Den pastelfarvede børnebibel

Danmarks tradition for at udgive børnebibeler er unik og i verdensklasse, mener den svenske forsker Sören Dalevi, der som en af de få i verden forsker i emnet

Jakobsstigen som den er illustreret af Hermine F. Schäfer i Anne de Vries ""Børnenes Bibelbog"". Bemærk hvordan ansigterne er gengivet i profil. Ifølge Sören Dalevi får det billedet til at virke distancerende.
Jakobsstigen som den er illustreret af Hermine F. Schäfer i Anne de Vries ""Børnenes Bibelbog"". Bemærk hvordan ansigterne er gengivet i profil. Ifølge Sören Dalevi får det billedet til at virke distancerende.

– I Bibelen kommer skabelsen først, og Johannes' Åbenbaring og beskrivelsen af den ny jord til sidst. Men sådan er det bare ikke længere i moderne børnebibler.

Det siger den svenske forsker, teolog Sören Dalevi, som de sidste år har fordybet sig i kristendomssynet i børnebibler. Og tendensen er klar: Det store drama og de voldsomme historier bliver oftest redigeret ud, når man skal vælge historier ud til en Bibel henvendt til de yngste.

I flere nye børnebibler er de voldsomme historier fra Det Gamle Testamente udeladt som for eksempel historien om Kain og Abel eller Abraham og Isak, og i stedet for Johannes' Åbenbaring, vælger flere at lade børnebibelen slutte med de berømte afsnit om tro, håb og kærlighed. Bibelen til børnene i det nye årtusinde skal nemlig give et lyst og positivt billede af Gud.

– Argumentet for den slags udgivelser er, at børn ikke kan rumme en så voldsom historie som for eksempel Kain og Abel eller Abraham, som ofrer Isak. Hvad siger det egentlig om børnesynet hos de redaktører, som udvælger teksterne? Alle børn, som har oplevet at få en søster eller bror, kender de følelser, som er på spil i historien om Kain og Abel. Følelsen af at blive ofret som Isak, tror jeg også mange børn har. Hvor mange børn bliver ikke ofret på karrierens alter, spørger Sören Dalevi.

Uanset hvilken børnebibel man tager ned fra reolen, er der tale om et udvalg af tekster fra Bibelen. Sådan har det været siden Martin Luther i 1529 udgav verdens første børnebibel, "Passiones", som er en bibel med få ord og mange illustrationer. Men Luther havde ikke nogen ambition om at give børnene et billede af en rar, medfølende Gud. Et eksempel er historien om Israels folk, som går gennem det Røde Hav og de forfølgende egyptere, som drukner i havet. Luther har valgt at lade teksten ledsage af en illustration, hvor de druknede egyptere og deres døde heste er i fokus. I de fleste senere børnebibler er fokus på vandrende, glade israelitter, mens de druknede egyptere sjældent er med i illustrationerne.

– Forenklet sagt så man på reformationstiden barnet som en person præget af arvesynden, der ved at blive præsenteret for afskrækkende eksempler, skulle ledes ind på den rette vej. I slutningen af 1700-tallet slår tanken om barnet som en ubeskrevet tavle, tabula rasa, igennem, og man bliver tilbageholdende med at præsentere visse tekster og billeder for barnet, fordi man mener at det skal beskyttes, siger Sören Dalevi.

Et eksempel er fortællingen om Jesu disciple, som vil sende børnene bort, fordi de mener, Jesus skal være i fred. I flere børnebibler kan man se denne episode illustreret af børn omgivet af smilende disciple.

– Man forsøger at gøre det hele venligt, men det ender med at blive vældig kedeligt og utroværdigt. Vi ved fra forskningen, at de grundlæggende spørgsmål om troen, dem stiller man inden, man fylder seks år. Og spørgsmålet er, om det er holdbart over for børnene at give indtryk af, at vi lever i en verden, hvor alle er gode mod hinanden, siger Sören Dalevi.

Måske er det kun i barndommen, at bøger har en dyb indflydelse på vores liv. Sådan har forfatteren Graham Green en gang sagt, og den sætning er i høj grad motoren for Sören Dalevis forskning.

Da han selv var blevet far og gik rundt med sin lille søn i huset nord for Vänern i Sverige, fandt han den børnebibel frem af reolen, som han havde fået foræret som seks-årig. "Børnenes bibelbog".

– Da jeg læste historien igen som voksen og bibelvidenskabsmand, så jeg teksten i et andet lys. Jeg kunne se, hvordan store dele af strukturen i den oprindelige bibelhistorie var ladt ude, så teksten gav et billede af en Gud, der er god mod de gode og ond mod de onde, siger Sören Dalevi.

