Hvordan vil du beskrive din tro?
"Jeg tror på det gode i livet. Det er en tro, der bygger på tillid mellem mennesker. Men også en tro på, at Gud tror på mig, når jeg tvivler. Den nu afdøde Broder Wandahl fra domkirken i Aarhus sagde engang til mig: ”Du kan altid være sikker på, at Gud tror på dig.” Det er menneskeligt at tvivle på sig selv, lige så vel som at tvivle på, om man kan tro. Jeg finder trøst i, at Gud tror på mig."
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
"Jeg er vokset op i et hjem i en forstad til Randers, hvor det at gå i kirke var ganske naturligt. Men der var ikke noget pres. Mine forældre deltog i bibelkreds, og der var aftenbøn. Der blev dog ikke stillet mange spørgsmål, og der blev heller ikke gået kritisk til kristendommen eller religion. Jeg har siden lært at stille de kritiske spørgsmål. Da jeg lærte håndværket som journalist og uddannede mig til lærer, fik jeg perspektiv på tingene. I dag forholder jeg mig som journalist professionelt til de mange forskellige gudstjenester, DR sender for at afspejle den kristne kulturarv. Selvom jeg har bevæget mig i kirkelige kredse og ungdomsorganisationer, har jeg dog aldrig været i tvivl om, at det var kristendommen, jeg hørte til i. Jeg er nok ikke sådan at rokke ved mere, og jeg hviler i det brede økumeniske fællesskab. Jeg har svært ved at sætte mig selv i bås og synes, jeg er blevet mere åben med årene."
Hvad har udfordret din tro?
"Når jeg bliver konfronteret med spørgsmål om graden af min tro. Jeg nægter at gradbøje troen. Når jeg får spørgsmålet, om jeg er meget kristen, svarer jeg altid, at jeg er døbt med den kristne dåb, og derfor er jeg kristen. Jeg bliver ked af, at man taler om, at nogle er mere kristne end andre. Jeg tror, Luther sagde, at i det øjeblik, du begynder at definere dig selv som kristen, er du på vej til ikke at være det. Jeg vil gerne bevare en åbenhed og tillid til mennesker. Når man er døbt, er man også kristen. Det kan man så være på mange måder, og det respekterer jeg. Jeg stoler på nåden og tilgivelsen fra Gud, og den kommer også af den nåde og tilgivelse, der er mellem mennesker."
Hvad har formet den tro, du har i dag?
"Jeg lægger stor vægt på mødet med mennesker fra mange forskellige sammenhænge. Både kirkelige og verdslige. De seneste 10 til 20 år har jeg med mellemrum opsøgt det økumeniske broderfællesskab i Taizé i Frankrig. Her kan man for en stund trække sig ud af verden og gå ind i et andet rum."
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
"Den gør mig i stand til at møde andre mennesker med åbenhed, tolerance og tillid. Jeg er for eksempel ikke bange for at møde en muslim og tale med vedkommende, og jeg har selv været værge for en muslimsk forældreløs dreng, der kom til Viborg for flere år siden."
Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
"Der er mange, men hvis jeg skal trække et forbillede frem, er det Desmond Tutu, som jeg har mødt i Danmark og talt ganske kort med. Han har en knusende tillid til det gode i mennesker."
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
"Det spørgsmål har jeg tænkt meget over. Der var engang en Skt. Joseph-søster, som sagde til mig: 'Bare gør dit bedste, og overlad resten til Helligånden.' Det synes jeg er rigtig godt. Det er blevet nemmere at overlade ting til Helligånden, og det hænger for mig sammen med, at jo mere erfaring i at leve livet, man har, jo nemmere kan man give slip på nogle ting."