DR: Julekorts udløbsdatoer upraktisk

Hos DR har man op til julen valgt at udsende hilsner uden at nævne julen eller påføre det kristne symboler, men med kendte DR-folk på. Det er mere operationelt med ”tak for i år”-kort, lyder forklaringen

DR udsender hilsner uden at nævne julen eller påføre kristne symboler.
DR udsender hilsner uden at nævne julen eller påføre kristne symboler.

”Tak for i år - vi glæder os til 2015”.

Sådan lyder den officielle tekst på det kort, som DR har sendt ud til deres samarbejdspartnere op til jul. Under teksten optræder en palet af de kendte DR-ansigter, som danskerne har kunnet opleve gennem skærmen i det forgangne år.

Det kunne give det indtryk, at DR følger den udbredte skik at undgå ordet ”jul” for ikke at krænke tilhængere af andre religioner eller ikke-troende, sådan som amerikanske virksomheder og myndigheder i mange år har gjort, når de op til officielle højtider for eksempel har erstattet ordet ”Christmas” (jul på dansk) med ikke-religiøse udtryk. Men det er ikke tilfældet, forsikrer Malene Birkebæk, der er markedsføringschef i DR og blandt andet står bag udformningen af årets julehilsen. Når julen ikke er nævnt, er det ikke et bevidst valg, forklarer hun. Det har derimod været missionen at lave et kort uden en såkaldt ”udløbsdato”, så det ikke kun er brugbart i julen, men også ind i det nye år.

”Det er ikke et bevidst fravalg, at vi har undladt at nævne julen. Men vi har i stedet valgt at sige 'Tak for i år', for så kan man bruge det i alle sammenhænge. Hvis der stod 'Glædelig jul', var der udløbsdato på kortet, og vi ved, at mange bruger det i forbindelse med nytåret - eksempelvis alle produktionsselskaberne, der har arbejdet for os,” siger Malene Birkebæk, der forklarer, at DR derfor heller ikke kalder det et ”julekort”, men et ”tak-for-i-år-kort”.

Hun forklarer, at kortet skal kunne bruges på tværs af hele organisationen og til alle de formål, som DR's medarbejdere og samarbejdsorganisationer har. Derfor er der i bunden af kortet gjort plads til, at man kan skrive sit eget ”individuelle budskab” til modtageren.

”Vi vil gerne vise noget af alt det fantastiske, DR har lavet i løbet af året. Så kan folk selv vælge, hvad de putter i det af 'Glædelig jul'. Det står fuldstændig frit for. Vi har ikke lagt for meget budskab ned over kortet på forhånd andet end at vise, hvad vi har lavet i løbet af året. Det er det væsentligste,” siger Malene Birkebæk, der selv har tænkt sig at bruge formuleringen ”Glædelig jul” til dem, hun sender kortet til.

DR har som licensbetalt kanal ifølge public service-loven en forpligtelse til at formidle den kristne kulturarv, men det mener markedsføringschefen ikke har noget at gøre med kort i juletiden uden nævnelse af jul.

”Jeg mener, at vi lever op til vores forpligtelse i alle mulige sammenhænge, hvis man kigger på vores programudbud. Der er masser af tro på vores forskellige flader,” siger Malene Birkebæk.

Anderledes ser det ud, når man vender sig imod Udenrigsministeriets officielle julekort, der bærer teksten ”Glædelig jul og godt nytår” på fire sprog. Julekortene fra Udenrigsministeriet havner i postkasser i hele verden. Også lande, hvor kristendommen ikke er den dominerende religion. Ole Egberg Mikkelsen, der er centerchef i Center for Borger og Kommunikation i Udenrigsministeriet, hvis afdeling er ansvarlig for julekortene, har selv sendt det officielle julekort til samarbejdspartnere i Mellemøsten, da han var ambassadør i den region.

”Vi er Danmarks udenrigstjeneste, og selvfølgelig følger vi dansk skik og brug, hvor man bruger formuleringen 'Glædelig jul og godt nytår', selvom vi i vidt omfang arbejder i dele af verden med andre religioner. Men derfor kan man jo godt stå ved sine skikke og traditioner, og man kan sagtens glæde sig over hinandens højtider, selvom man ikke tilhører den samme religion,” siger Ole Egberg Mikkelsen, der forklarer, at han aldrig har oplevet negative reaktioner fra ikke-kristne samarbejdspartnere over Udenrigsministeriets julekort.

Også på statsministerens officielle julekort bliver der ønsket god jul og godt nytår. Kirkeministeriets officielle julekort ønsker også glædelig jul og godt nytår, mens der samtidig optræder det kristne symbol tro, håb og kærlighed symboliseret med kors, anker og hjerte. Dette til trods for, at Torben Stærgaard, kontorchef i Kirkeministeriet, forklarer, at der er tradition for, at ministeriet sjældent anvender kirkelige symboler. Han siger dog også, at der ikke ligger større overvejelser bag, hvorfor der er kommet religiøse symboler med denne gang, men at kortene skal bære ministeriets identitet.

”Ministeren vil gerne sende et klart signal om, at kortet kommer fra Kirkeministeriet, og at det nu er vinter. Vi har bevidst fravalgt nisser, fordi det i folkekirken er forbundet med hedenskab, så det ville nogle synes var underligt,” siger Torben Stærgaard.