Den hellige gral er gemt på Bornholm

DEN DANSKE FORBINDELSE: Dele af kristendommens største skatte fra Jerusalem blev begravet på Bornholm for næsten 900 år siden efter tæt kontakt mellem en dansk ærkebiskop og de frygtede tempelherrer, mener bornholmsk forfatter og journalist

Èn gang om året, nemlig midsommermorgen, trænger solens stråler ind gennem åbningen til højre her på øverste stokværk i Østerlars Rundkirke og videre gennem åbningen til venstre og ind på kirkens midterpille. -- Foto: Leif Tuxen.
Èn gang om året, nemlig midsommermorgen, trænger solens stråler ind gennem åbningen til højre her på øverste stokværk i Østerlars Rundkirke og videre gennem åbningen til venstre og ind på kirkens midterpille. -- Foto: Leif Tuxen.

Hovedpersonerne i succesromanen Da Vinci Mysteriet tager helt fejl, når deres vilde skattejagt efter tempelherrernes hemmelige skat foregår i Frankrig og Skotland. De skulle hellere have rettet blikket mod Bornholm! Her på klippeøen i Østersøen har de berygtede tempelherrer nemlig efterladt en del af deres religiøse skat, samtidig med, at de byggede rundkirkerne efter en nærmest guddommelig geometri.

Det mener i hvert fald den 60-årige bornholmske forfatter og journalist Erling Haagensen. De seneste 15 år har han skrevet tre bøger om sagen, og den ene af dem er lavet sammen en britisk forfatter, som har skrevet den bog, der satte Dan Brown i gang med sin millionsællert. Desuden har Haagensen lavet dokumentarfilm om det særprægede stykke dansk fortid, som bliver aktuel i forbindelse med premieren på fredag på Da Vinci Mysteriet.

Her fortælles det, at den religiøse skat – eller den hellige gral – er nogle dokumenter, som den katolske kirke med alle midler forsøger at holde hemmelige. De skulle nemlig vise, at Jesus var gift med Maria Magdalene, og at deres fælles børn lever videre i en sydfransk slægt. Ifølge Erling Haagensen er indholdet af gralens gådefulde skat imidlertid endnu mere fantastisk, men det vender vi tilbage til.

Først skal vi have fundet ud af, hvordan det dog kunne gå til, at den store skat kunne havne på en afsides liggende dansk ø.

Det hele begyndte med kontakten mellem den danske ærkebiskop Eskil og den franske munk Bernhard, som senere fik navnet Bernhard af Clairvaux. Han grundlagde cistercienserklostret i Clairvaux og er i dag cistercienserordenens vigtigste helgen. Bernhard af Clairvaux var åndelig leder af ordenens militære gren, tempelherrerne, og sammen med dem var han ved at planlægge korstog i Østersøområdet og ganske særligt Estland, da Eskil besøgte ham i midten af 1100-tallet.

– Operationen skulle gennemføres af den store korstogsflåde, og med så mange mand afsted, var der brug for store forsyninger undervejs. Her kunne biskop Eskil byde ind med Bornholm, som han ejede det meste af. Øen havde jo rigtig god landbrugsjord og masser af fisk i havet at tilbyde kirkens krigere, fortæller Erling Haagensen.

Men Bornholm havde også andet at tilbyde, nemlig g ode gemmesteder. Og dem havde tempelherrernes orden brug for til den enorme religiøse skat, som de havde hentet i Jerusalem i begyndelsen af 1100-tallet. Ordenens stormester, Bertrand de Blanchefort, havde som sin væsentligste opgave at få skatten gemt godt af vejen, og han valgte at gøre det ved at lægge dele af skatten i forskellige europæiske lande efter en meget indviklet metode. Da tempelherrernes derfor sejlede afsted med kurs mod Estland, fik de en del af skatten med sig til Bornholm, og dér ligger den ifølge Erling Haagensen stadig.

Hvad skatten består af, har den bornholmske forfatter også et bud på. Han mener nemlig, at skatten først og fremmest er nogle hemmelige religiøse og videnskabelige dokumenter fra Egypten, som Moses snuppede med sig, da Israels 12 stammer slap ud af fangenskabet i Egypten.

– Moses supplerede senere arkivet med sine egne håndskrevne bøger – Mosebøgerne. Og arkivet indeholder desuden det oprindelige Gamle Testamente samt pagtens ark og nogle af de guldting, som Moses lod fremstille, siger Erling Haagensen.

Når han taler om "det oprindelige Gamle Testamente" skyldes det, at det nuværende Gamle Testamente på et senere tidspunkt har fået indføjet en række hemmelige koder, som tempelherrerne brugte, da de skulle finde skatten i Jerusalem i 1100-tallet.

– Det tog tempelherrerne ni år at finde frem til skatten, og jeg er sikker på, at skatten nu er gemt på en lige så udspekuleret måde rundt i Europa og blandt andet her på Bornholm, siger Erling Haagensen.

Centralt i Haagensens argumentation for denne bornholmske forbindelse til tempelherrerne står rundkirkerne og ganske særligt den største af dem i Østerlars. Da Kristeligt Dagblad besøger kirken sammen med ham, er den netop blevet åbnet efter et halvt års renovering af kalkmalerierne, og de besøgende strømmer ind.

– Se lige her! Man siger, at skatten ligger lige der neden under døbefonten, siger en yngre mor til sin datter, som nysgerrigt bøjer sig ned for at se, om hun kan få øje på noget.

Erling Haagensen forklarer, at pigen godt kan spare sig.

