Du skal gå imod strømmen

Marie Rørbæk er netop tiltrådt som ny sognemedhjælper ved Gellerup Kirke. Det er et sogn, hvor nydanskere er i klart overtal. Kun 26 procent af sognets 11.500 indbyggere er medlemmer af folkekirken. – Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus.

Søndagens tekst

Jesus finder Levi ved toldboden og kalder ham til discipel: Følg mig!. Senere finder vi ham til middagsselskab i Levis hus, hvor han spiser sammen med toldere og syndere. Det får de skriftkloge blandt farisæerne ondt af, mens andre undrer sig over, at han ikke faster. Det er ind i denne sammenhæng, Jesus taler om nybrud og opgør med det gamle: Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække, så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!.

Sammendrag af teksten til søndag 14. september. Det er 17. søndag efter trinitatis. Markusevangeliet 2,14-22.

Trinitatis

Udtrykket kommer fra latin og betyder treenighed. I 1334 henlagde kirken en fest for treenigheden til 1. søndag efter pinse. I folkekirken har man give søndagene i kirkeåret mellem pinse og advent navn efter denne fest. I morgen er det altså 17. søndag efter trinitatis, det vil sige 17. søndag efter festen for treenigheden, som fejres lige efter pinse.

Discipel

Betyder elev. Jesus udvalgte 12 disciple. Levi, som vi hører om i søndagens tekst, kaldes Matthæus i Matthæusevangeliet 9,9. Forskere anfører som en mulighed, at Levi har fået tildelt et nyt navn ved kaldelsen.

Skriftkloge

De skriftkloge udgjorde det jødiske samfunds akademiske stand. Farisæerne var den gruppe i senjødedommen, hvor de skriftkloge spillede den største rolle. Farisæernes ideal var at forstå alle livets forhold ud fra de religiøse lovbud.

Lædersække

Fremstilles af en hel dyrehud, får eller ged, og anvendes til opbevaring af vand, mælk eller vin. Da ny vin gærer, må den hældes på nye lædersække, fordi de, i modsætning til gamle, er elastiske.

Skriv din egen prædiken

Har du lyst til at skrive en prædiken over søndagens tekst? Og vil du dele den med andre? Så indsend din egen prædiken på e-mail: minpraediken@kristendom.dk.

Hver lørdag vil Kristeligt Dagblad fremover på denne plads tale med et menneske om en af de tekster i Bibelen, som om søndagen skal læses i alle landets sognekirker. I dag har vi talt med Marie Rørbæk. Hun er ny sognemedhjælper i Gellerup, hvor hovedparten af indbyggerne er muslimer. Søndagens tekst handler for hende om at følge et kald og gå imod tidens trends

Jesus skiller sig afgørende ud fra tidens trends, når han i søndagens tekst kommer med sit ultimative bud til tolderen Levi: Følg mig!. Det går helt på tværs af tidens unge, som er vokset op med et utal af valgmuligheder, konstaterer 31-årige Marie Rørbæk, som de seneste par år har undervist på en efterskole.

Passer det ene ikke, vælger man bare noget nyt, men med Jesus bliver der ikke stillet en række valgmuligheder op imod hinanden.

Samtidig er der noget befriende i det ultimative kald, påpeger hun, og for Levi er det begyndelsen til en helt ny start på livet.

Alt det gamle mislykkede, han bærer på, får han lov til at lægge fra sig, og det mest bemærkelsesværdige er, synes jeg, at Levi ikke selv skal præstere noget for at blive frelst. Jesus stiller ingen forbehold eller krav, for Guds retfærdighed og barmhjertighed er så meget større end menneskers.

En ny begyndelse. Ny vin på nye sække, som Jesus udtrykker sig. Selv er Marie Rørbæk også ny, i hvert fald i denne sammenhæng. Den 1. september tiltrådte efterskolelæreren, der er uddannet teolog, som ny sognemedhjælper i et af Danmarks mest multikulturelle og multireligiøse sogne, Gellerup ved Århus. Kristen og kirkelig medarbejder i et sogn, hvor hovedparten af indbyggerne er muslimer, og det er et bevidst valg fra hendes side. Hun kender det multikulturelle fra sine rejser til Indien og Nepal, hvor hun har været udsendt som volontør i IKON-Danmarks og Danmissions tværkirkelige projekt, Vestens Unge.

