Bestræbelserne på at stække Islamisk Trossamfund og islamistisk ideologi i Danmark fortsætter.
Det vurderer en ekspert på baggrund af nyheden om, at Dansk Folkeparti med et beslutningsforslag vil ulovliggøre terrorister eller antidemokraters finansiering af religiøse og kulturelle bygninger.
I beslutningsforslaget fremgår det da også, at netop moskébyggerier er i søgelyset. Det skyldes ifølge forslaget blandt andet, at en rigmand fra Qatar tidligere har støttet opførelsen af en stormoské på Rovsingsgade i København, og at endnu en moské er på vej i København.
Tidligere på måneden godkendte et enigt teknik- og miljøudvalg i Københavns Kommune lokalplanen for en ny moské i hovedstaden bestilt af Islamisk Trossamfund, der allerede har en moské på adressen i Københavns Nordvestkvarter. Selvom moskéen ifølge trossamfundet vil blive finansieret af danske muslimer, føler Dansk Folkeparti sig ikke sikker:
”Det er umuligt at vide, om det er sandt. Det er i dag ikke muligt for myndighederne at kræve indsigt i, hvorfra pengene til byggerier af moskéer og religiøse kulturcentre kommer fra,” bemærker partiet i beslutningsforslaget.
Ekspert i trossamfund uden for folkekirken Niels Valdemar Vinding, adjunkt ved Københavns Universitet, ser beslutningsforslaget som et led i den hårde linje, som politikere har trukket op over for Islamisk Trossamfund i den seneste tid.
Her har politikere fra både Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokraterne argumenteret for, at Islamisk Trossamfund skulle have frataget sin godkendelse som trossamfund på grund af forbindelsen til kontroversielle imamer.
”Man er bange for, at byggeriet kan danne ramme for islamistiske aktiviteter,” siger Niels Valdemar Vinding, der ser forslaget som et symbolsk og værdipolitisk indspark, som kan være meget svært at omsætte til praksis.
Det skyldes blandt andet formuleringen i beslutningsforslaget om, at forslaget skal gøre det umuligt at modtage økonomiske midler til religiøse og kulturelle bygninger fra stater, personer og organisationer, der ”modarbejder demokrati og vestlige værdier og livsførelse.”
”Hvordan definerer man, hvad der er demokratiske og vestlige værdier? Strafferetligt er det fuldstændig umuligt, og hvordan skal man så forholde sig til oliehandel med emirer og sheiker fra hele Mellemøsten? Må man rejse til Mellemøsten eller vil det som også ses som en støtte til fremmede statsmagter med tilknytning til terrorbevægelser? Hvad er det for et internationalt smagsdommeri, som man i virkeligheden ønsker at lægge op til?,” spørger Niels Valdemar Vinding.
Lisbet Christoffersen, juraprofessor ved Roskilde Universitet med religion og samfund som forskningsområde, ser ligesom Niels Valdemar Vinding forslaget som noget uklart. Hun hæfter sig ligesom Niels Valdemar Vinding ved mistænkeliggørelsen af personer, organisationer og stater, der ”modarbejder demokrati og vestlige værdier og livsførelse.”
”Det er indlysende, at det er ekstremt vanskeligt at bruge så bløde begreber som forbud mod noget som helst,” siger Lisbet Christoffersen.
Trods forbeholdene fra eksperterne møder forslaget opbakning fra Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokraternes politiske ordfører i Københavns Borgerrepræsentation, der har fulgt moskébyggerierne i København tæt.
”Jeg mener grundlæggende, at det er fint, hvis vi sikrer os, at religiøse bygninger ikke finansieres af terrorstater som Iran, Qatar og Saudi-Arabien,” siger Lars Aslan Rasmussen.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få kommentarer fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen og Islamisk Trossamfund.