårdskonference

”Vi kan jo ikke blive ved med at opretholde gravsteder, som folk ikke ønsker.”

Sådan opsummerede en af de 700 deltagere på denne uges store kirkegårdskonference i Nyborg problemet for mange af landets omkring 2100 kirkegårde: Der bliver mere og mere ledig jord i takt med, at flere lader sig kremere og vælger den anonyme fællesgrav.

”Den gamle kirkegård er en kultur, som er på vej ud. Det er alle vist enige om,” sagde kirkegårdsleder for Kerteminde og Drigstrup kirkegårde, Ulrik Christiansen.

Temaet var grøn kirke, og flere oplæg kredsede om problemet med overskydende kirkegårdsjord. På nuværende tidspunkt har kirkegårdene plads til 55 millioner døde, som kontorchef i Kirkeministeriet, Anne Kristine Axelsson, konstaterede i sit indlæg.

Hvis der er for mange ledige gravsteder på den traditionelle kirkegård, bliver hullerne i rækken af de små, firkantede haver særligt tydelige.

”Det er faktisk en forringelse af kirkegårdene,” siger kirkegårdsleder i Varde, Birgit Møller Bach.

”Derfor bliver de ledige arealer tilplantet, og det giver selvfølgelig en ny frodighed og biodiversitet, men man kan fuldstændig miste den stramhed og fine struktur, der er på en traditionel kirkegård,” siger Birgit Møller Bach.

Hun mener, at udviklingen med de tomme gravsteder for alvor tog fart, da folkekirken efter år 2000 satte fokus på prisen for vedligeholdelse af gravsteder.

”Indtil da vedligeholdt man faktisk gravstederne med tilskud fra kirkeskatten. Nu indførte man det princip, at brugerbetalingen fremover skal dække de faktiske omkostninger, og det fik taksterne landet over til at stige markant. Det betød, at danskerne i stigende grad fravalgte de store og dyre kistegravsteder og i stedet valgte mindre urnegravsteder eller måske endda askefællesgraven. På den måde var folkekirken selv med til at skubbe på udviklingen med flere tomme gravsteder,” siger Birgit Møller Bach.

Det mener også Søren Kallestrup, medlem af provstiudvalget i Hedensted Provsti i Østjylland.

”Der er sket et skred i folkekirken, hvor kirkegårdene ikke længere er udtryk for vores slægtsbevidsthed. Senest har den udvikling for alvor taget fart på grund af de højere kirkegårdstakster, som mange steder er steget med 80-100 procent for vedligeholdelsen. Det får mange til at vælge mindre og billigere gravsteder. Men samtidig er vores bofasthed i flere generationer i stigende grad forsvundet, og det betyder, at rigtig mange børn ikke forlænger deres forældres gravsted, fordi det er for dyrt med de nye takster, når de ikke længere selv kan holde gravstedet helt eller delvis, men må købe sig til pasningen fra kirkegårdspersonalet,” forklarede Søren Kallestrup.

Konferencen var arrangeret af de mange aktører, som til daglig arbejder med kirkegårdenes drift: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, Foreningen af Kirke og Kirkegårdsansatte, Landsforeningen af Menighedsråd og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.