– Når tempelherrerne nu skulle finde et meget hemmeligt gemmested, er det utænkeligt, at de har lagt skatten her under den største af rundkirkerne, siger han.

Derfor regner han da heller ikke med, at skatten ligger i den mere end 20 kvadratmeter store krypt, som undersøgelser har antydet skulle befinde sig fire meter under Østerlars Rundkirke. Alligevel kunne Erling Haagensen godt tænke sig at komme ned og se efter, men her er han stødt på en mur.

– Det undrer mig, at hverken Nationalmuseet, Bornholms Museum eller menighedsrådet har vist interesse for at finde ud af, hvad der er neden under kirken. Jeg kunne ønske mig, at man foretog fuldstændige målinger under alle de fire rundkirker, men det afviser man.

Mange forhold omkring de bornholmske rundkirker er gådefulde, og historikerne er usikre på både hvornår og hvorfor, de er bygget. Erling Haagensen har et svar på spørgsmålene, og igen vender han blikket mod tempelherrerne og deres korstog i Østersøområdet. Han mener, at vi her finder baggrunden for rundkirker, som han kalder "multifunktionelle bygninger". De består af tre stokværk eller etager, hvor der nederst var den egentlige kirke og i midten forrådskamrene til korsfarerne.

Den tredje etage tilskriver han ophavsmændene til rundkirkerne, nemlig en sydfransk, intellektuel elite med udspring i tempelherrerne og cistercienserordenen. De fire rundkirker er nemlig opført som intet mindre end observatorier. Og kirkernes opbygning omkring en central midterpille opfatter han som tempelherrernes arkitektoniske varemærke, som ses i tempelherrekirker i flere lande.

– Netop i Clairvaux-området, hvor Bernhard altså boede, var man dengang langt fremme med målinger af jordens form og størrelse. De havde brug for at lave målinger et andet sted i Europa, og her har ærkebiskop Eskil igen kunne tilbyde Bornholm, siger Erling Haagensen.

Den tanke fik Haagensen, da han en dag sad og spekulerede på, om Bornholms fire rundkirker mon er placeret i et eller andet overordnet geometrisk system. Han begyndte med at finde ud af, at to af kirkerne ligger på en linje fra Christiansø gennem Østerlars Rundkirke til Nylars Rundkirke. Senere fandt han frem til, at andre af øens middelalderkirker ligger med en vinkel på 30 grader ud fra denne linje.

– Jeg satte mig så for at finde ud af, hvor en sådan geometriske viden var kommet fra. Jeg tror ikke, at bornholmske bønder i 1100-tallet besad den nødvendige viden til at kunne placere kirkerne så nøjagtigt, som det er tilfældet, og jeg tror heller ikke, at den viden er kommet via marsmænd. Men i århundreder har man kendt til geometri i Egypten, og netop via tempelherrernes skat af dokumenter fra Egypten kan den geometriske viden være nået til Bornholm, siger Erling Haagensen.

Han breder nogle flere kvadratmeter store kort ud på gulvet foran brændeovnen hjemme i sit hyggelige hus i Rø tæt ved Østerlars og forklarer ivrigt om de meget indviklede geometriske sammenhænge, han har set.

Det var gennem den iagttagelse, at Erling Haagensen for få år siden kom i kontakt med den engelske forfatter Henry Lincoln, som sammen med to andre forfattere gennem bogen "Helligt blod, hellig gral" har leveret baggrunden for Dan Browns succesroman Da Vinci Mysteriet. De tre forfattere tabte tidligere på året en retssag, hvor de krævede erstatning fra Dan Brown for simpelthen at have kopieret store dele af deres bog.

– Jeg ringede til Henry Lincoln for at fortælle om det mønster, jeg fandt på Bornholm. Han fortalte, at han havde fundet det samme mønster i den sydfranske by Rennes-le-Chateau og i netop den uge havde udgivet en bog om det.

Der går direkte linjer fra den myteomspundne by Rennes-le-Chateau til Da Vinci Mysteriet, og Erling Haagensen ser også en forbindelse videre til Bornholm.

Men er der da noget guddommeligt ved den geometriske måde, kirkerne i de to områder så langt fra hinanden er anbragt på?

– Ifølge forestilling fra middelalderen brugte Gud en passer, da han skabte verden. Gud har jo brugt geometri mange steder i sit skaberværk, så det er da naturligt, at når man vil tilbede Gud i nogle bygninger, så laver man noget, som nærmer sig den perfekte geometri, når man skal anbringe dem i landskabet, siger Erling Haagensen.

Han viser, hvordan kirkerne på Bornholm blandt andet passer ind i den femtakkede stjerne, pentagrammet, som spiller en stor rolle i Da Vinci Mysteriet, og han mener, at den vilde skattejagt passende kan fortsætte på solskinsøen.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

ERLING HAAGENSEN

60 år, født på Bornholm. Læste teatrets æstetik og historie på Københavns Universitet samtidig med at han skrev og spillede teater, inden han i 1970 blev freelancejournalist og blandt andet arbejdede på Bornholms Tidende. Har også været chef på TV-Bornholm. Erling Haagensen har lavet film om blandt andet lemminger og kaffe, og i 1994 lavede han for TV2 fire udsendelser om "Tempelherrernes Hemmelighed". Han har skrevet tre bøger om emnet og flere andre bøger om bornholmsk lokalhistorie. Han bor i Rø ved Østerlars og er gift med grafiker og kommunikationsrådgiver Hedda Kainz.