De her 10 sager dominerede kirkedebatten i 2015

Flere præster blev landskendte for deres konfliktsager i 2015: Per Ramsdal, Søren E. Jensen og Annette ...

Flere præster blev landskendte for deres konfliktsager i 2015: Per Ramsdal, Søren E. Jensen og Annette Berg. To andre omtalte personer var den nye biskop i Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, og den nye kirkeminister, Bertel Haarder (V). Sidstnævnte repræsenterede en regering, der i sit regeringsgrundlag skrev, at Danmark er et kristent land, og at kristenforfølgelser skulle bekæmpes. Begge dele blev intenst debatteret, ligesom folkekirkens omfattende indsats for flygtninge blev det.- Collage: Ole Munk. Fotos: Scanpix og Petra Theibel Jacobsen.

Hvad vil året 2015 blive husket for? 10 sager giver et billede af, hvad der fyldte i kirkens verden, hvor ikke mindst fire konflikter om præster gav debat

Kirkens flygtningeindsats gav debat om næstekærlighed

Indsamling af tøj. Tilbud om sprogcaféer og aktiviteter for flygtningebørn. Kirken oprustede i 2015 på indsatsen for de flygtninge, der er kommet til Danmark. En kortlægning af folkekirkens flygtningeindsats viste tidligere i år, at der ved tre ud af fire asylcentre er kontakt mellem kirke og asylcenter. Og Søren Dalsgaard fra Folkekirkens Asylsamarbejde, der stod bag undersøgelsen, vurderede, at kirken er til stede for de nytilkomne ”i alle afkroge af landet”.

I kølvandet på flygtningehjælpen opstod en offentlig debat om, hvorvidt næstekærlighedsbuddet gjaldt flygtninge i Den Tredje Verden, ligesom begrebet næstekærlighed blev flittigt benyttet om motivationen for at hjælpe de indvandrede.

Bertel Haarder kom tilbage som folkekirkens pedel

Med Bertel Haarder (V) som ny kultur- og kirkeminister fik folkekirken en mand, der vil holde sig i baggrunden. Sådan lød sommerens vurdering af den nye minister. I regeringsgrundlaget, som statsministeren præsenterede, var der ikke mange programpunkter for folkekirken. Konkret lød det, at regeringen ville igangsætte et udvalgsarbejde, der skal føre til højere stemmeprocenter og flere opstillede kandidater ved menighedsrådsvalgene.

Flere kirkeministre har sagt, at det skal være lettere at være menighedsråd. Den nuværende minister har valgt at spørge menighedsrådene selv, hvad de synes er det mest unødvendige bureaukrati i folkekirken.

Tidehvervsk teolog blev fravalgt som præst i Berlin

Striden om den tidehvervske præst Marie Høgh nåede offentligheden i midten af juli, da Weekendavisen kunne fortælle, at Marie Høgh angiveligt var blevet udfrittet om sit forhold til Dansk Folkeparti under en ansættelsessamtale til et embede som præst i den danske kirke i Berlin, Christianskirken. Menighedsrådet afviste alle anklager. Men senere kom det frem, at et medlem, der havde været til stede under samtalen, i en korrespondance med Marie Høgh havde bekræftet, at præsten var blevet tvunget til at forholde sig til sin politiske observans under samtalen.

Tidligere næstformand for menighedsrådet Claus Pöhlmann, som var på Marie Høghs side, blev smidt ud af menighedsrådet af foreningen bag kirken, da han hævdede at repræsentere et andet menighedsråd end det nu eksisterende. I begyndelsen af oktober blev Jens Frederik Olsen udpeget som præst for kirken.

Præst erklærede sin tro på reinkarnation

Sognepræsten i Vig i Nordvestsjælland Annette Berg blev omdrejningspunkt for årets sidste præstesag, da hun i begyndelsen af november erklærede, at hun troede på reinkarnation. Præsten blev kort efter indkaldt til tjenstlig samtale af Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller, da en tro på reinkarnation er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag. Resultatet blev, i første omgang, at Annette Berg kunne fortsætte som præst, men under skærpet tilsyn.

Den 17. november udsendte Annette Berg så sin egen private pressemeddelelse, hvor hun igen åbnede døren for reinkarnation. Denne gang blev det dog for meget for biskop Peter Fischer-Møller, der efter endnu en tjenstlig samtale med Annette Berg fritog præsten for tjeneste frem til årsskiftet.

Ny regering skrev ned, at Danmark er et kristent land

Det begyndte midt i agurketiden på side 29 i regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”, hvor den nyvalgte Venstre-regering proklamerede, at Danmark er et kristent land. Snart var Sommerdanmark kastet ud i en hed debat om kongerigets kristne rødder. Kritikerne pegede på, at det er mennesker, ikke lande, som er kristne, og man kritiserede formuleringen for at være tom symbolpolitik.

