Juleafslutning i kirken, krybbespil med Jesus-barn og Lucia-optog. Sådanne aktiviteter præger i stigende grad landets daginstitutioner og skoler, hvor den kristne jul får lov til at fylde mere end for bare 10 og 20 år siden. Det fortæller flere sognepræster og forskere.
LÆS OGSÅ: Drenge dumper læsning: Er på jumbobogs-niveau
Hvis man ser på det i et 20 års perspektiv, er der en stigende tendens til, at skoler og daginstiutioner knytter julen sammen med kirken. Her i området har vi nu de seneste 25 år haft skolens juleafslutning i kirken, og både daginstitutionen, dagplejerne og områdets specialskole bruger også kirken til juleafslutning, fortæller stiftskonsulent i Aarhus stift og sognepræst i Hvilsager og Lime sogne Lars Nymark, som glæder sig over den stigende interesse.
Forsker på University College i Syddanmark Jørgen Boelskov bekræfter, at religion tænkes ind i daginstitutioner på en anden måde i dag end tidligere. Han har i en undersøgelse arbejdet med forskellen på interessen for religion i 86 børnehaver i 2001 og 2011. Og resultatet er ikke til at tage fejl af.
Der er sket en markant udvikling de seneste 10 år. I dag får børnene jul med den tykke sprøjte. Der er så at sige fuld pynt på kagen, lyder det fra Jørgen Boelskov.
LÆS OGSÅ: Lærerformand frygter a og b-skoler
For eksempel viser undersøgelsen, at 40 procent af børnehaverne siger ja til spørgsmålet om, hvorvidt det i den pågældende institution kan forekomme, at juleevangeliet dramatiseres. For 10 år siden svarede kun 20 procent ja. Og hvor 18 procent af børnehaverne for 10 år siden satte en julekrybbe frem, gælder det samme i dag 38 procent.
Vores undersøgelse viser, at kulturformidling generelt står stærkere i dag end for 10 år siden. Det kan der være mange forklaringer på, men en væsentlig årsag er læreplanerne, der blev indført i 2004. Et af temaerne er her, at børnene skal omkring kulturelle værdier og aktiviteter, og hvis personalet i daginstitutioner overså de religiøse aktiviteter og traditioner på dette område, ville det jo være helt ufolkeligt. Institutionerne har altså fået en lodret ordre om at beskæftige sig med emnet, og den følger de, lyder Jørgen Boelskovs forklaring.
LÆS OGSÅ: Folkeskolen mister de stærke børn
Hans undersøgelse omfatter udelukkende børnehaver i Sydjylland, men han vurderer, at tendensen er tilsvarende i børnehaver i det øvrige Danmark.
Sognepræst Lars nymark peger på, at vi i dag er kommet et godt stykke vej væk fra den skillelinje, der var midt i 1970erne, hvor skole og kirke blev adskilt:
Hvor det inden da var selvfølgeligt, at kirken blev taget med i skolearbejdet og hos daginstitutionerne, så blev de i 1970erne helt flyttet fra hinanden. Det har man siden da skullet finde sine ben i, og der har været et behov for at markere forskelligheden på kirken og institutionerne. Den forskellighed er der stadig, men nu er behovet for at markere den væk. Nu er det igen naturligt, at julen hænger sammen med kristendommen, siger han.
Hos Teologisk Pædagogisk Center ser lektor Leise Christensen yderligere en årsag til den stigende interesse for religiøse aktiviteter i juletiden.
Jeg tror, mange unge forældre gerne vil have, at børnene får et indblik i den side af livet, som kirken er udtryk for. Også fordi mange unge forældre måske står lidt famlende over for alt det, som kristendom står for. Derfor vil de gerne have børnene introduceret i noget, som de måske ikke selv har så stort et indblik i, men som de forbinder med barndommens julehygge. Og det ønske tager daginstitutioner og skoler så til sig.
Og ikke kun til juletid oplever kirkerne en stigende interesse fra landets folkeskoler. Talsmand for Folkekirkens Skoletjeneste John Rydahl oplyser, at hvor man i 1992 begyndte med to skoletjenester, er man i dag oppe på 30.
Det helt generelle billede er, at skolerne tager meget positivt imod tilbuddene fra Folkekirkens Skoletjeneste. Interessen er voksende, og antallet af skoletjenester er stigende og har været i løbende vækst i de seneste 20 år. Mit bud er, at vi om fem år dækker hele landet, siger John Rydahl, der også er formand for Religionslærerforeningen, men understreger, at han her udtaler sig som talsmand for Folkekirkens Skoletjeneste.