Rikke Marott er hamrende nervøs, da hun for første gang skal møde lederen af en af Ku Klux Klans mest frygtede grupper i USA. Og ikke uden grund. Med sine mørke øjne, sorte krøller og brune hud befinder hun sig i målgruppen for gruppens hadefulde propaganda og gerninger.
LÆS OGSÅ:Hvorfor brænder Ku Klux Klan kors?
Men nervøsiteten får ikke lov til at besejre nysgerrigheden, og Rikke Marott træder sammen med fotografen Jacob Holdt ind ad døren hos Pamela lederen af The American Knights of the Ku Klux Klan.
Det var et underligt møde. Min første tanke var, at hun jo bare ligner en helt almindelig dame. Og så kigger hun på Jacob og siger nej, hvor er hun køn! Og jeg tænker hvad foregår der! Jeg får en kompliment af lederen af den største Ku Klux Klan-gruppe i USA!
Året er 2003, og modellen Rikke Marott er på rundrejse i USA sammen med fotografen og manden bag Amerikanske billeder Jacob Holdt. De to har mødt hinanden ved et af Jacob Holdts foredrag i Danmark, hvor Rikke Marott opsøger sit gamle idol. Som adoptivbarn, hvis biologiske mor er dansker og faderen kenyaner, er Rikke Marott mulat og har alle dage været optaget af at kæmpe imod racisme en sag, som hun deler med Jacob Holdt. Men ved deres første møde fortæller fotografen, at han er blevet gode venner med nogle folk fra Ku Klux Klan.
Han sagde, at de slet ikke var racistiske. Ja, at jeg faktisk var mere racistisk over for dem, end de var over for mig! Jeg blev vildt provokeret, for jeg har altid været imod Ku Klux Klan og gik som teenager rundt med T-shirts, hvor jeg havde skrevet Død over Ku Klux Klan. Men så sagde Jacob, at hvis jeg ikke troede på ham, kunne jeg jo bare selv tage med og besøge dem.
Som sagt så gjort. Mødet med Jacob Holdt bliver starten på en måneds intense oplevelser på landevejen i USA, hvor Jacob Holdt og Rikke Marott blandt andet besøger Ku Klux Klans hovedkvarter i Indiana. Et grænseoverskridende møde, der i den grad tvinger Rikke Marott til at ændre syn på dem, hun altid har betraget som fjender. Men som også viser, at viljen til forsoning må gå begge veje. Er viljen der, kan man dog nå langt, påpeger Rikke Marott og fremhæver søndagens prædiketekst, Jesu ord fra Matthæusevangeliet i Det Nye Testamente om, at du skal elske sine fjender.
Jeg synes, Jesu ord er smukke og viser, at man skal acceptere dem, man ikke er enige med. Men det er en udfordring at tage ordene til sig. Jeg kan personligt godt rumme Ku Klux Klan og mordere og forstå, hvorfor de er blevet, som de er. Men jeg kan ikke rumme for eksempel pædofile. Der går min grænse.
Den 44-årige studerende, forfatter og foredragsholder har skrevet en bog om oplevelserne i USA. Med Jacob Holdt i Amerika udkom i marts og fortæller om begivenhederne for ni år siden, der i dag stadig præger Rikke Marotts tanker om det at elske sine fjender.
Turen i USA gav mig mulighed for at få afprøvet den måde, jeg er opdraget på, hvor mine forældre altid satte næstekærlighed højt. Noget, de deler med Jacob Holdt. Og holder den så i praksis, næstekærligheden? Jeg har oplevet, man kan komme langt, hvis man vil. Hvis jeg havde mødt Pamela med mistro, var mødet nok ikke gået så godt. Men når man møder fattige mennesker med omsorg og forståelse, ja, så åbner de sig, siger Rikke Marott med overbevisning i stemmen.
Tilbage i 2003 bliver mødet med Pamela starten på et unikt venskab. For selvom hun er leder af en stor Ku Klux Klan-gruppe, er der intet had over for sorte i hende, hvis ønske i stedet er at kæmpe for de fattige hvides sag.