Her mødte hun de unge fra Vesten, som var rejst ud for at finde en mening med livet i Østens religioner.

I de samtaler, vi havde, prøvede jeg at minde dem om værdierne i det, de havde forladt. Ikke mindst, at i kristendommen skal mennesket ikke selv arbejde sig frem til Gud.

Netop dette er for Marie Rørbæk en af de afgørende forskelle i forhold til islam, hinduisme og andre religioner.

Det er der jo en stor stor frihed i, men nogle kristne mangler måske faste ritualer. Det ligger til os, som mennesker, at vi også selv så gerne vil gøre noget!

Marie Rørbæk er enig med natkirkepræsten ved Vor Frue Kirke i København, Signe Berg, når hun i sin nye bog om kristen spiritualitet opfordrer til, at man nærmer sig kristendommen gennem små daglige øvelser.

Ritualer er o.k., mener Marie Rørbæk, men ritualerne må ikke overskygge, hvad der netop understreges i søndagens tekst: at Gud kommer til os i Jesus, som her kalder tolderen Levi til discipel og bagefter spiser til middag hos ham.

Jesus kommer bare med sit bud, og det er jo provokerende. Hvad ville jeg have sagt til det? Ville jeg bryde op?

Marie Rørbæk er glad for, at Jesus valgte at spise til middag hos Levi, i selskab med syndere og toldere, som der står. Socialt set var han kommet i dårligt men yderst menneskeligt selskab. Tolderne og synderne tilhørte, målt med samtidens øjne, samme triste kategori. Tolderne var foragtet af deres landsmænd, fordi de opkrævede skat for den romerske besættelsesmagt.

Men over for Gud er vi alle toldere og syndere. Derfor kan jeg glæde mig over, at Jesus netop kom til dem, for så vil han også komme til mig.

Jesu brud på samfundets konventioner får imidlertid hurtigt fromheds-eliten på banen. De skriftkloge blandt farisæerne protesterer. Andre undrer sig over, at Jesus ikke faster, når nu Johannes Døberens disciple og farisæerne gør det?

Men Jesus har jo nu ophævet den gamle lovreligion. Med ham er der kommet en helt ny begyndelse.

Ung vin på nye sække, som Jesus siger det og ingen lapperier på gamle kapper. Det er en altomfattende fornyelse, der er tale om. For Marie Rørbæk går de radikale ord først og fremmest på den indre revolution, som kristentroen kan medføre i det enkelte menneskes liv. Derimod er hun ikke så sikker på radikale fornyelser i kirken.

Hun har selv deltaget i gudstjenestearbejde, hvor unge har forsøgt helt forfra, men er kommet til den erkendelse, at de tænkte fornyelser i forbavsende grad ofte kommer til at ligne det allerede kendte.

Derfor, må hun erkende, ender forsøgene på kirkelig fornyelse tit med lapperier. På den anden side advarer Jesus først og fremmest mod at sy lapper af ukrympet stof på en gammel kappe. I den gamle oversættelse stod der uvalket. Valkning var før i tiden en almindelig metode til at få vævede stoffer eller strikkede genstande til at trække sig sammen eller filtre. Med andre ord: Hvis lapperne er forarbejdet rigtigt, kan de måske alligevel forliges med det gamle?

Jeg mener i hvert fald ikke, at kirken skal opgive sine traditioner. Tværtimod henter man ofte fornyelse i noget gammelt. Skræller vi alt det gamle væk, hvad har vi så tilbage?

steens@kristeligt-dagblad.dk

Jørgen Steens

Jørgen SteensFødt 1948. Har siden 1988 været ansat på Kristeligt Dagblad med arbejdsområde i Jylland. Stofområder: Interviews, kirkelig og generel reportage. Tidligere ansættelser: Vestkysten, Vendsyssel Tidende, Frederikshavns Avis, Holstebro Dagblad.

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.