Det kommer til at handle om islam

Den nye regering vil være optaget af islam-spørgsmål. Men det bliver primært andre ministre end kirkeministeren, der får det på dagsordenen, mener eksperter

Integrationsministeren kan jo ikke gå ud og sige, at Danmark vil have færre muslimer til landet. Det strider imod alle internationale konventioner. Men det er klart, at stramningerne i integrationspolitikken også har en religiøs undertone og på den måde er et vigtigt signal over for Dansk Folkeparti," siger lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Carsten Bagge Laustsen. Her Dansk folkepartis spydspidser fotograferet ved grænsen.
Integrationsministeren kan jo ikke gå ud og sige, at Danmark vil have færre muslimer til landet. Det strider imod alle internationale konventioner. Men det er klart, at stramningerne i integrationspolitikken også har en religiøs undertone og på den måde er et vigtigt signal over for Dansk Folkeparti," siger lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Carsten Bagge Laustsen. Her Dansk folkepartis spydspidser fotograferet ved grænsen. Foto: Claus Fisker.

”Med Dansk Folkeparti som støtteparti er det vigtigt for den nye regering at melde ud omkring islam inden for en lang række områder.

Man skal servere nogle lunser til DF, så man sikrer, at de vil stemme for andre lovforslag, som måske har større betydning for Venstre. Men det bliver via den nye integrationsminister, indenrigsministeren og til dels udenrigsministeren - og ikke kirkeministeren.”

Sådan siger lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Carsten Bagge Laustsen.

Han er overbevist om, at islam bliver et stort politisk emne, men at regeringen må forsøge at tackle spørgsmål om religion via politik, der ikke umiddelbart handler om trosspørgsmål.

”Integrationsministeren kan jo ikke gå ud og sige, at Danmark vil have færre muslimer til landet. Det strider imod alle internationale konventioner.

Men det er klart, at stramningerne i integrationspolitikken også har en religiøs undertone og på den måde er et vigtigt signal over for Dansk Folkeparti.”

Carsten Bagge Laustsen omtaler samtidig forholdet til islam som en varm kartoffel for den nye regering.

”Venstre er i sig selv lidt splittet på dette punkt. På den ene side har du nogle politikere, der rent ideologisk er meget på linje med DF og deres syn på islam, men partiet rummer også en mere grundtvigiansk fløj, hvor det skurrer at gøre religion til en markant sag i det politiske.

Det bliver en svær balancegang. Og med et styrket DF er der ingen tvivl om, at det er et spørgsmål, der kommer til at fylde meget.”

Som Carsten Bagge Laustsen ser det, så vil der også udenrigspolitisk være fokus på islam - ikke mindst i forhold til, hvad man stiller op overfor Islamisk Stat.

”Men også indenrigspolitisk vil vi se koblinger til islam. For eksempel når det handler om radikalisering af unge og de politiske indsatser for at imødegå den.

Der bliver med andre ord masser af muligheder for Dansk Folkeparti til at lave koblinger til islam på en lang række områder. Men ikke så meget inden for Bertel Haarders ministerium.

Her har regeringen jo også meldt ud, at den ikke vil ændre på det forhold mellem stat og kirke, at den evangelisk-lutherske kirke fortsat har en særstatus som landets folkekirke - samtidig med at vi bevarer den enkeltes ret til at tro på det, man vil.”

Også konsulent Jørgen Skov Sørensen, der er tidligere sekretariatschef for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, mener, at den nye regering vil være særligt optaget af, hvordan vi forholder os til islam.

Også selvom det ikke er Venstre, der har spørgsmål om religion som mærkesag.

”I virkeligheden er Venstre ikke særligt interesseret i religion.

Men det optager danskerne, og med DFs fremgang er det jo en vindersag for regeringen at have en underliggende islam-kritisk diskurs.”

Jørgen Skov Sørensen fremhæver regeringens fokus på at beskytte forfulgte kristne i verden som et andet eksempel på en oplagt vindersag.

”Det har tidligere især været Esben Lunde Larsen og Søren Pind, der har sat emnet på dagsordenen. Blandt andet ved en høring på Christiansborg, hvor de ville have daværende udenrigsminister Martin Lidegaard til at love en dansk indsats mod forfølgelserne.

Men ingen af de lovede tiltag blev til noget, så nu kan regeringen høste nogle point ved at sætte ind. Og det er et område, mange danskere er optaget af.”

I regeringsgrundlaget står der meget lidt om folkekirken, men afsnittet indledes med sætningen ”Danmark er et kristent land”.

”Det kunne godt tolkes som et opgør med en multireligiøs diskurs, som man nok især forbinder med De Radikale og Manu Sareen.

Men igen er det nok i virkeligheden en sætning, der er vigtigere for De Konservative og Dansk Folkeparti, end den er for Venstres ledelse,” siger Jørgen Skov Sørensen.