Kunne hun så ikke have valgt en anden gruppe at kæmpe den kamp fra? spurgte jeg hende. Men det ville hun ikke rigtig svare på. Hun sagde bare, at de ikke alle sammen var racister, og det var forfærdeligt, at folk opfattede dem på den måde, fortæller Rikke Marott.
Hun og Pamela holder kontakten et par år efter besøget i Indiana.
Der var noget fint og sårbart over hende. Jeg fik en forståelse af, hvorfor hun var blevet, som hun var med alt det, hun havde været udsat for i sin barndom, med fattigdom og incest, forklarer Rikke Marott.
Det er dog ikke alle Ku Klux Klan-medlemmer, der tager imod mulatten med åbne arme. Jacob Holdt og Rikke Marott besøger også Pamelas svigersøn, en tidligere nazist, der ikke værdiger Rikke Marott et blik under hele besøget. I stedet forsøger han at overbevise Jacob Holdt om den hvide klasses overlegenhed.
Det var virkelig ubehageligt, og jeg blev så rasende. Men jeg befandt mig i et kriminelt kvarter, og jeg turde ikke hidse mig op. I stedet diskuterede jeg med Jacob, da vi var tilbage i bilen. Men Jacob sagde, at det altid er nemmere at elske dem, som vi synes fortjener at blive elsket, men vi er nødt til at rumme de andre også. Det er rigtigt, men det er jo også nemt nok for ham at sige det var ikke ham, som var blevet racediskrimineret. Efter et stykke tid faldt jeg lidt ned igen og så måtte jeg jo give ham ret. Der er en grund til, at folk er, som de er.
Men at skulle elske en tidligere nazist, der ikke selv kom hende i møde, var ikke muligt, konstaterer Rikke Marott. Som opvokset i et åbent og pædagogisk hjem i Ballerup har næstekærlighed ellers altid været et vigtigt princip. Forældrene var ikke religiøse, men gav alligevel Rikke Marott en stor forståelse for, hvor vigtigt det var at behandle andre mennesker godt. Som voksen lever Rikke Marott stadig efter dette princip, men har i modsætning til forældrene bekendt sig til troen på Gud. Derfor var Det Nye Testamente også med i tasken under det lange roadtrip i USA.
Jeg synes, Jesus var en fantastisk mand, og han sagde nogle fantastiske ting. Det at have Det Nye Testamente med var en form for tryghed for mig. Det lyder lidt mærkeligt, men jeg følte mig bare mere tryg, når det var med, siger Rikke Marott.
Egentlig vil hun ikke kalde sig kristen, for selvom hun tror på Gud, dyrker hun også japansk buddhisme.
Gud er kærlighed, noget spirituelt, og jeg har nogle gange svært ved at genkende Gud i de hellige bøger, skrevet af mennesker og fulde af regler og fordømmelser. Burde der ikke bare være én regel: elsk? Derfor vil jeg ikke bekende mig til en specifik religion. Min egen tro består både af troen på Gud, på Buddha og på universets kraft, fortæller Rikke Marott.
Troen opstod, da hun som 29-årig fik interesse for at høre gospel. Og så skete der noget.
Jeg fik nogle oplevelser af ikke at være alene af, at der eksisterer noget mere ... Og så begyndte jeg at tro på Gud, forklarer Rikke Marott.
I dag praktiserer hun troen igennem bønner både til Gud og Buddha. Og så kommer hun jævnligt i et tempel for japansk buddhisme.
Her er der plads til alle, lige meget hvilken baggrund eller tro du har, fortæller Rikke Marott.
En rummelighed, der dog langtfra findes i alle trossamfund, hvad de fleste Ku Klux Klan-grupper i USA er et bevis på. Dog lysner det i horisonten, påpeger Rikke Marott. Siden besøget i 2003 har Jacob Holdt besøgt Pamela igen, hvor hun kunne fortælle, at hun og hendes mand har nedlagt The American Knights of the Ku Klux Klan, der bestod af 27 lokale afdelinger.
Det er jeg rigtig glad for at tænke på. Så er det lidt, som om der kom en happy ending, ikke?, smiler Rikke Marott.
