Hvad skal vi med Grundtvig i det 21. århundrede?
Det er ikke nødvendigt at holde Grundtvig kunstigt i live, for det grundtvigske er i høj grad levende, ikke mindst i kraft af vores meget stærke decentrale offentlighed, Foredrags- og Foreningsdanmark, som vi i vidt omfang kan takke Grundtvig for.
At demokrati ikke bare handler om at gå ned og stemme, men er noget, man skal dannes til og indgå i samtaler om, er helt afgørende for styrken ved det danske demokrati. Og det er ikke en selvfølge, selvom vi ofte tror det.
Hvordan vil du selv beskrive dit teologiske ståsted?
Først og fremmest som alt andet end et ståsted, for jeg går ikke ind for at stå. Tankens bevægelighed er afgørende ikke kun i forhold til det at være teolog, men også som menneske, og det er også sådan, jeg forstår det grundtvigske.
En af mine store inspirationskilder er den franske filosof Paul Ricoeur, som lagde vægt på, at man skal ud af sig selv for at blive sig selv. Den dannelsestankegang er også en central grundtvigsk pointe, hvor det ikke handler om at lede efter meningen i sin egen navle, men ved at fortolke de traditioner og de fortællinger, man indgår i.
Den tænkning rummer også et kulturkritisk potentiale i en tid, hvor meget afgøres af hurtige slagord, troen på sig selv og sin mavefornemmelse.
Jeg har ikke gået på højskole, men er vokset op med Højskolesangbogen liggende i bilen, så det grundtvigske sidder i huden så at sige. Jeg har læst kunsthistorie og overvejede også at læse medicin, men når det blev teologi, skyldes det fagets åbenhed mod verden og mod det væsentlige: Hvad er frihed, hvad er ansvar, hvem er du? Spørgsmål, som vedkommer os alle.
Nogle kalder Grundtvigsk Forum en kirkelig udgave af Radikale Venstre og et kulturradikalt københavnerforetagende. Er det et billede, du vil forsøge at ændre på?
Jeg kan jo ikke styre, hvad folk tænker, men jeg mener ikke, at Grundtvigsk Forum ligger i forlængelse af et politisk parti. Når det kommer til synet på frihed og fællesskab og tanken om et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt, er der visse paralleller til det klassiske Radikale Venstre, men det er ikke holdninger, som repræsenteres af ét bestemt politisk parti i dag.
Hvad angår debatten om København og resten af landet, som også ofte indgår i kritikken, er jeg nødt til at sige, at den kulturelle forestilling om, at der skulle være enorme forskelle er lidt til grin. Vi er et lille land, og de mentale og kulturelle forskelle bliver blæst helt ud af proportioner for tiden. Og det gælder begge veje.
Når det er sagt, er vi som samfund selvfølgelig forpligtet til at tage de store strukturelle problemer i forholdet mellem land og by alvorligt.
De udfordringer kan Grundtvigsk Forum ikke løse, men vi kan tage debatten om, hvad der samler og skiller os - og den debat skal selvfølgelig ikke kun føres i Vartov, men over hele landet.
Hvad er dine ambitioner for Grundtvig-Akademiet?
Der er ting, som jeg naturligt vil bygge videre på: Grundtvig-Akademiet som et åndeligt kraftcenter, hvor der findes faglig fordybelse og brede debatter. Derudover vil jeg gerne udvikle nye rammer om uenighed, hvor forskellige erfaringer og holdninger kan mødes og støde sammen.
Der er ved at udvikle sig en debatkultur her i landet, hvor man mødes med dem, man er enig med - i lukkede klubber eller på de sociale medier, hvor der ofte er for mange gratis meninger og rygklapperi. Det er fint, at folk skændes på Facebook, men man skal også mødes og skændes i virkeligheden. Og det sidste er som oftest mest frugtbart.
Dansk Kirketidende er Danmarks ældste eksisterende tidsskrift. Hvordan vil man komme til at se, at der er kommet ny redaktør?
Det er ikke noget mål i sig selv for mig, at man kan se ”her kommer jeg”. Det skal nok vise sig efterhånden. Men Dansk Kirketidende har en vigtig funktion i kombinationen af at være fagblad og debatblad for personer med interesse for og holdninger til folk og kirke og teologisk debat i bred forstand.
Her fylder det kirkelige noget, men det kan aldrig betragtes isoleret, hvorfor debatten om dannelse, om kultur, politik og konkurrencestat også har sin naturlige plads. Det relevante er det, som er livsvigtigt, det, som vi er fælles om, skolen, samfundet og kirken, og den grundtvigske pointe, at sammenhængen altid er der. Jeg vil bestræbe mig på at få den debat så bredt ud som muligt og mener godt, vi kan være mere generøse med vores indhold online.
Hvor står du selv i debatten om Grundtvigsk Forums kirkelige forankring, hvor nogle mener, at det kirkelige er det naturlige afsæt for det folkelige engagement, og andre vil nedtone det kirkelige for at gøre sig mere spilbar i samfundsdebatten?
Der vil altid være debat i det grundtvigske, og det er godt. Men jeg anerkender ikke, at der skulle være de to fløje. Debatten må begynde med at adressere det, som trænger sig på.
Engagementet, hvad der er livsvigtigt, må være styrende. Man skal naturligvis ikke nedtone det kirkelige af taktiske årsager, men der kan være debatter, hvor det kirkelige ikke står i centrum. Det må afhænge af sagen.