Der er stort set nedlagt rygeforbud i præstegården, og det er ikke uden betydning, når man skriver salmer.
For privatliv, tid og evighed, kærlighed og tro, natur og lyrisk sansning er vævet tæt sammen i de nye 12 salmer, Jacob Køhn Andersen sognepræst i Hørning ved Århus har skrevet.
De er netop udgivet i en smuk lille bog med tekst, noder og vignetter i akvarel, som er resultatet af et tæt samarbejde mellem præst, komponist og billedkunstner. Komponisten er Bjarne Haahr, hvis melodier findes i et bredt udvalg af sangbøger, fra "Lystige viser" over Højskolesangbogen til Den Danske Salmebog. Vignetterne er af den tidligere valgmenighedspræst i Bering ved Århus, Kirsten Dissing Overgaard, som også er uddannet maler og grafiker.
Alt sammen begyndte det med en dåbssalme.
Den 40-årige Jacob Køhn Andersen udgav for tre år siden digtsamlingen "Fornuftens hjerte", men har ellers hidtil holdt sig langt væk fra salmeskriveriet.
Det blev for plat og ligegyldigt, så det blev krøllet sammen og smidt langt væk, forklarer præsten og digteren og nu altså også salmedigteren, på trods.
Alt imens holder han sin utændte pibe i hånden, for vi befinder os indenfor i præstegården, hvor rygeforbuddet blandt andet begrundes med børn og nu forhenværende baby i huset.
Især sidstnævnte Kirsten på i dag halvandet år har interesse i denne sammenhæng, for da hun skulle døbes, kom ånden over den stolte fader. Han måtte naturligvis skrive en dåbssalme i den højtidelige anledning. Den kan læses i bogen, og som de øvrige synges den på ny melodi. Jacob Køhn Andersen og ægtefællen, Benedikte Vejlby Baggesgaard, som også er præst, konstaterede med stor logik, at en salme er svær at synge uden en melodi. Derved kom Bjarne Haahr ved Kirsten Dissing Overgaards mellemkomst ind i billedet.
Et fælles træk ved de 12 salmer er deres tætte forbundethed med naturen. Det er i høj grad der, Jacob Køhn Andersen har hentet sin inspiration, for når man ikke må ryge indendørs, må man ud, og derved kan rygeren blive lidt af et frilufts- og naturmenneske.
Faktisk vrimler det med naturbilleder i hans salmer. Fra naturen drages paralleller til evighed, Paradis og kristentro: Morgensollys er som Ånden, rører livet med sit strøg. Skyerne med vinden farer frem og bort som engleskarer. Kirken skælver ved juletid af kulden, som hænger ved jorden, men henover den lægger sig salmer af varme og toner. I nattens luft får håbet duft. Og troen spirer lysegrønt i sjælen.
Jacob Køhn Andersen siger hertil, at vi er nødt til at tage udgangspunkt i de billeder, vi kender. Det gælder også, når der skal tales om Gud og kristentro.
For mig er salmer først og fremmest lyrik. Selvfølgelig skal der også være styr på teologien, men med lyrikken eller poesien løftes vi op over tør dogmatik og fornuft. Lyrik taler til vore følelser og sansninger, og dermed til de dybeste lag i mennesker.
Det er tilsyneladende også disse lag, der er blevet aktiveret, når Jacob Køhn Andersen er vendt hjem med sine indtryk fra naturen og i nattetimerne har forsøgt at sætte dem på ord og salmerim. I hvert fald er det noget underbevidst, der sættes i gang, så han bagefter sagt i al beskedenhed godt ind imellem kan blive lidt overrasket over, hvad han skrev.
Om hans egne salmer kan holde, må tiden vise, siger han. Uprøvede som de er, sendes de ud i verden med håbet om en lykkelig gang på jorden.
Bjarne Haahrs melodier til dem balancerer mellem kendt og nyt, for en folkelig melodi skal helst indeholde begge dele, mener komponisten. Hos ham er det i høj grad teksten, der bestemmer melodien.
Jeg læser teksterne igen og igen, samtidig med at jeg sidder ved flyglet og spiller, og så på et eller andet tidspunkt kommer der noget, der kan bruges, forklarer Haahr, og spiller en af sine nye melodier fra "Herrens himmel" på præstegårdens flygel, mens Jacob Køhn Andersen sidder med sin utændte pibe.
To sansende mennesker, sat under den "Herrens himmel", der "lader ane, drømmende på englevis, at mit korte liv på jorden har sin rod i Paradis".
Sådan som det udtrykkes i en af salmerne, med direkte reference herfra og til evigheden.
Jacob Køhn Andersen og Bjarne Haahr: "Herrens himmel", Forlaget Nim, 31 sider, med vignetter af Kirsten Dissing Overgaard. 80 kroner. Kan blandt andet bestilles via mail: praesten@paradis.dk
Tiden er et
håbets barn
Tiden er et håbets barn,
født af paradisets have;
strækker vores længsel ud
imod evighedens gave.
Skaberordets ånde blæser
tiden over livet ud,
evangeliet den læser
ind i tiden; sendt af Gud.
Tiden er et nåderum,
som af evigheden gløder,
hvor vi mærker livets kraft
og hvor vore hjerter bløder.
Solens lys er dagens nåde,
nattens mørke drømmen om
paradisets løste gåde;
evighed, som hvisker: kom!
(Første og sidste vers af Jacob Køhn Andersens salme om Tiden)