Regeringen og kirkeminister Bertel Haarder (V) forsvarede sig med, at de blot konstaterede det indlysende. Siden nåede Haarder frem til, at selvom formuleringen ikke var hans, så var han glad for, at den kom med, fordi den førte til en ifølge ham tiltrængt debat om, hvad kristendom er og ikke er.

Kristne blev forfulgt verden over

Ulykkeligvis er det ikke en nyhed, men det er fortsat en del af virkeligheden, at millioner af kristne verden over er på flugt fra religiøs forfølgelse. Mest omfattende og presserende i Mellemøsten, i Syrien og Irak, hvor Islamisk Stat på brutal vis fordriver alle, der afviger fra deres kalifatindstiftende tolkning af islam. I Europa og Danmark tales der om kristenforfølgelser, som dog i 2015 har stået i skyggen af andre emner som klima, EU og flygtningekrise.

Der er heller ikke endnu taget konkrete initiativer på området fra regeringens side, selvom man havde skrevet en indsats mod kristenforfølgelser ind i regeringsgrundlaget. Uafhængigt af regeringen har en række folketingspolitikere på tværs af partier i samarbejde med kirkelige organisationer og Institut for Menneskerettigheder etableret et netværk med fokus på den internationale kamp for religionsfrihed.

Konfirmationsforberedelse fandt vej tilbage ind i skoletiden

Det burde være nemmere at have konfirmationsforberedelse i skoletiden. Det mente undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der i september søsatte en forsøgsordning, så de kommende konfirmander slipper for undervisning i weekender og efter skoletid. 74 kommuner - ud af 98 - søgte ministeriet om at give skolerne mulighed for at deltage i ordningen, der gør det muligt at placere konfirmationsforberedelsen i skoletiden.

Kampen om konfirmationsforberedelsen opfattes af mange som en værdikonflikt mellem rød og blå blok om kristendommens rolle i det offentlige rum.

Konflikt satte præsters ytringsfrihed på dagsordenen

Den 9. januar modtog sognepræst i Kirke Hvalsø Søren E. Jensen en skriftlig advarsel fra biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller. De to havde tidligere været på kant med hinanden om alt fra klimateologi til ferieindberetninger. Denne gang handlede det om en prædiken under en fælles gudstjeneste for provstiets præster, hvor Søren E. Jensen havde fremført en kritik af andre præsters aktivisme og dermed ifølge provst og biskop havde udtalt sig både ”ukollegialt og illoyalt”.

Det udviklede sig snart til en principiel debat om præsters ytringsfrihed og retssikkerhed. Flere rejste kritik af, at biskopperne i stigende grad bruger tjenstlige samtaler til at sætte polemiske præster på plads. Søren E. Jensen klagede over advarslen til Kirkeministeriet, som imidlertid gav biskoppen fuld opbakning. I dag har Søren E. Jensen med egne ord søgt i eksil som vikarierende sognepræst i Vonge Sogn i Ribe Stift.

Åbenmundet præst blev sat på plads i opstandelsessag

Sognepræst i Sydhavn Sogn Per Ramsdal afviste juledag 2014 tanken om Jesu fysiske opstandelse. Han forklarede desuden, at han opfattede det som en ”nødløgn”, når han forkyndte opstandelse for de pårørende i forbindelse med en begravelse. Per Ramsdal blev efterfølgende indkaldt til en tjenstlig samtale af biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, hvorefter han undskyldte og trak sine udtalelser om nødløgn tilbage.

Siden indgik præsten i et mentorforløb med dr.theol. Theodor Jørgensen, som blev afsluttet hen mod årets slutning. Per Ramsdals udtalelser ledte til en bred diskussion om forståelsen af opstandelsen, om landets teologiske debatklima og om betydningen af præsters personlige tro.

Aarhus Stift fik by biskop

”Fra i dag af hører vi ikke til i Jens eller Henriks lejr. Vi hører til her i Aarhus stift, og der er meget, vi skal udrette sammen”. Sådan sagde Henrik Wigh-Poulsen, da han efter måneders intens valgkamp og endelig stemmeoptælling den 7. maj i år kunne kalde sig ny biskop over Aarhus Stift. Med 1258 stemmer vandt den daværende domprovst i Odense over sin eneste modkandidat, forstander for Diakonhøjskolen, Jens Maibom Pedersen, der fik 761 stemmer. 

Henrik Wigh-Poulsen blev bispeviet i Aarhus Domkirke søndag den 6. september, hvor han fik overrakt den bispekåbe, som ellers havde fulgt hans forgænger Kjeld Holm i 21 år. Ved bispevielsen talte Henrik Wigh-Poulsen blandt andet om flygtningesituationen i Europa, og han fremhævede evangeliet som vigtigt i en tid med tendenser til mismod og selvtilstrækkelighed.