Den katolske kirke vokser markant over hele verden

På 10 år er der kommer 150 millioner flere katolikker på verdensplan, viser tal fra Vatikanet. Det skyldes især den katolske kirkes stærke infrastruktur, som danner grundlag for væksten i blandt andet Afrika og Kina, siger forsker

Et voksende antal katolikker i Kina bidrager til den katolske kirkes globale vækst. På billedet omfavner kinesiske korpiger hinanden under en julegudstjeneste i Beijing. –
Et voksende antal katolikker i Kina bidrager til den katolske kirkes globale vækst. På billedet omfavner kinesiske korpiger hinanden under en julegudstjeneste i Beijing. – . Foto: Wang Zhao/AFP/Scanpix.

1.272.000.000. Så mange katolikker var der i verden ved udgangen af 2014. Det er over 157 millioner flere end i 2005, og den katolske kirkes vækst er således større end den generelle befolkningstilvækst. Det viser officielle tal fra Vatikanets statistiske kontor.

Dermed udgør katolikker nu 17,8 procent af verdens befolkning, hvilket er en stigning på 0,5 procent i forhold til 2005. Det voksende antal katolikker er mest markant i det globale syd, forklarer postdoc på Aarhus Universitet Jakob Egeris Thorsen, som forsker i katolicisme.

”Den store befolkningstilvækst i de områder hører selvfølgelig med til forklaringen. Men derudover har den katolske kirke også særligt gode vækstbetingelser i kraft af den historisk veludbyggede infrastruktur med et stort antal missionærer og kirker, ikke mindst i Afrika syd for Sahara, hvor væksten er særlig markant i disse år,” siger Jakob Egeris Thorsen.

Det er ofte tidligere naturreligiøse folk fra de afrikanske stammefolk, som i dag bliver del af en katolsk kirke, der har opnået en selvstændig afrikansk identitet. I Afrika er antallet af katolikker over de seneste 10 år steget med 41 procent mod en befolkningstilvækst på 23,8 procent, mens stigningen i Asien ligger på 20 procent i forhold til en befolkningstilvækst på 9,6 procent. Sammen med det overvejende katolske Filippinerne spiller Kina en central rolle i den katolske kirkes globale vækst.

”Kina har været lukket land, siden de kristne missionærer blev smidt ud med Maos magtovertagelse i 1949. Men her oplever man nu en eksistentiel hunger i et neokapitalistisk samfund, og i kraft af en forholdsvis stærk infrastruktur har især katolikkerne nydt godt af den udvikling,” siger Jakob Egeris Thorsen.

Globalt er der kun få muslimer, som konverterer til katolicismen, men i Latin- og Sydamerika oplever den katolske kirke en voksende tilstrømning af evangelikale pinsekirkekristne, som tidligere har oplevet stor vækst i den verdensdel.

”Hvor den katolske kirke i Sydamerika fra 1970’erne og til og med 1990’erne blev opfattet som en slags doven folkekirke, er man i dag blevet mere opsøgende med markante missionskampagner. Det får mange til at vende tilbage til den katolske kirke.”

Også herhjemme er antallet af katolikker næsten fordoblet i løbet af de seneste 15-20 år til godt 40.000 medlemmer i dag, især på grund af indvandring fra katolske lande i Østeuropa og Asien. Det er med til at give kirken et nyt ansigt, siger generalvikar i den katolske kirke i Danmark, Niels Engelbrecht.

”Ligesom den katolske kirkes ansigt ændrer sig globalt, oplever vi også her i Danmark en markant internationalisering af vores profil. Det skaber naturligvis praktiske udfordringer med at holde sammen på kirkens enhed, men først og fremmest en ny og spændende dynamik,” siger Niels Engelbrecht.

Han peger på, at kirken blandt andet kan bidrage positivt til integrationen ved at være en brobygger mellem de danske samfund og de katolske indvandreres kulturelle baggrund.

”Kirken bliver et hjem for mange, som oplever, at de ved fortsat at høre hjemme i deres egen religiøse kultur har lettere ved også at blive en integreret del af det øvrige samfund. Det har vi set med de vietnamesere, som kom til landet for 30-40 år siden, og det oplever vi også med nogle af de nye, store grupper af katolske indvandrere.”