Det var en kæmpe skuffelse at opdage, at islam ikke er fredelig

Forretningsmand, forfatter og debattør Cherif El-Ayouty har forladt islam og meldt sig ind i folkekirken. Spørger man ham, om han tror på Gud, ”kan svaret gå begge veje”

Det vakte opsigt, da Cherif El-Ayouty tilbage i 2008 fik afslag på at blive medlem af Dansk Folkeparti. Selvom han i dag har meldt sig ind hos De Konservative, stemmer Cherif El-Ayouty fortsat på Dansk Folkeparti.
Det vakte opsigt, da Cherif El-Ayouty tilbage i 2008 fik afslag på at blive medlem af Dansk Folkeparti. Selvom han i dag har meldt sig ind hos De Konservative, stemmer Cherif El-Ayouty fortsat på Dansk Folkeparti. .

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg har været muslim, men i dag tror jeg ikke på religionerne, og det kan gå lidt begge veje, når folk spørger, om jeg tror på Gud. For ja, jeg tror på Gud. Men jeg tror ikke på Gud, som de fleste nok gør det i religionerne. Jeg tror på, at vi er skabt af en enhed, der kan være en Gud. Jeg tror på, at der er et højt væsen, der har skabt os. Ikke ved at blæse i en bunke jord, men ved at udforme os som skabninger. Det kan ikke passe, at det utrolige væsen, som mennesket er, stammer fra blot én enkelt celle, eller bare er opstået helt tilfældigt, og på samme måde tror jeg heller ikke på, at verden er skabt ved en tilfældighed.

Jeg lod mig døbe tilbage i 2011, og man kan på en måde godt sige, at jeg er kristen, for det kan være mange ting. Men det, som egentlig interesser mig mest, er frihed. Det, jeg godt kan lide ved kristendommen, er, at den måde, som den praktiseres i Danmark, handler om tolerance og frihed.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Jeg var praktiserende muslim indtil for nogle år siden. Mine forældre var muslimer. Jeg er vokset op med islam i Egypten, men jeg læste aldrig Koranen dengang. Min far fortalte mig, hvordan man bad, og hvordan man holdt ramadan. Forholdet til religion var så let og så behageligt i mit barndomshjem, og det var en god måde at vokse op på. Nogle af mine bedste venner var jøder, kristne og hinduer. Vi boede i hinandens huse, spiste hinandens mad. Lige pludselig kom så de fundamentalistiske salafister fra Saudi-Arabien, og det var der, at nogle af problemerne startede, og ufreden begyndte, fordi de havde en helt anden version af islam, de ville sprede. Det forandrede meget for mig at opleve det.

Hvad har udfordret din tro?

Da jeg fandt ud af, at islam ikke kun var det, jeg var vokset op med. Det var en kæmpe skuffelse for mig, da jeg fandt ud af, at det her fredelige og uproblematiske, jeg var vokset op med, ikke var hele historien. Nogle af dem, jeg har mødt senere, der siger, at de tror på islam, kan jeg simpelthen ikke få til at hænge sammen med den måde, de behandler ikke-muslimer på. Den måde, de tænkte muslimernes fremtid i verden, havde intet som helst med det islam, jeg havde lært at kende, at gøre. Det var en skuffelse, da jeg fandt ud af, at der var nogle, der mente, at den måde, vi havde praktiseret troen på i mit barndomshjem, ikke var nok. At man skulle modsætte sig kristne, at man skulle bekrige dem, holde sig væk fra dem. Det ville jeg ikke være en del af.

Alt, hvad der fantastisk, og alt, hvad der er forfærdeligt ved islam, det står i samme bog. Det bedste ved Koranen er, at den siger, at hvis man slår ét menneske ihjel, så har man slået hele menneskeheden ihjel. Så kommer man ikke i Paradis. Det er noget af det ved Koranen, jeg bryder mig om. At man ikke skal påføre smerte. Der står også, at man skal være meget behjælpelig, og at man skal være venlig mod dem, der er i nød, og at man skal være et ordentligt menneske, der ikke stjæler eller lyver. Men andre steder i Koranen står der så, at man skal stene og brænde. Jeg har nu læst Koranen på kryds og tværs fem-seks gange. Jeg lavede røde streger og læste videre. Da jeg var færdig, var hele Koranen fyldt med røde streger. Der var for mange af dem. Der er noget hamrende galt. Der er så desværre mange muslimer i dag, der ikke læser Koranen og ikke forstår, at man skal forstå hvert eneste skrift ud fra, hvordan det er blevet til.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Det har været helt afgørende med de her, der har praktiseret islam på den afskrækkende måde. Før var tro for mig bare noget, der var - altså at jeg var født muslim, og derfor var det bare det, jeg var. Jeg kan finde, at kristendommen i dag er en mere fredelig religion end islam. Vi har ikke mange kristne, der går rundt og siger, at vi skal slå muslimer ihjel. For 500 år siden fandt kristne ud af, at der er nogle af de voldelige passager i Bibelen, som man ikke skulle leve efter. Det er det samme, som jeg gerne så, at muslimerne gjorde med Koranen i dag.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Jeg gør ikke noget sådan helt konkret i min hverdag, for jeg tror ikke på, at den øverste skaber forlanger af mig, at der er noget bestemt, som jeg skal gøre. Jeg kan gå til kirken, jeg kan gå til moskéen, jeg kan gå til templet. Der er ikke nogen steder, jeg vil have noget imod at komme, men jeg er gudskelov ikke blevet ramt af noget forfærdeligt, der krævede, at jeg havde brug for den slags trøst. Hvis det nu skete, så tror jeg ikke, at jeg ville opsøge en kirke. Så ville jeg nok tage til Himalaya og tage en bjergvandring eller sådan noget. Jeg tror ikke, at det væsen, der har skabt os, kan løse vores problemer - heller ikke i kirker og trossamfund.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Det må være videnskabsmanden Carl Sagan, som er en af de største fysikere nogensinde. Han er en stor person, fordi han havde forsket så meget i universet, i biologi og astronomi. Han fandt også ud af, at vi er så små og ubetydelige i universets store sammenhæng. Der findes så mange andre muligheder for os. Han er et forbillede for mig, fordi han erkendte det. Han blev spurgt ved sit dødsleje om, hvorfor han ikke mente, at der var en Gud. Og han sagde, at han ikke havde set et eneste bevis for, at der fandtes en Gud. Man skal huske at erkende, at man som menneske er begrænset og ufuldkomment. Det er vigtigt.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Det fik jeg engang af en muslimsk præst, en meget moderne muslimsk præst. Altså, han gik med jeans! Han sagde, at så længe du hjælper menneskeheden med at forbedre sig selv, er du på rette spor. Til at udvikle sig selv og til at blive bedre. Jeg tror, at mennesket tit har troen som en slags gren at gribe fat i, når verden ramler. Derfor kan jeg ikke sige, at jeg synes, at man skal fjerne religionerne, eller at mennesker skal lade være med at tro. Men jeg tror, at når verden har nået et højt uddannelsesniveau, forsvinder religionen.

Det vakte opsigt, da Cherif El-Ayouty tilbage i 2008 fik afslag på at blive medlem af Dansk Folkeparti. Selvom han i dag har meldt sig ind hos De Konservative, stemmer Cherif El-Ayouty fortsat på Dansk Folkeparti. - Foto: Scanpix.