Det var det amerikanske præsidentvalg, der gav journalist og redaktør på DR Tro Lasse Bøgeskov Andersson idéen. Her lagde han mærke til, hvordan kandidaterne flittigt brugte troen, som når Hillary Clinton for eksempel udtalte, at kirken gav hende en socialpolitisk bevidsthed, og henviste til sit aktive bønsliv. Selv Donald Trump, som af mange er blevet kaldt ikke-religiøs, har understreget, at han er troende.
”Jeg så præsidentvalget som en anledning til at se nærmere på religion som et kulturelt og menneskeligt aspekt i det amerikanske samfund og sætte det i forhold til Danmark. USA er på en måde det største spejl til Danmark både i størrelse og i historiske, institutionelle og forfatningsmæssige forskelle, og vores forhold til religion er fyldt med interessante kontraster,” siger han.
I aften sendes første afsnit af ”I Guds navn – USA versus Danmark”, som er en af i alt tre nye DR K-serier, der sætter fokus på religionens betydning.
I serien besøger Lasse Bøgeskov Andersson blandt andet unge troende i Alabama, hipsterkristne i København, nødhjælpsarbejdere og megakirker for at blive klogere på, hvorfor amerikanere er så optagede af religion, mens danskernes tro i højere grad er usynlig i samfundet.
”Det er ikke, fordi man skal underkende religionens betydning i Danmark, men den har en anden rolle i USA. Vi har det, som religionssociologer kalder en ritualkirke, hvor troen er mere privat. I USA fylder religionen meget i befolkningens identitet og sociale liv.”
I programmerne bliver der fokuseret på religiøse fællesskaber, religion som individuel drivkraft og på de udfordringer, religioner står over for i dag. En af de større kontraster, Lasse Bøgeskov Andersson oplevede i arbejdet, ser man i første afsnit, hvor han interviewer en kvinde, der leder et kreationistisk museum i Kentucky.
”Med museet forsøger hun at fortælle mennesker, at de kan tro på alle Bibelens ord og fortællinger, og hun gør det for, at de ikke skal havne i Helvede. Hendes argumenter er ikke noget, man ville møde så tydeligt i Danmark, hvor det religiøse pakkes mere ind. Det er overordnet den største kontrast mellem USA og mange andre vestlige lande. At religionen er så vigtig for folk,” siger han og henviser til undersøgelser, der viser, at 77 procent af amerikanerne ser religion som en vigtig del af deres liv mod 17 procent af danskerne.
”I serien forklares det blandt andet af den amerikanske religionsforsker Julia Byrne, som siger, at fordi religion overordnet set er noget privat, og stat og kirke er adskilt i USA, så bliver det enormt vigtigt selv at finde ud af, hvad ens religiøse identitet er. Amerikanere går op i at vide, hvor de står rent åndeligt, mens det for danskere i højere grad er arbejde, foreninger og hobbyer, der former os.”
Der dukker dog også flere ligheder op mellem religiøse i Danmark og USA. USA oplever en stigning i antallet af mennesker, særligt unge, der ikke har en tilknytning til en organiseret religion.
”Dermed bevæger det amerikanske samfund sig i retning af den tilgang til religion, vi ser i Danmark og store dele af den vestlige verden. Samtidig bevæger Danmark sig mod amerikanske tilstande ved, at religion foregår mere ud fra en markedslogik, hvor man forsøger at tilbyde det, man forventer, folk gerne vil have,” siger han.