I Sverige har Svenska Kyrkan siden 1970erne givet en børnebibel til alle døbte, når de var seks år. Sören Dalevi fik foræret "Børnenes bibelbog" af den hollandske forfatter Anne de Vries, som er en af verdens mest solgte børnebibler, fordi den repræsenterede et markant nybrud, da den første gang udkom i Holland efter Anden Verdenskrig. I Sverige har kirker trofast delt bogen ud i mere end tre årtier, men da Sören Dalevi som voksen havde læst teksten igen, undrede det ham, hvorfor kirken stadig giver børn den børnebibel.

– Jeg husker, at jeg elskede den, og mange i min generation kan tydeligt huske bogen og billederne, fordi den gør et stort indtryk og er skrevet så man bliver grebet af læsningen, men mit spørgsmål er, om den svenske kirke ønsker at formidle dette meget sort-hvide billede af kristendommen til opvoksende generationer, siger Sören Dalevi og tilføjer:

– Det gælder for børnebibler som al anden børnelitteratur, at der er to modtagere. Man skriver primært til barnet, men hvis forældrene ikke kan lide bogen, så vil der jo ikke blive læst op fra den, så egentlig har man to modtagere. Og netop når det gælder en børnebibel, bliver det også en indføring for mange voksne i det bibelske univers. Derfor undrer det mig også, at man ikke er mere bevidst om, hvilken udvælgelse af historier man foretager, hvordan fortællestilen og illustrationerne spiller sammen.

I sin forskning sammenligner han Anne de Vries bog med Johannes Møllehaves "Børnebibelen", som udkom i 1996 og er solgt i omkring 175.000 eksemplarer i Danmark.

– Det er unikt for Danmark at I har så mange børnebibler, som er skrevet på dansk. I har virkelig været et foregangsland på dette område, mens markedet generelt har været præget af børnebibler oversat fra engelsk eller amerikansk, siger Sören Dalevi.

– Engelsk og amerikanske børnebibler er skrevet til en anden børnekultur, og jeg synes, børn fortjener en børnebibel som er knyttet til deres egen kultur, siger han.

Johannes Møllehave er som Anne de Vries en fortæller i særklasse, men ifølge Dalevi lykkes det Møllehave at fortælle til børnene, uden at han skærer væsentlige teologiske pointer ud af teksterne. Dalevi er imponeret over, hvor komplicerede bibelske tekster Møllehave kan formidle. Han fremhæver også bogen for det gode samspil mellem tekst og illustrationer.

Børnelitteratur er som en lakmusprøve på tidsånden, og det samme gælder børnebibler, mener Sören Dalevi. Han giver følgende karakteristik af Møllehave og de Vries:

– Meget sigende for vores tid, fører Møllehave en dialog med barnet uden at tale ned til det. Anne de Vries bruger flittigt den løftede pegefinger og gør for eksempel historien om Kain og Abel sort-hvid, mens Møllehave forsøger at skabe en forståelse for de udsatte og vække en medfølelse for de svage, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Sören Dalevi

Cand. theol. og har i ti år været tilknyttet Karlstads Universitet som underviser i bibelvidenskab. Han har arbejdet syv år som præst, blandt andet har han været tilknyttet den særlige børnekirke i Karlstad Stift "Barnets Katedral". I 2003 begyndte han at arbejde på en ph.d.-afhandling om det kristendomssyn, som formidles gennem i børnebibler med afsæt i dels Johannes Møllehaves "Børnebibelen" og den internationale bestseller Anne de Vries "Børnenes Bibelbog". Dalevis afhandling skal være færdig i 2007.

Jakobsstigen som Susanne Krage har malet den i ""Børnebibelen"". Her vender ansigterne front mod læseren. Øverst på stigen troner Gud. Personernes nærvær og Guds tydelige tilstedeværelse er generel for billederne i bogen.
Jakobsstigen som Susanne Krage har malet den i ""Børnebibelen"". Her vender ansigterne front mod læseren. Øverst på stigen troner Gud. Personernes nærvær og Guds tydelige tilstedeværelse er generel for billederne i bogen. Foto: Susanne Krage, illustration til Møllehaves børnebibel fra 1996. Billedkunst.dk.
-- Det er unikt for Danmark, at I har så mange børnebibeler, som er skrevet på dansk, siger Sören Dalevi.  – Foto: Torgny Lindén.
– Det er unikt for Danmark, at I har så mange børnebibeler, som er skrevet på dansk, siger Sören Dalevi. – Foto: Torgny Lindén.